For første gang siden invasionen af Ukraine udmønter Kinas tætte forhold til Rusland sig nu i et konkret tilbageslag for kinesiske interesser i Europa. Torsdag eftermiddag modtog Kina en diplomatisk lussing, der smældede, så det kunne høres i Bruxelles og Beijing.
På deres respektive udenrigsministeriers hjemmesider annoncerede Estland og Letland samstemmigt, at de har opsagt deres medlemskab af det kinesiskledede samarbejde mellem en række østeuropæiske lande og Kina, der har eksisteret siden 2012.
Letlands fortsatte deltagelse flugtede ikke længere med landets »strategiske mål i det nuværende internationale miljø«, lød det i den ene officielle udmelding. Estland vil efter bruddet fortsat »arbejde hen imod konstruktive og pragmatiske forbindelser med Kina, hvilket omfatter fremme af relationerne mellem EU og Kina i overensstemmelse med den regelbaserede internationale verdensorden og værdier såsom menneskerettigheder«, stod der i den anden.
@Lasse Karner
De 3 baltiske lande har helt sikkert cojones.
Det er fint, at vi ud over i Nato samarbejder med de 3 lande i Joint Expeditionary Force (JEF), som har 10 medlemmer: Storbritannien som leder plus Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Holland og Island.
Vi burde indbyde de 3 lande til at deltage i Nordisk Råd -
det kunne være, at det ville give lidt energi i foretagenet.
En stakket frist nu hvor EU kan se frem til en depression både pga. tørke,krigen i Ukraine,10 ås spareiver og sidst men ikke mindst en fejlslagen energipolitik der af sparehensyn blev til en afhængighed af Putin´s luner. Så er der Kina der i realiteten ikke har brug for Europa når bare de har resten af Verden til deres nye silkevej hvor tre baltiske lande ikke betyder en skid for kineserne der altid tænker i årtier.
Send pandaerne hjem og boykot Kina. Godt gået Baltikum.
På tide at Danmark og de baltiske lande initierer en diskussion i EU om at opsige ét-Kina-politikken.
@Mikael Aktor 15. august, 2022 - 06:52
Du har helt bestemt ret; men vi skal nok lige medtænke
USA's politik på området.
Hvis sagen bliver sat på spidsen, så er det USA, der skal garantere
Taiwan's sikkerhed - EU kan slet ikke noget på det område.
Misforstå mig ikke .... jeg er den største EU-aficionado her på siderne;
men selv med hele EU-Udrykningsstyrken på plads - alle 5000 mand -
så kan vi ikke garantere Taiwan's sikkerhed mere, end vi kunne Ukraine's.
@Torben
Der ER faktisk et samarbejde mellem de nordiske lande og de baltiske lande der b.a. giver adgang til møderne i nordisk råd. Det blev lavet før muren faldt. At få Baltikum med i norden bliver svære da den officielle sprog der er skandinavisk.
Jeg tænker at vi kan lave det samme med Skotland (der gerne vil med i norden) og resten af UK.
Kinesisk pres på Baltikum?? Alt hvad jeg ser er kinesisk reaktion på noget foretaget af de Baltiske lande. Man må være meget naiv at tror ens handlinger ikke har nogen konsekvenser.
@Mazdak Maleki 16. august, 2022 - 08:47
Du kan ikke se et kinesisk pres på Litauen ????
Læs Lasse Karners artikel en gang til - især 9. afsnit om den kinesiske
reaktion på oprettelsen af Taiwans repræsentationskontor i landet.
Det er helt uacceptabelt, at en stormagt med klodens næststørste økonomi
lægger et sådant pres på et land som Litauen med under 3 mio indbyggere.
@Torben Lindegaard. Igen er der tale om en reaktion fra den kinesiske side på provokationen fra Litauen.
MM: eller også er det Litauens holdning, ikke at acceptere Kinas påstand/respekt for grænser, at Taiwan er et selvstændigt land! Bare fordi Kina er blevet stor og mægtig, skal de have lov til at føre sig frem, uden respekt for grænser og konventioner, og pådutte alle andre deres "løgne", ved brug af trusler og "tomme-skruer"? Aldrig i livet: boykot Kina og send pandaerne hjem!
Mazdak Maleki er det ikke også naivt af Kina at tro, der ikke kommer en reaktion på deres ord og handlinger.
Er deres reaktioner på påståede indblandinger i deres indre politik og definitioner af hvad der kan opfattes som en sådan ikke tit en mimose værdigt?
Og er det troværdigt med de nu ophobende eksempler, hvor de ihvertfald ud fra deres egen definition, gør sig skyldig i selvsamme?
Det tyder på, at den eneste sandhed er den, som de har styrke til at mobbe igennem og som er på mode lige nu.
Det er ikke acceptabel adfærd, ligegyldigt hvilken nation det kommer fra.
Personligt synes jeg, deres opførsel tit kan beskrives som ekstrem nærtagende hysterisk teater, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde.
"Bl.a vil al grøn omstilling gå i stå på grund af mangel på sjældne jordarter", står der længere oppe.
De sjældne jordarter findes stort set overalt, men i meget små mængder. De er ikke sjældne jordarter, fordi de findes i geografisk begrænsede områder, de er bare svære at udvinde. Det er en klassisk misforståelse.
Så det er egentlig mest et spørgsmål om, hvornår de bliver så dyre, at det kan betale sig at udvinde dem andre steder end de nuværende.