Leder

Jordskælvet har blotlagt statens svigt. Og kan afgøre Erdogans politiske fremtid

Tyrkiet går til valg den 14. maj, og Erdogan-regeringens håndtering af jordskælvkatastrofen vil utvivlsomt få afgørende betydning for valgets resultat
Et luftfoto viser ødelæggelserne efter jordskælvet – her i byen Iskenderun.

Et luftfoto viser ødelæggelserne efter jordskælvet – her i byen Iskenderun.

Erdem Sahim/Ritzau Scanpix

Udland
8. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Omfanget af jordskælvskatastrofen i det sydlige Tyrkiet og i Syrien er i skrivende stund ikke klarlagt, men at der er tale om de hidtil værste rystelser i en region plaget af tektoniske forskubbelser synes evident. Alene derfor vil de to skælv målt til 7,7 og 7,6 på richterskalaen og de cirka 300 efterskælv medføre konsekvenser langt ud over konstateringen af en naturkatastrofe.

I Syrien helt uoverskueligt og i Tyrkiet med den tyrkiske regerings håndtering af hjælpearbejdet i et politisk felt, der utvivlsomt vil påvirke valgene den 14. maj til præsidentposten og nationalforsamlingen.

Og her er Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske AKP efter mere end 20 års absolutte magt nu på vippen. For som en garvet politisk iagttager i Istanbul formulerede det: AKP kom ind med et jordskælv, og de går nu ud med et jordskælv.

Det skal vise sig: Beredskabet i 2023 er alt andet lige bedre forberedt end i 1999, da et 7,5 richter-skælv lagde dele af Marmara-regionen omkring storbyen Izmet i ruiner, og hvor myndighederne opgav at tælle flere lig, da man nåede til 17.000.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kristian Knudsen

Lasse husk nu ikke at værdiundertrykke.. "det vulgære palads" - nogen kan det - nogen kan det ikke...

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Hvem tegner sig som CHP's kandidat ???

Måske Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu ???

Det ville under alle omstændigheder være fint at få bøtten vendt engang i Tyrkiet, og helt konkret få Islam presset tilbage til civilsamfundet - uden at Hæren skal have en mere fremtrædende plads end nu.

Men hvor ærlige er de tyrkiske valg mon ???

jens christian jacobsen, Steen Bahnsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Der er problemer med jordskælvs-skatten, der blev indført ved sidste jordskælv. Den er pist væk! Den skulle have en værdi-størrelse på flere mia.$.

Marie-Christine Poncelet

" Det vulgære palads" var en unødvendig bemærkning.
Jeg synes personligt at alle potenter bygninger der findes i regerings kvarteret ved Reichstag i Berlin er i sin helhed en magtdemonstration , jeg blev chokeret over det når jeg så området for første gang, så!

Ete Forchhammer

"det vulgære palads"... man skal være forsigtig med at kalde en spade en spade, når nu nogle foretrækker at sige fx "et graveredskab"?

Ingeborg Hesselager

Det undrer, at der næsten ikke nogen steder i debatten , nævnes at jordskælvet er i de kurdiske områder. Som bekendt er Erdogan ikke særlig begejstret, mildt sagt, for det kurdiske mindretal. Peter Venslev

Søren Kristensen

På en eller anden bizar måde blotlægger skælvet også krigens meningsløshed og ikke mindst når det drejer sig om en angrebskrig, hvor der gåes bevidst efter civilsamfundet og dets bygninger. Man ender jo med at spørge sig selv, hvem fanden tror vi egentlig vi er? Man kan jo, naivt, håbe Putin er omfattet af i dette "vi", selv om alt tyder på det modsatte.