Leder

COP27: De rige lande vedkender sig arv og gæld efter den fossile fest

Langt inde i overtiden er COP27 slut med en historisk beslutning om at tilkende de klimasårbare lande erstatning for tab og skader, men også med et svigt i kampen for at bremse klimaændringerne – de fossile interesser spærrede vejen
Når gennembruddet for en fond om tab og skader kom i Sharm el-Sheikh, er det fordi, det er blevet umuligt at ignorere, at de velstående landes fossile energiforbrug gennem mere end 100 år nu udløser voldsomme klimabetingede tab og skader i sårbare lande uden lod og del i ansvaret. Senest så tragisk illustreret ved oversvømmelserne i Pakistan, der står for kun 0,9 procent af de globale drivhusgas-udledninger.

Når gennembruddet for en fond om tab og skader kom i Sharm el-Sheikh, er det fordi, det er blevet umuligt at ignorere, at de velstående landes fossile energiforbrug gennem mere end 100 år nu udløser voldsomme klimabetingede tab og skader i sårbare lande uden lod og del i ansvaret. Senest så tragisk illustreret ved oversvømmelserne i Pakistan, der står for kun 0,9 procent af de globale drivhusgas-udledninger.

Frederik Danielsen

Udland
21. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Verden har lært et nyt udtryk. Loss and damage. Tab og skade. Det har været inde i FN-klimamødernes jargon i mere end 10 år, men det er først nu, på COP27 i Sharm el-Sheikh, at det er blevet hvermandseje langt uden for forhandlingsrummet i det egyptiske ørkensand.

En beslutning på klimamødet om at etablere en ny fond for tab og skade blev det, der reddede det kaotiske møde fra at ende lige så traumatisk som COP15 i København i 2009. Men selv om glæden over fonden var markant blandt de udmattede deltagere, og selv om sammenbruddet således blev afværget søndag morgen, mere end halvandet døgn inde i overtiden, fremstår det samlede resultat af COP27 bekymrende: Nok blev ulandenes krav om erstatning for tab og skader delvist imødekommet, men alt det, der handler om at komme videre i selve kampen for at bremse de klimaændringer, der forårsager tabene og skaderne, står i stampe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

COP-27 bekræfter en falsk fortælling!

Fortællingen handler om, at vinderne på globaliseringens betingelser kan betale sig ud af det problemer, konsekvenserne af den livsstil/orden, som de går ind for.

COP-27 har spillet fallit over for selve problemet, AGW!

Der sker intet i relation til selve problemet.

Iflg. WMO er der 50% sandsynlighed for, at vi rammer de 1.5 grads stigning allerede år 2025:
https://reneweconomy.com.au/there-is-5050-chance-global-warming-will-exc...

I stedet lader man nu som om, at problemerne kan løses ved at nogle betaler andre kompensation for ødelæggelsen af selve livets betingelser.

Det bygger op om den store fortælling om udviklingen, en stor selvfed løgn, de handler om at pengeøkonomisk værdi kan erstatte livets betingelser.

Sagen er, at taberne ikke får det tabte tilbage ved at gå på knæ for lidt bistandshjælp eller lidt almisser. Ingen kan erstatte livets betingelser med pengeøkonomiske overførsler.

Men der vil muligvis blive flyttet lidt penge rundt i et nyt system, og det vil selvfølgelig falde i de strukturer, som allerede findes, først og fremmest til fordel for spidserne i de lande, der er ramt af problemerne med AGW.

Det gælder taberne internt i det danske velfærdssamfund og det gælder de stakkels pakistanere, afrikanere, arabere der nu ser, hvordan tørke, oversvømmelser fjerner deres livsgrundlag.

Man får ikke et bæredygtigt liv af at få almisser, borgerløn eller bistandshjælp.

Man får ikke sit selvværd via en livsstil, der bygger på en falsk fortælling om at vinderne er gode og konstruktive, når bare de har moral nok til at betale aflad i forhold til ødelagt livsgrundlag og taberene i konkurrencen, som ingen har godt af i sidste ende.

COP-27 er en ren stinker. Den er fortællingen om globaliseringen og velfærdsstatens fundering i konkurrencestaten værdig. Samtlige ved musikken står med bukserne nede og tungen oppe i sin næste! Stanken er ulidelig, men de elsker fællesskabet, fortællingen om udviklingen og den økonomiske vækst.

Det kan ikke beskrives grimt nok.

P.G. Olsen, Flemming Berger, Rasmus Knus, Karsten Nielsen, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, John Scheibelein, John Andersen, Martin Christensen, Jacob O, Steen K Petersen, erik pedersen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, jesper jacobsen, Torben Skov, Anders Olesen, Jesper Kloppenborg, Thomas Jørgensen, Rasmus Kristiansen, Jacob Nielsen, Mogens Kjær, Morten Balling og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Vi kan ikke blot trykke penge og tro at vi kan købe os til en bæredygtig planet. Penge løser intet, selvom de er et udtryk for, hvordan vi fordeler de ressourcer der er tilbage. Penge er krav på ressourcer, og jo flere penge vi introducerer i systemet, jo flere ressourcer bruges der. Samtidig skabes der ikke flere ressourcer, lige meget hvor mange penge man trykker.

Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Lars Knudsen, Jacob O, Steen K Petersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Anders Olesen, Rasmus Kristiansen, Steen Ole Rasmussen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Alexander Jensen

Det eneste man kunne blive enige om, var IKKE at tale om CO2 udledning - det er ellers det, det HELE burde handle om!

John Andersen, Rolf Andersen, Karsten Nielsen, Maia Aarskov, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer , John Scheibelein, Jacob O, Steen K Petersen, erik pedersen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

I Europa har vi haft en nærmst uafbrudt velstandsstigning siden murens fald. Den blev accelereret af Maastrichttraktaten der liberaliserede især varer, handel og transportområdet, så man kan købe appelsiner i Nordnorge i December, til mere eller mindre samme pris som i Spanien. Og vi kan tage til London med Ryanair, for at juleshoppe, eller bare holde en forlænget weekend, sådan for hyggens skyld. Pyt værd med forurening, CO2 udledning, støj, eller de ansattes elendige løn og vilkår. Alt skulle bare være så billigt som muligt, for det legitimerede EUs magt. Og Maastrichttraktaten var reel magtoverførsel fra de nationale parlamenter til Bruxelles. Og iøvrigt ikke i nærmere afgrænset omfang, som det ellers kræves i vores Grundlov.

Men nu vil de fattige lande have vores penge, dvs. at de vil have overført vores velfærd til dem; papirpengene er blot et middel. Men mon ikke at det vil gå op i korruption, bestikkelse, og “vi deler i porten”. Dem der reelt er berørt, kan jeg ikke forestille mig, nogensinde vil se mere end nogle få Euros, om nogen overhovedet. Og mange af dem (€) kommer der ikke. Tænk bare på hvor nærrige vi er når det gælder Ukraine, der trods alt kæmper vores kamp mod Nazirusland.

Holger Nielsen, John Scheibelein, Jacob O, Søren Fosberg, Anders Olesen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Det er som med en fodboldt kamp. I centrum er en rund bold. Og uden omkring den er der opbygget en kæmpe milliard industri. Sådan er det "moderne".

Nu er der så opnået en milepæl i klimabekæmpelsen, eller hvad man nu skal kalde det. Økonomisk klimakompensation. Den er vigtig i nuet og lokalt. Her kan den løse de umiddelbare konsekvenser for mange mennesker i de klima ramte områder, når deres hjem og levebrød skyldes i havet.

Nu mangler der bare at blive gjort noget ved bolden. Udledning af drivhusgasser. Og her er gassen slet ikke taget af ballonen. Tværtimod udledes stadig mere år efter år. Uanset de tiltag der indtil nu gøres. Og der er ingen udsigt til en nedbremsning de næste mange år. Tværtimod. For nu skal der skabes en masse økonomisk vækst gennem den grønne omstilling verden over. En multi milliard, ja billion, industri omkring bolden.

Alt imens tiden begynder, at løbe fra os. Det her bliver ikke et både og. Det er et enten eller. Spare verden ud af klemmen kan vi ikke. Verden kan ikke bare med et bremse op. Den eneste vej er et forsøg på udvikling. Spørgsmålet er så om den kan gå hurtig nok. Det vil kun tiden vise.

Holger Nielsen, John Scheibelein og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Savner, at en række lande vedkender sig “arv og gæld” når det kommer til befolkningstilvækst og fertilitetsregulering. Begrænsninger i befolkningstilvæksten har været på den verdenspolitiske dagsorden i mere end 30 år.

Maia Aarskov, Nels Friis Christensen, Holger Nielsen, Ejvind Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Hej Kim
I forlængelse af den store fortælling om udviklingen, så har der sneget sig en løsning ind i forhold til problematikken omkring overbefolkning og fertilitetsregulering.
https://academic.oup.com/humupd/advance-article/doi/10.1093/humupd/dmac0...

Her såvel som i forhold til så mange andre løsningsmodeller, så er udviklingen nu så markant, at løsningen også her er blevet problem. Det er ret beset meget trist, set ud fra behovet for at tro på udviklingen. Sådan er det hele tiden!

Den har det med at gå til ekstremer, fx over i sin totale modsætning, hver gang der opstår en løsning på et problem, dvs. som led i udviklingen. Det er simpelt hen noget forbandet logisk rod, med den der udvikling!

Løsningen på problemet overbefolkning er kommet af sig selv og er gået over i et helt andet problemkompleks, dvs. fra overbefolkning over i en situation med risiko for menneskets udryddelse, på grund af vandskabte penisser, manglende testikler, vandskabte testikler, svindende mængder af levende sædceller pr orgasme, testikkelkræft osv.! Men altså værst af alt, så se det ud til, at mennesket får svært ved at opretholde sig selv i fremtiden, fordi evnen til at formere sig er ved at forsvinde hos mennesket og andre arter.

Det er sådan, at mandens sædkvalitet gennemsnitligt og demokratisk på globalt plan og i overensstemmelse med det forpligtende problem, overbefolkning, er blevet halveret i perioden fra 1973 til 2019. Det er det, som den her helt ny undersøgelse kommer frem til. Og tendensen forstærkes stadigt hurtigere! Om få årtier, er det de færreste mænd, der kan gøre en kvinde gravid!

Undersøgelsen kommer frem til det noget overraskende resultat, at menneskearten er truet, på grund af tendensen, som er accelererende.

Sidst i undersøgelsen står der: In 2018, a group of leading clinicians and scientists called for governments to acknowledge decreased male fertility as a major public health problem and to recognize the importance of male reproductive health for the survival of the human (and other) species.

Det kan godt være, at det er mig, der er lidt usympatisk. Men på en eller anden måde så synes jeg, at det er lidt sjovt at være en af de sidste, der har en, der virker!

Men I skal ikke komme efter mig, for det er ikke mig, der går ind for udviklingen!

Steen Ole,
Det tankevækkende er, at de lande der potentielt skal modtage støtte fra fonden “Arv og gæld” enten er så rige, at de ville kunne betale selv, eller er så fattige, at de næsten kun producerer føde til deres egen familie som vedvarende vokser i antal. Når man så bebor et område, hvor befolkningen kraftigt overstiger den menneskeskabte bæredygtige ramme, så skal det gå galt med de naturlige udsving i vejret, og særligt når klimaet skaber nye ekstremer.

Nels Friis Christensen, Holger Nielsen, Ejvind Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Egypten er et eksempel på den uansvarlighed der har hersket, mht. befolkningstallet. En eksplosiv vækst, over især de seneste 70 år, der alle skal brødfødes fra et meget smalt område (Nilen), som ikke får mere vand, af den grund, snarere tværtimod.

Og derfor er de idag i den situation at de er mere eller mindre 100 % afhængige af hvede fra Rusland og Ukraine. Ellers er det sultkatastrofe.

Lad os være helt ærlige: vi er pisse ligeglade med klimaforandringerne.

For var vi reelt bekymret, havde vi gjort noget og insisteret på bæredygtig produktion, der hvor problemet opstår.

Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Holger Nielsen, jesper jacobsen, Ejvind Larsen, John Scheibelein, Jacob O og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg ser et (næsten) samlet Folketing, der gør så lidt som muligt, så sent som muligt, og så skal det være så biligt som muligt. Så, ja, vi er reelt mere eller mindre ligeglade med klimaforandringerne. I modsætning til velfærd.

Rasmus Kristiansen, Maia Aarskov, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer , John Scheibelein, John Andersen og Jacob O anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Som man reder, så ligger man.

Steen Ole Rasmussen

Der er nogen her på linjen, der tillader sig at tale på "VORES" vejne.

De kommer med deres befolkningsvækst!

De siger "VI".

De er dem.

Vi er nogle, der ikke tilhører dem.

Jeg kom med et indspark i forhold til DEM og Deres overbefolkning!

Hverken de eller andre vil være i stand til at få børn om gangske få årtier.

Der er ikke nogen af dem, der kan forholde sig til pointen.

De kan have deres "væren lige glade" helt for sig selv.

De kan have deres "UDVIKLINNG" helt for sig selv.

Men I/DE skal faneme ikke fortsætte med at smadre livets betingelser, sådan som flertallet, det stinkende flertal gør i UDVIKLINGENS NAVN!

(UNDSKYLD MEN INDHOLD OG SPROG KAN NOGLE GANGE IKKE ANDET END PASSE SAMMEN)

Niels-Simon Larsen

I et anfald af bekymring for det fortsatte liv kunne jeg godt forestille mig, at danskerne (som det altid hedder) pludselig så lyset og tog det bedste op fra de gamle utopier lige fra Mores Utopia til det, vi selv kunne finde på. Altså, hvad skal vi dog lave, når vi nu har alt? Det har ‘vi’ selvfølgelig heller ikke, før vi lige får udjævnet lønforskellen, men DK er alligevel et af de bedste eksempler på en aktør, der kunne - hvis det ville.
Der er kun triste udsigter ved at fortsætte vores livsform. Man skulle tro, at de unge ville begynde, men dels har de nok at gøre med at dygtiggøre sig og dels holde sig oven vande rent psykisk. Det er nok os ældre, der må på den igen. Så hvordan gør vi det? Her kunne Inf. godt række os en hånd og tage tråden op igen fra foråret, dvs genstarte debatten om det nye samfund.
Det er udmærket med artiklerne om verdens undergang, men formålet med dem er vel af afværge katastrofen, eller hva’? Ulven er kommet, og Inf. fortæller flittigt, hvor den er, og det er da også meget interessant, så længe den er ‘andre steder end lige her’, men ærlig talt, hvorfor ikke sige, at den er her, og at DK som en af de største svinemikler, var det første land, der burde fremvise en bæredygtig livsform? Det drejer sig jo ikke om at give den som Røde Kors over hele verden, når det drejer sig om at gøre Røde Kors overflødig.
Vi skal i gang med det bæredygtige samfund, og jeg savner nogle aggressive journalister på Inf., der fører an her - ikke med grøn vækst, men med grøn livsform.

Rasmus Kristiansen, Svend Erik Sokkelund, Carsten Munk og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Hej Simon
Er sådan set helt enig, og har lidt at tilføje.

Ordet "livsform" gælder vel ret beset os som art, species!

Det, der karakteriserer os som art, er evnen til at udvikle en mangfoldighed af former for "livsstil". Det tilhører os som art, livsform, at vi med stil kan leve, grønt, sort, gult, rødt, blåt osv.

Med hensyn til det aggressive, så ligger det svært for et medie, der lever af at få så mange ind i folden som muligt. Man må endelig ikke udskamme nogen, det går ud over omsætningen!

Problemet er, at der ikke er plads til alle former for livsstil, især ikke den pt. sejrende en af slagsen.

Løsningen på problemet er, at vi som livsform ændrer livsstil, frem for at udrydde hinanden. Det sidste er selvfølgelig også en løsning, men ikke set ud fra et humant synspunkt.

Fortællingen om udviklingen fungerer lidt som den store falske form for nødvendighed, der presses ned over os via medier, der ikke kan formidle den mere aggressive/påtrængende realitet, asociale nødvendighed, naturlovsbetingede, uden at miste de segmenter i brugerfladen, der betaler for fortællingen, fortællingen om, at hvad der er godt for den ene på markedets betingelser, det er ikke bare godt for denne, men for alle andre, og dermed i det hele taget.

Realiteten er, at dem, der betaler for formuleringen og udbredelsen af den store fortælling om udviklingen, ikke køber sandheden om dem selv og deres livsstil, som er, at deres stinkende forbrug er en skændsel for livet på jorden, og at de burde stikke deres falske fortælling om udviklingen op i deres dertil indrettede og helt private numsehul, hvor den hører hjemme.

I stedet så hører vi igen og igen, at man ikke kan stoppe udviklingen, der er identisk med en falsk økonomisk nødvendighed, en slags samtidens sidste store skæbnefællesskab, hvor gud skaberen og den hellige orden mangler.

Den falske nødvendighed handler om, at alle må bidrage maksimalt til produktion og forbrug, sådan som statsmedister Frederiksen har formuleret så smukt, med sin lille stinker af en bemærkning: "Det er en sejlivet myte, at det skal være en lyst, at arbejde"! (underforstået, alle skal piskes ind i lønarbejdsinstitutionen eller erstatningerne for den, koste hvad det vil)

https://politiken.dk/indland/politik/art8358535/Mette-Frederiksen-%C2%BB...

Håbet skal findes i skyggen af den stinker af en løftet pegefinger, som statsmedisteren render rundt med.

Der findes et sandt ønske om ikke at deltage i overproduktionen og overforbruget. De store mængder af indoktrinering og tvangsaktivering til lønarbejde, som hele parnasset fra den yderste venstrefløj til de mest højreradikale tågehorn går ind for, vidner om, at det åh... så frie samfund bygger på tvang, dvs. løgn.

Livet i frihed fra idiotisk lønarbejde, overproduktion og forbrug er langt bedre end det dødssyge liv, som socialdemokratisk arbejderbeton går ind for!

Mette Frederiksen kommer fra byen med den virksomhed, der suverænt forurener mest med CO2 her i monarkiet, den laver grundstoffet til det beton, som samtlige ved musikken har mellem ørerne, dvs. cement produceret i toppen af samfundet, i det høje nordjylland, hvorfra det fordeler sig nedad og konkretiserer sig i hele samfundet, dvs. inde fra i mellem ørerne på socialkammerater og andre slaver af falsk nødvendighed og videre ud i alle led!

Den type beton kan ikke komme frem til andet, end at vi må lave vores beton selv, for ellers er der nogle andre, der gør det, og da meningen med livet er at ofre det i lønarbejdet, så kan vi ikke have, at det sker i udlandet, uanset hvor lidelsesfuldt det er at deltage i den store kollektive nødvendighed af en selvdestruerende udvikling.

"Vi kan mere I og II" tager udgangspunkt i den myte, at det giver mening at fremme produktion og forbrug i al evighed.

Den aggressive sandhed er, at der ikke er plads til Mette Frederiksen og hendes livsstil.

Man kan vel godt forstå, at ingen vil til lommerne når 100 mia. $ helt fra København stadig ikke er kommet til udbetaling. De lande der skulle betale københavnerpengene har selvfølgelig ikke moralsk overhånd over nogen. Mon ikke Frans Timmermans, næstformand for EU-Kommissionen tilhører denne gruppe?