Leder

Rohingyaerne risikerer at ende som en million glemte flygtninge. Hvis de da ikke allerede er det

I en tid, hvor andre krige og kriser har overtaget den globale bevågenhed, har Myanmars fordrevne rohingyaer mere end nogensinde brug for international støtte. Denne uge er det fem år siden, de blev udsat for en af de værste massakrer i det 21. århundrede
Sydøst for Coxs Bazar i Bangladesh er et bakket landskab omdannet til verdens største flygtningelejr.

Sydøst for Coxs Bazar i Bangladesh er et bakket landskab omdannet til verdens største flygtningelejr.

Jacob Ehrbahn

Udland
29. august 2022

»Vi er gæster her, men hvor længe kan man være gæst?« spurgte en af beboerne i verdens største flygtningelejr, da Information besøgte stedet for tre år siden. Lejren, som består af adskillige bosættelser, der er vokset sammen, huser omkring 600.000 muslimske rohingyaer i det bengalske grænseland tæt ved Myanmar. Den består af et uendeligt virvar af bambuskonstruktioner, der ligger kilet op ad hinanden i et kuperet og ofte mudret terræn. Beboerne er flygtet fra forfølgelse og vold på den anden side af grænsen.

Hovedparten af dem har i denne uge den tvivlsomme glæde at kunne fejre deres femårsjubilæum på flugt. De strømmede til, da Myanmars militær i sensommeren 2017 gennemførte en brutal straffeaktion mod minoriteten. Et FN-panel har siden estimeret, at flere end 10.000 blev slået ihjel, og at voldtægter og andre seksuelle overgreb fandt sted i et omfang, som tyder på, at der var tale om en planlagt strategi brugt til at intimidere befolkningen og sende den på flugt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her