Leder

EU bør sætte klare rammer for, hvor langt staten kan gå i sine indgreb. Selv i krisetider

Et nyt kriseredskab skal give EU muskler til at håndtere fremtidige kriser. Pandemien viste, at landene ikke var forberedt, og at de europæiske værdikæder er dybt udfordret af årevis med udlicitering til tredjelande. Men risikoen er, at krisedefinitionen bliver uklar og åbner en ladeport for intervention
Coronaepidemien bragte Italien ud i landets værste krisen siden Anden Verdenskrig. På billedet står italienere i kø til et testcenter i Rom i december 2021.

Coronaepidemien bragte Italien ud i landets værste krisen siden Anden Verdenskrig. På billedet står italienere i kø til et testcenter i Rom i december 2021.

Andrew Medichini/Ritzau Scanpix

Udland
23. september 2022

Da pandemien ramte Europa, stod en lang række EU-lande med skægget i postkassen. Lagre med mundbind var forældede, vaccineindkøb havde i starten tendens til anarki, og sundhedspersonalet manglede elementær medicin. Krisekoordinationen mellem de 27 medlemslande var tung at få i gang. Belært af den oplevelse lancerede EU-Kommissionen i denne uge et nyt kriseredskab, som skal give indsigt og en øget kontrol med virksomhederne i den næste store krise.

Så langt, så godt. Det er fornuftigt at tage ved lære af, hvor sårbare pandemien afslørede, at forsyningskæderne er. Kriseberedskabet var barberet for langt ned: Almen sikring og almene goder er statens kerneopgave, og hvis krisen er for stor til de enkelte lande, må det foregå på EU-niveau. Det er således staternes opgave at gribe ind i krisetider, som den nuværende energikrise illustrerer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kåre c. Hedlund

De vigtigtste love, regler og principper vi har. Dem har vi fordi de NETOP skal bestå i krisetider. Frihedsrettigheder kommer lidt af sig selv, når alting bare er sunshine / happy times. Hvis de ikke består, når tingene er svære, er de jo ligegyldige, og vi er ikke bedre end de værste, vi er blot et tidligere sted i forrådnelsesprocessen.

Desværre tillader befolkningen igen og igen at politikerne bruger krise-argumentet for at ignorere dem.

Jeg fatter simpelthen ikke, at der findes borgere der kan finde på at gen-stemme på politikere, der har praktiseret den slags politik. I giver dem frikort og velsignelse til at fortsætte.

Men det er der. Så vi bør indføre regler på grundlovsniveau om, at forslag om basale ting som censur, ret til bestemmelse over egen krop (og data), overvågning af uskydlige, værdiløs suverænitetsafgivelse. diskriminering ol automatisk skal diskvalificere forslags-stilleren fra politik for life.

Torben Lindegaard

@Tore Keller

Jeg har i uendelige tider koketeret med at være EU aficionado
på Uffe Ellemansk niveau - og alligevel så hopper jeg lidt i stolen,
når du skriver at EU skal sætte klare rammer og solnedgangsklausuler
for medlemsstaternes indgreb i landets forvaltning i krisetider -
og det er jo hele tiden, som du skriver.

Hvis vi skal udsættes for et eller andet krasbørstigt indgreb,
så bør det som udgangspunkt komme fra den Regering, som
vi selv har valgt, og som vi kan stemme ud af kontorerne næste gang.

Men selvfølgelig .... jeg kan også godt se, at disse kriseindgreb skal
samordnes landene imellem - og der er det selvfølgelig en oplagt
opgave for EU Kommissionen at komme med et forslag hertil.

Jeg er bare glad for, at det ikke er mig, der skal forsøge at sætte
noget ned på papit, som hele hønsegården - alle 27 medlemslande -
kan tilslutte sig !!

jens christian jacobsen

Tore Keller - hvorfor skal staten 'sætte solnedgangsklausuler' på sine indgreb? Er det bare fordi du du ikke kan lide statsindgreb? Har du ikke forstået, at netop i disse krisetider, som givet bliver længere end verden nogensinde har set det, har befolkningerne brug for politisk regulering der sørger for at ingen lider nød, og at vi alle i sidste instans overlever? Det kan et såkaldt frit marked ikke klare. Markedet har skabt kriserne (klima, inflation, ulighed).Staten skal rydde op. Og det kommer til at tage lang, lang tid.

Svend Jespersen

Nej, EU skal ikke sætte rammerne i den slags spørgsmål, og, efter min mening, på mange andre områder.

Det europæiske demokratis fremtid (og såmænd alle andre regioners demokratiske fremtid), og hermed tilliden til det ,afhænger af, hvor tæt lovgiverne befinder sig på borgerne. Jo tættere, borgerne føler, de er på lovgiverne, jo mere tillid vil de have til, at lovgiverne gør det rigtige og dermed være med til at fremme det liberale, sekulære demokratis fremtid.

Når vores politikere den ene gang efter den anden, ser sig i sin gode ret til at blæse på vores egen grundlov, så er det svært hvad EU kan stille op her.

En meget stor del af den danske befolkning lider under den vildfarelse,at demokrati betyder at flertallet bare kan bestemme alt.

Danskerne trænger til et grundkursus i demokrati.

Når mange mener at en regering har ret til at bryde grundloven fordi der er "en særlig situation" så er det fordi de ikke forstår det helt grundlæggende i demokratiet.
Når alle demokratiske lande har en forfatning, så er det fordi at i et demokrati har alle nogle grundlæggende rettigheder.
Og det er lige meget om det er minkavleren,mangemilliarderen ,et religiøst mindretal eller andre man ikke kan lide.

Anderkender man ikke det,så er der tale om fascisme(tjek selv den danske ordbog).

EU kan intet stille op imod danskernes demokratiske inkompetence.

Demokrati er folkestyre, det betyder, at borgeren er fri i sit forhold til samfundet, men ikke, at de måder, man kan gebærde sig og indrette sig på, især økonomisk, er autonome.
Når folk fravælger at deltage i samfundets styring for at vælte sig i penge, er de selv ude om, at staten kræver en hel del af de penge tilbage - bl.a. for at begrænse den lemfældige omgang med de ressourcer, pengene trods alt repræsenterer.
De fælles interesser, vilkår og behov må gå forud og være et tilbud til alle på et solidt og tilstrækkeligt niveau.