Leder

Efter stormløbet: Brasilien kommer stærkt igen

Stormløbet mod den brasilianske kongres har store ligheder med stormløbet mod Kongressen i USA for to år siden. Men der er afgørende forskelle, og derfor er truslen imod det brasilianske demokrati måske ikke så alvorlig
En tilhænger af forhenværende præsident Bolsonaro kaster sten mod sikkerhedsstyrkerne foran præsidentpaladset under urolighederne den 8. januar.

En tilhænger af forhenværende præsident Bolsonaro kaster sten mod sikkerhedsstyrkerne foran præsidentpaladset under urolighederne den 8. januar.

Sergio Lima/Ritzau Scanpix

Udland
12. januar 2023

Angrebet var ikke helt uventet.

Støtter af den tidligere præsident Jair Bolsonaro, der tabte præsidentvalget til Lula da Silva i oktober, har længe luftet deres kupdrømme, ligesom de i månederne efter valgnederlaget har forsøgt at etablere en sandhed om, at valget blev stjålet.

En del støtter af Bolsonaro har endda i månedsvis boet i telte uden for kongresbygningen og har derfor i sig selv udgjort et latent varsel om et forestående angreb.

Alligevel kom stormløbet mod den brasilianske kongres tilsyneladende med en vis overraskelse, også fordi det fandt sted en søndag, hvor kongressen er lukket og tømt for politikere.

Men da angrebet efter tre timers kampe var blevet neutraliseret, var det indre af kongressen, højesteret og præsidentpaladset hærget, inventar lå smadret, og flere end 1.200 personer var blevet anholdt.

»Demokrati garanterer ytringsfrihed, men det kræver også respekt for myndigheder og institutioner. Der er intet fortilfælde i landets historie for det, de gjorde i dag,« lød en af de første kommentarer fra præsident Lula da Silva, der under optøjerne selv opholdt sig i São Paulo.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Spændene hvor langt de kan komme i Brasilien.

Thomas Petersen

Underrubrikken om at truslen mod demokratiet måske ikke er så alvorlig i Brasilien er jeg uening i.

Det er nok ikke sandsynligt at der foreløbigt kommer direkte kupforsøg, men som søndagen viste er bolsonarotilhængerne ekstremt voldsparate, og selv om Bolsonaro selv tilsyneladende er ude af ligningen, så har hans politik meget stor støtte. Lula fik 50,9 procent af stemmerne ved valget. Bolsonaro fik 49,1 procent.

Store dele af militæret støtter "o mito's" politik, deriblandt mange i den øverste top, som besad rigtig mange ministerposter i Bolsonaros regering.

Landbrugets store oligarker er blevet forgyldt af Bolsonaro, blandt andet ved at få frit lejde til at rydde Amazonas og bruge arealerne til kvægdrift og sojaproduktion.
En fremfærd som også støttes af en hård kerne i militæret. Det vil Lula nu bekæmpe.

Blandt politiet, især det militære politi Policia Militar som er et levn fra diktaturtiden, er der stor støtte til Bolsonaro, og lokale kaserner har ført gjort oprør, blandt andet i delstaten Ceara.

Den lavere middelklasse, især den traditionelt tænkende ringe uddannede hvide del, bakker stærkt op om Bolsonaro. De føler at deres privilegier er udhulet under de tidligere PT-regeringer med Lula og Dilma, og de frygter nu endnu mere at tabe kampen om arbejde og velstand til de socialt opadstigende fattige og sorte, der er Lula's vigtigste vælgerbase,

Lula's nye regering er ekstremt woke, med Sonja Guajajara, indiansk forkæmper for de oprindelige folks rettigheder som minister for indianske anliggender, og som minister for racelighed Anielle Franco, søster til Rio-byrådsmedlem og forkæmper for sortes rettigheder Marielle Franco, der blev myrdet i 2018, af nogle af de mafia-lignende milicia-grupper hun bekæmpede og efterforskede. Miliciaerne er stærkt involveret i lokalpolitikken i Rio-området, og har nære bånde til Bolsonaro-familien.

Ministerudnævnelserne sender et kraftigt signal om, at det nu er de grupper, som højreradikale indædt har bekæmpet, der skal regere og styre politikken på de her meget ømtålelige områder. Kort sagt en kæmpe torn i øjet på de højreradikale.

Jeg er bange for at Brasilien vil opleve en masse vold og lokale oprør i den kommende tid,og Lula skal balancere på et knivsæg for at undgå at skabe sig flere fjender. En for hård og ubalanceret fremfærd mod de politiske fjender kan ødelægge den folkelige opbakning til ham, og få volden til at eskalere kraftigt.

Niels Tryde Munch

Ja, Brasiliens fremtid er temmelig bekymrende, helt enig med Thomas Petersen. Bolsonaro forsømte i øvrigt først angrebet, da det var blevet slået ned. Størstedelen af politiet og dets ledelse er erklærede bolsonarister, også derfor blev der slået "langsomt" ned. Derudover overser lederen et temmelig vigtigt faktum, nemlig at pinsebevægelsen, som Bolsonaro er medlem af, tæller over 70 millioner mennesker, der står last og brast med ham af religiøse grunde. Brasilien er det land i Latinamerika, hvor pinsebevægelsen er mest udbredt, uhyggeligt godt ledet af Silas Malafaia, der også var en af lederne af Bolsonaros kampagne. Religion er med Bolsonaro & Malafaia blevet en uhyggelig stærkt magtfaktor bag brasiliansk politik.

Niels Tryde Munch

*fordømte, claro