Hvad gennembrød den sorte jord, spurgte Kaj Munk i sit selv- og nationalromantiske modstandsdigt om den første dag i marts.
Hans svar var dengang i 1943: den søblå anemone. Den første dag i marts i 2023 er svaret noget mindre poetisk og dog opløftende: Arabisk og amerikansk LNG-gas gennembrød jorden og reddede os – sammen med stærke europæiske energibesparelser og milliarder af støttekroner og -euro – fra den omfattende energikrise, som vi med rette frygtede i løbet af 2022 efter Putins invasion af Ukraine.
I bagklogskabens lys er det let at pege fingre ad de dyre fejl, vi har begået – og ad den panik, som de nationale og europæiske debatter om sanktioner mod russisk energi medførte, mens panikkøbene på gasmarkedet fik priserne til at tordne i vejret.
“ Men hånden på hjertet: Økonomisk og geopolitisk vil vi hellere være afhængige af Qatar, Saudi-Arabien og USA end af Rusland. “
Så, vi fortsætter med krig.
Og skulle vi SÅ ikke komme igang med at udbygge et fælles-europæisk el-net ?
Jeg mener: mere og mere energi bliver transmitteret som elektricitet, og brugt som elektricitet ... bare tænk på det voksende antal el-biler.
Det er helt fint med vindmøller og solceller (og ny sikre former for a-kraftværker), men el-energien skal jo transporteres fra dér, hvor vinden blæser, og dér hvor solen skinner og frem til dér, hvor energien skal bruges ... både i tid og geografi.
Der er selvfølgelig også teknologier til oplagring af el-energien: Power2X, varmelagre, flywheels etc. Men de kan altså kun bruges til 'peak-shaving', altså udjævning i misforholdet mellem produktion og forbrug.
Med andre ord: Et kraftigt, internationalt el-fordelingsnet er der et STÆRKT behov for ... så politikere: KOM IGANG.
Der er masser af mere eller mindre private selskaber, der er parat til at levere el ind i et stærkt el-net, men der er utallige bureukratiske forhindringer for, at bare - helt simpelt - at slutte nogle solceller eller en vindmølle til el-nettet.
Så, vi fortsætter med at støtte Ukraine i deres forsvarskamp mod et fascistisk, imperialistisk Rusland, der i ord og handling forsøger at udrydde Ukraine, ukrainerne, ukrainsk kultur og ukrainsk sprog. Det virker som en god beslutning.
Jeg så gerne, at vi kom hurtigere i gang med den grønne omstilling, så vi slet ikke var afhængige af slyngelstater.
Nu også økofascismen.