Feministisk udenrigspolitik? F-ordet virker ofte som et trigger word i borgerlige ører: Er det ikke noget med luftige begreber om flydende køn, som kan virke som en priviligeret vittighed set i lyset af disse krigstiders hårde magtpolitik? Og har den nye svenske regering ikke just droppet den feministiske udenrigspolitik, selv om konceptet blev udviklet i netop Sverige?
Indvendinger og hånlatter har der også været nok af i Tyskland. Nogle ser en ’feministisk udenrigspolitik’ som en polariserende provokation, andre som indholdsfattigt ordgejl.
"Er det ikke noget med luftige begreber om flydende køn, som kan virke som en priviligeret vittighed set i lyset af disse krigstiders hårde magtpolitik?"
Det spørgsmål behøver man hverken være borgerlig, hvid eller mand for at stille. Personligt er jeg 100% ligeglad med hvilket køn en politiker har, hvilken hudfarve de har eller hvad de spiser til morgenmad. Jeg er ikke ligeglad med at en politiker er fuld af løgn, manipulerer eller snakker udenom. Det er mænd og kvinder lige gode om.
Ville det ikke være en grov diskriminering af de 82 andre køn og kønsidentiteter?