Leder

Pacifismen ligger for døden – selv i Tyskland

Tyskerne skal opruste massivt, lære at elske deres hær og blive en førende magtfaktor i Europa, mener den tyske forsvarsminister. Der er bare mindst tre problemer: Tyskerne tøver. Tilliden til Tyskland svinder. Og fremtidens trussel er helt uvis
Den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht, mener, at Tyskland alene i kraft af sin størrelse bør være en ledende militærnation i Europa.

Den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht, mener, at Tyskland alene i kraft af sin størrelse bør være en ledende militærnation i Europa.

Kay Nietfeld

Udland
14. september 2022

Der gik et gys ned gennem Europa, da Olaf Scholz kort efter Ruslands invasion i Ukraine holdt sin epokegørende tale om den nye sikkerhedspolitiske verdensorden og i samme ombæring smed 100 milliarder euro eller 750 milliarder kroner på disken til tysk oprustning.

»Zeitenwende« eller »tidehverv« lød det doktrinære stikord, der gør det soleklart: Der er ingen vej tilbage til tiden før det russiske overfald på Ukraine og på den europæiske fredsorden.

Der er med Zeitenwende dog ikke tale om en begivenhed, vi kan nagle fast til en enkelt begivenhed som Berlinmurens fald i »die Wende«, som Østblokkens sammenbrud kaldes på tysk.

For det første kræver det årevis at bruge 750 milliarder kroner – og ikke mindst at forøge forsvarsbudgettet til mere end to procent af det enorme tyske bnp – på en meningsfuld måde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Siersbæk

Den danske - og formentlig også europæiske - automatreaktion vil være, at et militært stægkt Tyskland vil være en trussel, som det har været fra den tyske samling i 1871 til det totale sammenbrud i 1945.
Tyskland var altså en dominerende magt på det europæiske kontinent i ca 74 år.
Vi passerede i 2020 75-året for det nazistiske Tysklands kollaps, og har siden haft et af de mest stabile kontinentaleuropæiske demokratier i BRD, og siden 1990 i det samlede Tyskland.
Tysklands pariatilstand må være udstået.
Hvis Tyskland selv kan leve med en stærkere rolle i ikke bare europæisk men også i global politik - herunder også med et større militært engagement - må vi hilse det velkomment.

En fodnote om tysk dominans: i 1864 var Bismarck fortaler for en deling af Slesvig mellem Danmark og Tyskland efter en linje, der næsten præcist følger den nuværende grænse.
Hovedløse danske politikere afslog, og fremtvang derved 56 års fortyskning af Sønderjylland.
Hvem var aggressive i den historie?

Michael Hullevad, Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Alan Frederiksen, Svend-Erik Runberg, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Jacob Nielsen, Jørgen Mathiasen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der har vist været sagt nok om den inkompetente danske statsledelse i 1864, men mindre om alle de sønderjyder, der faldt som tyske soldater i 1. verdenskrig. Det koster dyrt at føre eventyrpolitik.

Opfattelsen af Forbundsrepublikken adskiller sig, - hos de fleste -, korrekt fra forestillingen om Tyskland 1871-1933, undtagen i Danmark, hvor man upåvirket af enhver kendsgerning fastholdt Bismarck som den store bøhmand også efter indgåelsen af et strategisk-militært samarbejde i 1955! Frankrig, den tidligere fjende, ser gerne et meget større tysk engagement i Europas forsvar, og en del regeringer deler Frankrigs syn på sagen. Den største skepsis findes måske i Tyskland selv (!), som Sonne også peger på.

Aktuelt er denne modstand placeret i tre politiske partier: AfD, Die Linke, som står over for en spaltning af samme grund, og SPD. Kun det sidste er egentlig betydningsfuldt, men den socialdemokratiske modstand mod et militært stærkere Tyskland rækker helt ind i kanslerkontoret og dets øverste chef. Derfor er det diskussioner med SPD, man skal holde øje med.

Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Torben Siersbæk, Herdis Weins, Ejvind Larsen, Marianne Stockmarr og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Tyskland før EU var omkranset af fjender, nu er man midt i smørhullet af venner og allierede i et decideret skæbnefællesskab.

Michael Hullevad, Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Herdis Weins, Ejvind Larsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Tyskland har ligesom alle de andre Nato medlemslande forpligtet sig til
at bruge 2% af BNP på militærudgifter - og det skal de selvfølgelig leve
op til, ligesom alle os andre.

Hvad er så tidshorisonten ? .... tja, vi danskere skal vist ikke moralisere
på det punkt - vi forventer ikke selv at nå de 2% før engang i 2033 !!!!!

Det værste er, at Olaf Scholz's pacifisme - eller angst for vælgerreaktioner,
hvis gasforsyningerne svigter - gør Tyskland aldeles impotent i forhold til
at støtte Ukraine i modstanden imod besættelsesmagten.

Tyskland kunne gøre langt mere -
herunder frigive kampvogne fra Forbundshærens depoter til Ukraine
og levere den nødvendige ammunition og reservedele.

Når det er sagt, så forstår jeg godt den tyske skepsis overfor at indtage
en militær førerposition i Europa.

Man kan selvfølgelig ikke bebrejde de nulevende tyskere, hvad
deres forfædre bedrev i 1930'erne & 1940'erne - det er helt klart -
men de lever med en frygtelig slagskygge af Folkemord & Holacaust
hængende over sig ud over bevistheden om, at Nazi-Tyskland startede den ene krig efter den anden.

Michael Hullevad, Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Torben Siersbæk, Herdis Weins, Ejvind Larsen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Europa og ikke Tyskland alene bliver nødt til at opbygge en cyper-forsvar mod de russiske ballistiske missiler der med og uden atomvåben kan nå alle befolkningscentre i Europa på ingen tid. Det er tomgang kun at tænke i gammeldags oprustning (tanks, soldater, kanoner). Og et nyt atomkapløb er bare hul i hovedet.
En dome over Europa!

Kim Folke Knudsen, Svend-Erik Runberg, Jørgen Mathiasen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Jeg så lige på Australian Associated Press en artikel med følgende overskrift:

"Germany's Scholz urges ceasefire on Putin"

https://www.lismorecitynews.com.au/story/7737888/germanys-scholz-urges-c...

Reuters har også bragt samme meddelelse om, at Scholz har haft
en 75 minuters - andre steder 90 minutter - lang telefonsamtale
med Putin og her plæderet for, at Putin indgår en våbenhvile med Ukraine.

Tyskland med Scholz i spiden er en hund i et spil kegler, når det kommer
til den russiske besættelse af Ukraine.

Hvis dog bare Scholz i det mindste kunne finde ud af at klappe kaje og
overlade forhandlingerne til de ukrainere, der lider under den russiske
besættelse.

Vi andre skal slet ikke blande os i ukrainernes vurdering af situationen
i deres eget land - vi skal derimod støtte op om ukrainernes kamp for
at befri sig for den russiske besættelse af landet.

Olaf Scholz er lige til at få røde knopper af.

Michael Hullevad og Carsten Troelsgaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det nytter ikke noget at referere halvdelen af en telefonsamtale fra engelsksprogede kilder.
Scholz forlangte af Putin, at han skulle trække samtlige tropper ud af Ukraine og anerkende landets suverænitet. Dermed anerkender Rusland også ukrainernes selvbestemmelsesret. Det ville Putin som forventet ikke gå med til.

Man kan læse et sammendrag på ARD. (Information accepter ikke linken.)

erik jensen, Kim Folke Knudsen, Torben Siersbæk og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

- accepterer.

Jens Thaarup Nyberg

Ja, ja; lad os se hvor meget det bliver tilbage efter en kollapset industri.

Jens Thaarup Nyberg

@Torben Siersbæk, 13. september, 2022 - 22:56

Alt sammen sandt nok, næsten. Glem ikke den fransk-tyske krig 1871, eller Tysklands kolonieventyr.

Og det er besynderlig, Hitler efter ølstuekuppet søgte demokratisk vej til magten, og fik den., men absolut skulle kaste sig ud i erobringer, fremfor fredelig samhandel.

Willy Johannsen

Tysklands forbundskansler har overhovedet ikke den tyske befolknings støtte mht Ukraine, så man kan undre sig over, hans fodslæberi.

Hvor meget det så betyder i den øjeblikkelige situation er spørgsmålet. Ukraine ser ud til at klare sig uden de tanks/kampvogne, som Scholz tøver med at levere.
En faktor, som ikke bliver så omtalt, er, at Polen faktisk har givet Ukraine kampvogne. I det hele taget er Polens støtte til Ukraine langt større, end almindeligt kendt herhjemme. Man forstår deres grunde.

Scholz parti, SPD, taber konstant i vælgertilslutning, og både oppositionspartierne CDU/CSU og hans egner regeringspartner, die Grünen, har langt større tilslutning end SPD.

Nu har Scholz, lige som Macron forsøgte, haft en lang telefonsamtale med Putin - uden resultat. Så et eller andet må Scholz til at finde på. Og så må vi i øvrigt vente på, hvad Vestens næste initiativ bliver. Foreløbig klarer Ukraine sig jo rimeligt godt. Og så sker der måske mere i Rusland, end omverdenen har kendskab til..

Torben Siersbæk

@Jens Thaarup Nyberg - 14. september, 2022 - 12:20

"Alt sammen sandt nok, næsten."

Jeg har vist ikke påstået at jeg leverede en udtømmende afhandling om hverken Danmark, Tyskland eller Europa, for den sags skyld.

Men du antyder at jeg leverer en (delvist) usand fremstilling.
Hvor er der noget i min bemærkning, der ikke er korrekt?

I relationen til Danmark, som jeg skriver om, var Tyskland imidlertid både tilbageholdende og realistisk, mens den danske politik umuliggjorde en fornuftig afvikling af hertugdømmernes særstatus mellem Tyskland og Danmark.

Jeg er iøvrigt enig i dine bemærkninger om at Tyskland også før Hitler var ekspansionistisk.

Torben Siersbæk

@Jørgen Mathiasen -14. september, 2022 - 11:09

Er det dette link, du gerne ville lægge ind?

https://www.tagesschau.de/ausland/europa/scholz-putin-telefonat-ukraine-...

Jørgen Mathiasen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Jeg SKULLE lige prøve, om jeg kunne linke, men jeg er altså også meget nysgerrig efter at se det referat, du tænker på!

:-)

Kim Folke Knudsen

@Deutschland - Pazifismus

Overskriften er meget absolut formuleret- pacifisme handler dybest set om et ønske om at menneskene må leve i fred med hinanden. Den idealisme: jeg ikke ønsker er død. Hvis alle mennesker og nationer i Verden levede efter denne devise ville vi i fællesskab kunne udrette meget mere omkring Klimaudfordringerne.

Men realiteternes Verden er desværre domineret af Det russiske for tiden imperiale storhedsvanvid, som nu er antændt af overfaldet på Ukraine 24 Februar 2022.

Aktuelt handler det om DE forankring i Europa.

Konrad Adenauer indtog i 1950´erne den holdning, at BRD ikke var parat til en genforening. BRD skulle først forankres i demokratiernes og Den Frie Verdens traditioner. Nationalsocialismen og lignende totalitære ideologier forsvinder ikke ud af folkets sind på en nat. Der er en lang proces med at få indoktrinering og hjernevask og lort af ideologi ud af samfundets kroge og ud af samfundets institutioner. Flere har med rette skoset Konrad Adenauer og hans CDU Regering, at de i 1950´erne tålte, at lidt for mange jurister og højtstående personer i BRD´s Justitsvæsen fik plads igen efter 1945, selvom de samme personer havde været dommere og juridiske personer i terrorperioden fra 1933-1945. Deres CV så ikke kønt ud skal jeg hilse og sige.

Fall Hans Globke er et eksempel her på.
https://de.wikipedia.org/wiki/Hans_Globke

Vi har den særlige undtagelseslovgivning fra 1968, som blev benyttet af nazi sympatisører til at undslå sig retslig forfølgelse for krigsforbrydelser begået af deres ligesindede i BRD, fordi de kunne gemme sig under juridiske forældelsesfrister.

Verjährungsgesetz eller mere præcist Einführungsgesetz zum Ordnungswidrigkeiten Gesetz forkortet (EGOWIG) 1968
https://dip.bundestag.de/vorgang/.../40254

Lidt ubelyst men meget interessant kunne det være at se på, hvor meget lignende der foregik i DDR fra 1945-1989.

var det kommunistiske regime så snehvidt og uskylds rent renset for NSDAP fortid som de selv bedyrede ?. Jeg har hørt, at STASI i vid grad rekrutterede personer og viden om tortur fra tidligere bødler ansat i Gestapo. Men emnet er i Vesten helt underbelyst.

Tilbage til sikkerhedspolitikkens forankring for BRD og Konrad Adenauer.

Men Konrad Adenauers pointe var, at BRD og borgerne i DE først skulle forankres indenfor Demokratiets og Den Frie Verdens traditioner ved etablere Den Europæiske Stålunion og lade BRD optage i NATO samt ved at have nøje fokus på, at BRD blev opbygget efter føderale og demokratiske retsprincipper.

Når først det med tiden var slået igennem kunne man i en fjern fremtid overveje en tysk genforening.

I dag er denne sammenhæng ligeså væsentlig. Der må ikke rokkes ved DE forankring som en integreret del af Europas demokrati og frie nationer. Derfor har EU en meget væsentlig plads i tysk Udenrigspolitik. Derfor er DE forsvarspolitik altid underlagt og integreret i NATO medlemskabets værdigrundlag. Bliver der rokket ved dette grundlag så rokkes der ved hele den europæiske sikkerhedsstruktur.

Det kan især true mindre nationers sikkerhed og garanti for, at der ikke er store nationer, der pludselig begynder at mase sig frem på bekostning af de mindre nationer.

Det ærgrer mig meget, at DE ikke har plejet forbindelserne østover med den rette hånd på rorpinden.

Først i år 2015 tillod DE en uhæmmet indvandring af flygtninge fra Mellemøsten specielt Syrien uden at konsultere sig med vigtige østeuropæiske partnere som Ungarn, Kroatien, Slovakiet, Tjekkiet og Polen. Det dur simpelthen ikke. Tilgangen af ulykkelige syriske flygtninge skulle have været løst i en sammenhængende europæisk model for asylsagsbehandling. Men indrømmet problemet var ikke nemt at løse for det europæiske asylsystem var reelt brudt sammen år forinden.

Nu ser vi igen noget der måske skaber slør om tysk Udenrigspolitik. Det er vigtigt at DE helt utvetydigt og uden slinger i valsen bakker Ukraine op. Så kan vi altid senere diskutere rammer for en fredsafslutning men ikke nu hvor russerne har brudt med alle folkeretslige konventioner og med deres egne aftaler og overfaldet en selvstændig og fri nation Ukraine. Rusland må og skal sættes på plads, så gentagelser ikke frister Regimet i Kreml - Punktum.

Jeg skal ikke gøre mig klog på samtalerne med den russiske diktator Vladimir Putin, men umiddelbart synes jeg at tidspunktet virker totalt malplaceret. Samtalerne forekommer endnu mere problematisk set i sammenhæng med det tyske nøl om leverancer af helt nødvendige våben til forsvaret af Ukraine.

Det er som om det ikke er gået op for SPD, at den russiske diktator og hans regime ønsker at ødelægge DE´s økonomi og ønsker med vold og magt at tvinge de europæiske demokratier ud i kaos og selvdestruktion. At det ikke er sivet ind i bevidstheden hos SPD´s ledelse. Jeg undrer mig såre over partiets naive kurs overfor den store nabo mod øst - Rusland. Men det er ikke rimeligt kun at kritisere SPD, for der var to partier i den brede Groko Koalition, som forærede den tyske energiforsyning til Rusland. Det minder om, at lade Rockerklubben i nabolaget være ene leverandør af strøm og fjernvarme til din egen bopæl på en langtidskontrakt.

Det skal nok gå godt.

CDU har også et stort medansvar for at der er kommet for meget slør i tysk udenrigspolitik og landet har bragt sig selv og naboerne ind i et problematisk afhængighedsforhold af den store ikke demokratiske nabo mod øst - Rusland.

Tyskerne kan ikke nu blive ved med at hænge fast i # Dårlig samvittighed# overfor Rusland med henvisning til det tyske barbariske overfald på Sovjetunionen i 1941-1945 og i de utallige krigsforbrydelser begået mod det russiske folk. Den nulevende generation af tyskere har intet medansvar for denne fortid. Vi skal meget højt op i alderskategorierne for at finde mulige nulevende tyske krigsforbrydere.

Disse forbrydelser må ikke glemmes og de skal tages med i DE´s forsvars og udenrigspolitik f.eks ved at fastholde, at DE aldrig vil kræve at Rusland skal afstå landområder fra før år 2007 - inden Vladimir Putin begyndte at skære bidder ud af nabolandene - Krigen mod Georgien i år 2008.

Hvad der sker indenfor Den Russiske Konføderation - det er konføderationens befolkning, det russiske folk, som suverænt må afgøre dette. Europa kan have interesser i udviklingen i selve Rusland men vi ønsker ikke at påtvinge Rusland nye grænser eller lade vores interessesfærer overskygge hvad som hænder i Rusland.

DE skal opruste til et rimeligt niveau for landets størrelse og selvforsvar ikke for at blive en europæisk supermagt, der skal overtage USA rolle på kontinentet. Det er vigtigt at de angelsaksiske demokratier fortsat forpligtes til deres rolle og medansvar for forsvaret af Europa og af Europas frie og demokratiske nationer. GB og USA er en uadskillelig del af denne alliance. DE og Frankrig kan ikke stå alene.

FDP og Die Grünen synes at have forstået denne placering af tysk udenrigspolitik. Nu mangler vi at SPD indser at et smerteligt politisk sporskifte bliver helt gennemført. AFD holder jeg helt udenfor. De er absolut ulidelige at høre på, og udgør et parti, der har alt for tætte bånd til det russiske diktatur under Vladimir Putin.

Således håbet om at transformationsprocessen for DE ikke løber af sporet men at DE indtager en ny rolle i forsvarspolitikken og udenrigspolitikken en plads som et stort og væsentligt demokrati placeret i hjertet af Europa og Det Europæiske Hus, som vi alle er en del af.

VH
KFK

Jørgen Mathiasen

@Torben Siersbæk
Det var netop det link.
Informations debattråde bør naturligvis acceptere links til væsentlige tyske medier, og måske er det i almindelighed også muligt. Det glæder mig, at det er gået igennem - jeg blev afvist, da jeg forsøgte at lægge det op i tråden.

Jørgen Mathiasen

Torben Siersbæk bemærkede:
»Jeg er iøvrigt enig i dine bemærkninger om at Tyskland også før Hitler var ekspansionistisk.«

Hans Carl Finsen brugte mellemrubrikken "Tyskland - jamen, hvor ligger det?" om Tyskland før 1806. Det er svært at ekspandere noget, men ikke ved, hvor er.
1806-71 blev Tyskland samlet und betegnelsen "den lille-tyske løsning". (Østrig kom ikke med.) Det siger alt om, at det 2. tyske rige var mindre end det 1, og det blev reduceret efter første verdenskrig, bl.a. fordi Sønderjylland igen blev dansk, andre områder blev franske.
Men det var stadigvæk temmelig stort, og det 3. rige forsøgte som bekendt at underlægge sig den halve verden.

Jørgen Mathiasen

- under betegnelsen

Torben Siersbæk

@Jørgen Mathiasen - 14. september, 2022 - 20:11.

Helt generelt er det bemærkelsesværdigt hvor tynd danskeres viden om Tyskland og tysk historie er.

Det er selvfølgelig bare et specialtilfælde af danskeres generelt ringe historiske viden og bevidsthed, men Tyskland er immer vores største naboland og meget væsentlige samhandelspartner. Og så er den kulturelle udveksling med landet end ikke taget i betragtning!

Michael Hullevad, Rolf Andersen, Herdis Weins og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Torben Siersbæk - 20:30
Kan jeg kun tilslutte mig og tilføje: Det danske sprog er et germansk sprog, og intet andet sprog har påvirket det danske så meget som det tyske, men så har man selvfølgelig haft et par undervisningsministre som grebet af den instrumentelle fornuft gjorde alt for at få reduceret fremmedsprogsundervisningen.

Naturligvis var vreden efter 2. verdenskrig enorm - det behøver man slet ikke at diskutere. Men man lukkede øjnene for kendsgerningerne (de sikkerhedspolitiske bl.a.) og lod grammofonpladen køre. Ret ubegavet og det sagde Villy Sørensen i 1959 (Digter & Dæmoner), men ingen hørte naturligvis efter. Tilstanden ændrede sig først væsentligt under sommereventyret i 2006, og derefter er det blevet bedre.

Jørgen Mathiasen

Én af de mest særprægede optrædener på tysk tv kunne man onsdag aften opleve i »Maisberger«, hvor Klaus Ernst fra Die Linke var tæt på at gå fra koncepterne i sit forsøg på at forklare, hvorfor man straks skal indlede forhandlinger med Rusland og Ukraine, vistnok om fred, uanset at parterne ikke er enige om, på hvilket grundlag det skal foregå.

I samme program kan man høre Sahra Wagenknechts bidrag fra Forbundsdagen, hvor hun erklærer, at vesten har startet en krig. I den tyske offentlighed antages det, at Die Linke står foran en spaltning.

Torben Siersbæk

@Jørgen Mathiasen - 15. september, 2022 - 07:36

Jeg har netop set den del af Maischberger, hvor repræsentanten for die Linke demonstrerer at han har absolut INGEN respekt for andres synspunkter.
Bortset fra sprog og personens udseende var det som at "opleve" Morten Messerschmidt: tale, tale, tale, og hvis nødvendigt hæve stemmen; og så iøvrigt tale totalt udenom.

Sahra Wagenknechts manipulationer er så velkendte, at det næsten gør ondt at lytte til hende.

De er begge glimrende repræsentanter for den samme Putinapologi, som de herværende landsbytosser, ingen nævnt, ingen glemt!

Hvis die Linke splittes, bliver det mon så med genkomst af Partei Der Stasi (PDS)?

Jørgen Mathiasen

@Torben Siersbæk
Die Linke rummer forskellige strømninger; Wagenknechts og Ernsts fløj forventes at blive afspaltet. Blandt de tilbageværende er Gregor Gysi, den ene af de tre kredsmandater, som blev valgt ved forbundsdagsvalget og dermed sikrede Die Linke en parlamentarisk platform. Hans synspunkter om krigen adskiller sig ikke i det væsentlige fra SFs eller Enhedslistens, og det antager jeg, vil blive den fremtidige linje.

Helt nøjagtigt, hvad der driver den tyske tilbageholdenhed er svært at sige. Der er et historisk ansvar, der er en forbundsrepublikansk erfaring også fra genforeningen og en fejlslagen ruslandspolitik, der er tyske industriinteresser. Det er en politik, som bliver kritiseret fra mange sider, og SPD har et hovedansvar for meget af det. Die Linke kan nok reservere sig en krigsskeptisk plads, som ganske vist er perifer men ikke i den off-side position, hvor Ernst og Wagenknecht befinder sig. Den regner jeg med, at partiet vil gå efter, når endnu et opgør om linjen er afsluttet.