»Hvis du er trofast over for den politiske elite i Berlin og Bruxelles, kan du gøre, hvad du vil i Bulgarien. Du kan sagtens være en møghund, bare du er deres møghund.«
Citatet stammer fra Bulgariens eksjustitsminister Hristo Ivanov, der har grundlagt protestpartiet Ja, Bulgarien – og pustet til ilden i de seneste års protester mod den voldsomme korruption i EU’s fattigste land.
Denne løbende tragedie er en vigtig grund til, at de syv millioner bulgarere søndag måtte til parlamentsvalg for fjerde gang på godt halvandet år. At kun godt en tredjedel valgte at stemme, afspejler befolkningens grænseløse skuffelse over demokratiet.
@Mathias Sonne
Du har helt ret i, at konsensusprincippet i EU's beslutningsprocedure
i mange tilfælde forhindrer EU i at handle.
Det er dog næppe Danmark, der skal foreslå modificering af
konsensusprincippet - vi er normalt den største fortaler herfor.
Jeg har efterhånden vænnet mig til at EU's Ministerråd ofte ikke kan give Kommissionen et klart, eentydigt mandat -
og at EU derfor er handlingslammet.
Det er bare stort set håbløst at få ændret på EU's traktatsæt.
Dette kræver også konsensus blandt de 27 lande, og hvert land træffer
sin beslutning efter hver lands stammeritualer -
Irland sender f. ex. hvad som helst til folkeafstemning, og hvis Regeringen er upopulær, så er svaret NEJ uanset, hvad de andre 26 lande måtte mene.
Løsningen ligger måske i, at grupper af lande handler i fællesskab
udenom EU systemet, som Norbert Röttgen, tidligere formand for det
tyske udenrigsudvalg, foreslår i sin nye debatbog:
"Nie Wieder Hilflos! – Ein Manifest in Zeiten des Krieges"
Norbert Röttgen præsenterede for nylig sine tanker for et forandret
Europa i en samtale med Lykke Friis på den danske ambassade i Berlin,
så måske får vi en uddybning fra Lykke Friis, der som bekendt er direktør
for Tænketanken EUROPA.
Berlingske Tidende Søndag dækkede arrangementet på ambassaden
i en fyldig artikel.
Bulgarerne i Bulgarien har det svært med det kleptokratiske styre! Lav stemmeafgivelse skyldes jo, at en trediedel af arbejdsstyrken arbejder andre steder i EU. Kleptokrati, korruption, lobbyisme vennetjenester, skattely, osv. skal EU se at få styr på!