Leder

Sunak kæmper mod recessionens tidevand

Det er på mange måder historisk, at Storbritannien nu har fået sin første premierminister, der er hindu, har asiatiske rødder og kun er 42 år gammel. Rishi Sunak er dog også stinkende rig, økonomisk ultraliberal, og han kommer fra netop den finansverden, som de næste år vil martre briterne
Den nye britiske premierminister, Rishi Sunak, står foran en tsunami af dårlige økonomiske nyheder.

Den nye britiske premierminister, Rishi Sunak, står foran en tsunami af dårlige økonomiske nyheder.

Henry Nicholls

Udland
26. oktober 2022

Rishi Sunaks opstigen til rollen som Storbritanniens mest magtfulde person er en vild fortælling. Barnebarn af indiske indvandrere, født med en guldske i munden, god for godt 700 millioner pund efter en karriere som investeringsbankmand – og nu i en alder af 42 år det gamle kongeriges første ikkehvide leder nogensinde. Hans liv har været en lang succes, hvis man vurderer ud fra de parametre, som det moderne kapitalistiske samfund måler på. Siden han fik sin første ministerpost i 2018, er det kun gået én vej – opad.

Hans indtog i Downing Street 10 er et vidnesbyrd om de gode sider af det britiske samfund – kun Irland og Portugal har tidligere haft ledere med asiatisk afstamning. At man i kongeriget kan være indvandrer – og dybt konservativ. Frisat fra etnicitet og religion i sine politiske overbevisninger. Storbritannien har i højere grad end andre lande været i stand til at give en plads til mennesker med anden etnisk eller religiøs baggrund i den politiske arena. Dermed bryder Sunak det endelige glasloft. Hvor længe man mon skal vente i Danmark, Sverige eller Frankrig, før det samme vil finde sted?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ikke et ord om politik; jeg undres blot igen igen over hvordan folk dog kan finde det attraktivt at besidde så astronomiske beløb?

Michael Jensen

Drop sprogligt krukkeri og skriv “sparepolitik” i stedet for “austerity-politik”. Jeg er nok ikke den eneste, der måtte slå det op.

Mogens Nielsen, Flemming Sørensen, Morten Jensen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kig på Frankrig og de gule veste der gav Macron et svidende nederlag for nogle år siden - i Storbrittanien er de førende fagforbund allerede på krigsstien bla. i togdriften og det vil brede sig som en steppebrand til resten af landet i protest mod nedskærings/austerity-politikken der ser ud til at være på trapperne. Sunak får det hårdt.

Antoniette caldera

Uanset hans baggrund håber jeg, det lykkes for Rishi Sunak at stabilisere den britiske økonomi såvel som deres politiske system. Et Storbritannien i opløsning er der ingen af os, der har nogen interesse i.

Mogens Nielsen

It takes one to know one - som de siger over there. Med sin insiderviden som finansgrib, er han sikkert den helt rigtige til at kringle landet igennem modgangen.