Den nye verdens undertrykkere er ligesom den gamle verdens patriarker bange for frie kvinder.
Det viser sig, når kvinder bliver forvist fra universiteter og ekskluderet fra det offentlige liv i Afghanistan, efter Taleban er kommet tilbage til magten, og når unge kvinder de seneste måneder for det, der mange andre steder ikke engang ville være forbrydelser, bliver henrettet i Iran. I Egypten har præsident Abdel Fatah al-Sisi, der kom til magten ved et militærkup, genindført mænds ret til flerkoneri og deres medbestemmelse over, hvem kvindelige slægtninge må gifte sig med, og i Kina slår Xi Jinping hårdt ned på feministiske bevægelser. I den vestlige verden står den amerikanske højesterets omstødelse fra 2022 af den dom, der føderalt sikrede kvinder i alle delstaters ret til abort, som et symbol på tilbageslaget mod kvinders ret til selvbestemmelse.
Rune Lykkeberg har en forklaring problem!
Hvad mener han når han skriver: " Kvindekamp er i det perspektiv klassekamp. Og det afgørende for bevægelsens legitimitet (?), at den ikke vender sig mod ydmygede i samfundet, de klodsede drenge i klassen, nedslidte mænd i arbejderklassen og alle dem, der ikke passer i de kategorier, vi bruger til at bestemme folk med- men mod dem, som har magt og definere det sociale hierarki"
Hvad mener Rune Lykkeberg med det ? Hvad skal kvinderne gøre eller ikke gøre i forhold til de klodsede drenge i klassen og nedslidte mand i arbejderklassen, må jeg spørge?
Når kvindekamp har størst potentiale er det værdi kamp. En kamp for det der klassisk kaldes kvinde værdier; mere magt, tid og penge til de "varme" hænder, til omsorg, til nærvær, til udbygning og fordybelse af personlige relationer, til leg og børn, gensidig respekt etc. Den kvindekamp er fælles for mænd og kvinder. Mænd og kvinder i Iran går foran! Så frisætter også mænd fra de værste sider af patriarkatets friheds indskrænkninger. "Rigtige" mænd er uden at de ønsker det eller gennemskuer det, underlagt en stor del af de vilkår, som "rigtige" kvinder bekæmper.
Når kvindekamp er værst er det, når kvinder kæmper for at være med om styrkelse af de værste af patriarkatets værdier: dominans, vold, hierarki, forstødelse, marginalisering. udbytning, udnyttelse, nedgørelse etc.
Al kamp der tæller er værdikamp. Den føres ikke med krudt og kugler.
Kvinder deltager i kampen om topposter, og de forventes ikke vende sig mod de ydmygede i samfundet, ?
Gad vidst hvor tilstræbt brugen af "politiske subjekt" i overskriften er i stedet for at skrive "politiske objekt"?
Jeg tror, der ligger mere bag end blot en tilfældighed.
Solidaritet er nøgleordet. Solidaritet med de som her defineres som "de klodsede drenge i klassen" og her defineres som "de nedslidte mænd i arbejderklassen". Solidaritet på samme måde som de piger i klassen der som unge og ældre voksne udfordrer normerne som konstabler, skraldemænd, håndværkere og bestyrelsesmedlemmer i diverse direktioner - fortjener vores solidaritet. Kvindebevægelsens frigørelse er frigørende på alle måder. Også for den traditionelle manderolle som skaffedyr og trusselsbillede. God 8. marts.