Hvordan bør det internationale samfund straffe forbrydelser af den værste slags? Massegravene, overgrebene og de civile drabstal i Ukraine har atter gjort spørgsmålet aktuelt. Den ukrainske regering kræver Ruslands præsident Vladimir Putin, hans ministre og øverstkommanderende officerer stillet for en særdomstol. Mange nationer bakker op.
Men sandsynligheden for, at ledelsen af et land, der har permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, bliver retsforfulgt, er for indeværende ikke stor. Putin er ikke i fare for at havne på anklagebænken i Haag. I hvert fald ikke endnu.
Tidligere eksempler på internationale krigstribunaler og særdomstole er relativt få. En af dem har de sidste 19 år haft sit virke i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, hvor den for nylig afgav sin sidste kendelse og slog fast, at straffen for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden godt kan ramme mange år efter, gerningen fandt sted.
