Leder

Glem det grønne tyske opbrud

Olaf Scholz lovede opbrud, og De grønne lovede grøn politik. Men efter maratonforhandlinger om klimalovgivningen har den tyske ’fremtidsregering’ fremlagt et ambitionsforladt kompromis, der er en falliterklæring – for klimaet og for De Grønne
Udland
30. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Den tyske regering afspejler – med økonomi-, klima- og energiminister Robert Habeck i front – omstillingens indre spændinger: dens løfter, håb og hårde realiteter.

Den tyske regering afspejler – med økonomi-, klima- og energiminister Robert Habeck i front – omstillingens indre spændinger: dens løfter, håb og hårde realiteter.

Emil Nicolai Helms

Da de endelig stillede op foran pressen, gjorde de tre tyske regeringspartier alt for at se tilfredse ud. Det vil sige: for at vise hvor tunge kompromiser, der var indgået – og at den menige vælger må være taknemmelig for, hvor hårdt (meget hårdt!) og hvor længe (to en halv dag og to nætter!) partierne havde forhandlet (sammen og ansvarligt!)

Det, som det socialdemokratiske SDP, miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP skændtes om, var den tyske klimalovgivning. Men netop De Grønne – og det tyske miljø og det globale klima – stod tilbage som taberne i et forhandlingsresultat, som tyske miljøorganisationer betegner som »en katastrofe«.

Tyskland udleder kun to procent af den globale CO₂-emission. Men det er en af verdens rigeste nationer, og efter 16 år med Merkels lidet grønne regeringer fik landet for godt et år siden en ’fremskridtskoalition’: En frisk og grøn vind skulle gå over Europa.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Joe, men nu handlede artiklen vel egentligt om tysk politik...?

Torben Siersbæk, Ole Olesen, Thomas Andersen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Eivind Larsen stillede i går det centrale spørgsmål, om væksten og forbrugsfesten skal fortsætte. Det mener flertallet i Tyskland, - opg Danmark, at den skal. Forskellen på idealister og politikere, som ikke er en del af flertallet, er, at de sidste mod alle odds tager det politiske slagsmål, mens de hører på tilråb fra idealister.

Professor Claudia Kemfert har kritiseret forliget og især kansleren skarpt, og Robert Habeck har sagt, at man her ser, hvad der kan og ikke kan opnås med Ampel-regeringen. Det er vilkårene i jernindustrien, men det ved danskere naturligvis, efter at man i årtier med begrænset virkning har forsøgt at begrænse landbrugets miljøbelastning.

Torben Siersbæk, erik pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan går det, når man forveksler penge med et grundstof - i stedet for arbejdet med at forandre og forbedre som oprindelsen til al velstand og velfærd. Hvis man forskød ideerne om markedet og i stedet bestræbte sig på at skabe tilfredsstillende og udviklende arbejdsbetingelser, kunne man løse kriserne. Det ville være løsninger, der ville komme langt den overvejende del af befolkningerne såre tilpas. Arbejdet burde reelt set være sådan, at man ville være villig til at betale for det, hvis det ikke var sådan, at man i stedet blev belønnet.