Leder

Meloni er klar til at udfordre de liberale værdier, som EU bygger på

Anført af Giorgia Meloni vinder højrefløjen stort ved søndagens parlamentsvalg i Italien, og den 45-årige står nu til at blive Italiens første kvindelige premierminister. Det er svært at undervurdere, hvor stor en trussel hendes regering kan være for de europæiske værdier
Lega leder Matteo Salvini, Froza italia leder Silvio Berlusconi og Italiens brødre leder Giorgia Meloni til valgkamp i Piazza del Popolo inden valget den 25. september.

Lega leder Matteo Salvini, Froza italia leder Silvio Berlusconi og Italiens brødre leder Giorgia Meloni til valgkamp i Piazza del Popolo inden valget den 25. september.

Yara Nardi/Ritzau Scanpix

Udland
27. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det endte med et historisk resultat. Giorgia Meloni blev den helt store vinder ved søndagens italienske parlamentsvalg, og alt peger på, at hun vil blive sit lands første kvindelige premierminister og vil stå i spidsen for den mest yderliggående højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig.

Hendes parti, Italiens Brødre, der for ganske få år siden mest af alt fik sin opbakning fra nyfascister og fascismenostalgikere, og som lå og rodede rundt på yderkanten af den ekstreme højrefløj, er nu blevet iført mere præsentable klæder og er med søndagens valgsejr kommet ind i den politiske mainstream i et af EU’s mest vægtige lande.

Italiens Brødre fik lidt over 26 procent af stemmerne, hvilket er en stemmeandel fem gange så stor som ved parlamentsvalget i 2018.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Med andre ord: trumpisme eller næsten-fascisme.

Rolf Andersen, Inger Pedersen, erik pedersen og Dan Jensen anbefalede denne kommentar

Men det hænger jo ikke sammen - for de værdier, hun kæmper for, ligner jo de værste sider af Islam til forveksling.

Rolf Andersen, Kim Morten Nissen, lars søgaard-jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Jo det hænger meget godt sammen. Facismens trives overalt. Selv i Israel.

Alexander Bak, Christel Gruner-Olesen, Rolf Andersen, John Andersen, Inger Pedersen og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Gevindsten ved at kravle længere ind i fortællingen om de liberale værdier, dvs. fortællingen om den udviklingen, der lige i øjeblikket negerer sig selv på en lang række af områder, den er lige til at lukke op og skide i!

Der er og har længe været noget verdensfjernt over den rent ideologiske kamp for "værdierne".

Det bliver ikke bedre af, at man kravler længere op i træet, kommer længere og længere væk fra den virkelighed, som ændrer sig i forlængelse af de fundametale mekanismer, som fungerer under "det globale liberale marked".

Det hjælper ikke noget, at vi taler frihed, når friheden for den enkelte på det pengeøkonomiske markeds betingelser betyder, at problemerne bare tårner sig op og vokser i takt med at markedets vindere udfolder sig. Deres succes er ikke alles succes, og naturen under det hele viser det tavst, uartikuleret. Det er kun mennesket, der artikulerer sig via sine fortællinger, når det mod sin viljer mærker smerten et vist sted.

En af modfortællingerne til den liberale orden har sine historiske forløbere. Meloni er ikke bange for sin fortid, Trumps fortid er modsat helt moderne udtryk for udviklingens selvnegerende natur. Hans faktaresistente fortælling, selvideologi, er de liberale værdiers iboende selvmodsigelse, helt moderne eller ahistorisk, om man vil.

Putins dannelse fandt historisk sted i USSRs KGB. Vore vestlige og åh... så liberalistiske frihedselskere vidste det, og var med til at skabe fænomenet Putin, en totalitær nationalist, der fik og bevarede sin magtbase i centrum af det gamle sovjetimperium, der allerede dengang var bygget op om et netværk, en magtelite, bestående af personlige kontakter i toppen af det sovjettiske imperium, for hvem det samme gælder, som det gør for vore medlemmer af de vestlige landes magteliters netværk af personlige forbindelser: "Netværket af forbindelser står til rådighed for medlemmerne af magteliten, hvor alle andre må stå til rådighed for det marked, som den store fortælling om fri konkurrence som garant for udviklingen mod den bedste af alle verdener bygger op om".

Putin kunne sagtens mænge sig ind hos Tysklands Gerhard Schröder, læse op af de store tyske filosoffer i Bundestagen til stor jubel for de fossilhungrende fossilbilsproducerende faktuelle klimabenægtere i toppen af tysk økonomi og EU-kommission. Man snakkede nok lidt om global opvarmning, men kommissionen nikkede anerkendende til fossilbilproducenternes manipuleringer med opgørelserne over, hvor meget bilerne smadrede ind i folkesundheden. Biler er godt for økonomien, alt andet er underordnet, dvs. et privat moralsk spørgsmål, som man kan sysle med på samme niveau som de kristne, der har lov til at be for sig selv uden effekt for andet end sin sjæls isolerede velbefindende.

Meloni har vundet sin opbakning via de skræmte italieneres behov for billig fossilenergi, bla., det er en stor del af den underliggende realitet, som faktuelt bærer hende ind i Italiens kommende regering.

Energikrise, klimakrise (naturligt givne livsbetingelser forsvinder i Europa med gigantisk fart, landbrugsjord bliver til ørken, vandreserver forsvinder, floder tørrer ind, miljøflygtinge fra Afrika og Mellemøsten presser på), mangelen på tolerance mennesker imellem intensiveres takket være forsvindende livsrum og det florerer Trump, Orban, Meloni på! Det kan simpelt hen ikke være anderledes.

Den traditionelle sang om de liberale værdier, sådan som de dyrkes nu, vidner om den topstyrede leders sidste store syretrip. Ideologien er smuk, men kun som fortælling på samme måde, som det var løgn, at LSD var bevidsthedsudvidende. Fredsbevægelsen, ungdomsoprøret blev systematisk smadret af syren i intellektet på de af beatgenerationen, der forvekslede deres syretrip med en højere realitet, end den de levede i. Det var ikke bevidsthedsudvidelse, men autisme og psykoser der kom ud af det.

Den udvikling, som er skabt under parolerne, stopper ikke ved at syrehovederne kravler længere op i træet, kommer længere og længere væk med deres drømme om at være en fyr, der sidder i et træ, og drømmer om at være en fyr, der sidder i et træ og drømmer om at være en fyr der sidder i et træ og drømmer om at være en fyr, der sidder i et .........

Ideologien er faktaresistent, verdensfjern syre, der fjerner bevidstheden fra den smerte, som bevidstheden skabes af og i. Vi kender alle sammen til den sande bevidstheds kilde, den smerte, der gjorde at vi kom til at tænke. Jeg tænker på hende, som jeg aldrig fik, og som fik mig til at tænke, fundere, undres, prøve på at forstå, hvordan hun kunne gøre som hun gjorde! Hun blev skabt som en ikke tilfældig drøm i mit hoved, fordi min krop ville hende. Hun endte op som ideologi, en fiks ide, som det stakkels pigebarn slet ikke kunne leve op til. Hun blev bange for mig. Jeg blev bange for hende. Det gjorde ondt!

Dostojewskij giver i sine optegnelser fra kælderen den perfekte beskrivelse af det aldrig perfekte menneske, der har fået sin bevidsthed fra smerten, konfrontationen med den faktiske udvikling. Renset for forfængelighed og falsk selvhævdelse beskriver han den rationalistiske udviklingstro, rationalisternes og modernisternes oplyste jagt på deres rationelle krystalpalads.

Udviklingen i ental er den fortælling, som verden lider under nu. Et krystalpalads.

Den vestlige kulturs største forfatter nogen sinde beskrev det med fantastisk præcision i 1864, samtidigt med at Danmarks stolthed gik ned i krigen mod Bismark.

Men dagens leder handler om en fyr, der drømmer om at side i et træ, langt langt væk, og som drømmer om at være en fyr, der kan komme endnu længere væk ved at drømme om en fyr, der......

Og nej, jeg mener ikke at Meloni og Putin eller Trump for den sags skyld er løsningen på noget som helst.

Jeg er bare et kældermenneske!

Arne Albatros Olsen, Henrik Ilskov-Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar