Leder

Det varslede opgør med Boris Johnson er gået i glemmebogen

Ingen af de to tilbageværende kandidater til formandsposten i Det Konservative Parti i Storbritannien tør for alvor at tage afstand fra den detroniserede Boris Johnson
Favoritten i formandsvalget i Det Konservative Parti, Liz Truss, har erklæret sig loyal over for Boris Johnson, der måtte trække sig efter masseopsigelser i sin egen regering

Favoritten i formandsvalget i Det Konservative Parti, Liz Truss, har erklæret sig loyal over for Boris Johnson, der måtte trække sig efter masseopsigelser i sin egen regering

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Udland
15. august 2022

Det er ikke mere end en lille sommerferie siden, at den konservative gruppe i det britiske underhus trak en streg i sandet. Nok var nok. Boris Johnson havde fortalt en løgn for meget.

Over få dage og i fuld, ydmygende offentlighed sagde mere end 60 medlemmer af regeringen op i protest. Partiet vendte ryggen til den mand, der havde sikret dem deres største flertal siden 1979. Problemet var nemlig større end det konservative regeringsprojekt, kunne man læse i de næsten enslydende opsigelsesbreve. Det var et spørgsmål om at beskytte tilliden til demokratiet. Om integritet, oprigtighed, respekt for institutioner. Om at genetablere partiets ry som ’kompetent’ og ’seriøst’.

Til sidst var skriften på væggen så klar, at selv Boris Johnson kunne tyde den.

»Det er nu klart, at det er Det Konservative Partis vilje at udpege en ny leder,« sagde han, da han endelig bebudede sin opsigelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her