Udland
3. august 2022
En meget lille konkurrence med nogle meget små mennesker. Sådan beskrev Tony Blairs tidligere spindoktor, Alastair Campbell, for nylig det konservative formandsvalg, som også afgør, hvem der bliver Storbritanniens næste premierminister.
Efter knap en måned må man i hvert fald konstatere, at Boris Johnsons annoncerede afgang ikke har haft den modererende effekt på Det Konservative Parti, som mange havde håbet. Tværtimod har formandsvalget hidtil været et kapløb, ikke bare mod højre, men mod laveste fællesnævner.
Ingen skattelettelser har været for vidtgående, ingen udlændingestramninger for diabolske, ingen identitetspolitiske slagmarker og ingen personangreb for smålige for kandidaterne.
"Tværtimod har formandsvalget hidtil været et kapløb, ikke bare mod højre, men mod laveste fællesnævner."
En fællesnævner er et heltal, som går op i to andre heltal. Matematikken taler om en største fællesnævner. Man taler modsat også om mindste fælles fold, dvs. det laveste heltal, som to andre heltal går op i.
Den mindste fællesnævner vil altid være tallet 1, da der ikke kan være mindre heltal end 1, og da 1 går op i alle andre heltal.
Så den "mindste fællesnævner" for valget i England er 1, og det er vel også meningen, når der kun skal vælges en formand?
Måske kunne man finde et mere meningsfuldt udtryk i stedet? Lavpunkt, måske?
Det er det de gamle vil have.
De unge må vente på at de gamle sure dør.