»Den nye strategi, du sidder med i hånden, kommer ikke en dag for tidligt. Den udstikker kursen for, hvordan vi bedst sikrer danske interesser og værdier i mødet med verden, som den ser ud i dag. Med pragmatisk idealisme som overskrift.«
»Pragmatisk idealisme«?
Det lyder som elastiske værdier målt med et nytteorienteret metermål. Men der står faktisk mange ubekvemme sandheder i den danske regerings nye ’Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi’, som udenrigsminister Lars Løkke præsenterede tirsdag.
"Den venlige, regelbaserede globalisering med USA som hegemon smelter bort.."
Altså den globalisering, der siger: Vi køber billigt af jer og sælger dyrt tilbage?
Eller: Så længe I fører vores politik, er I garanteret ikke at blive udsat for militært angreb?
Eller: Vi har en fri presse, så længe den ikke afslører VORES hemmeligheder?
Eller: Vi tillader kun handel i dollars, fordi det styrker vores (imaginære) økonomi?
Det kan godt være, at George Bush jr. formulerede det lidt klodset, men essensen holder stadig: "Enten er med os eller med terroristerne" og "Et økonomisk angreb på USA vil blive betragtet som et terrorangreb".
"I ånd og sandhed" står der bag ham. Sandheden er vist for længst gået fløjten. Og nu tilpasses ånden så til niveauet.
Så fik Macron ret i sin fremsynethed om mere autonomi til EU. Bare lidt før end alle andre turde stå ved det.
Man vil jo gerne være med og ikke træde ved siden af og komme i miskredit i en verden, hvor netværk er alt.
"Danmark har endelig landet en udenrigspolitisk strategi i den nye europæiske virkelighed, hvor alt pludselig handler om geopolitik og sikkerhed"
Vi er ved at gøre klar til de sikkerhedsmæssige udfordringer klimaforandringer sandsynligvis vil medføre de kommen år. De ydre grænser skal sikres.
Mennesket går som det har gjort i årtusinder, - levet livet ubekymret og evigt forbrugerne og smiden væk. ført krig har vi også gjort i årtusinder, så her er ikke noget nyt.
Det eneste nye er vor klimakamp, - den har vi enten tabt eller er tæt på at tabe den, - men som dårskabens mennesker kører vi blot videre, - så skidt med hvem der vinder krigen, -for fremtiden har ingen overlevende!
Klimakamp og krig kan hurtigt komme til at gå hånd i hånd om ikke så mange år. Hvornår? Thjaaa. Svært at sige. Sikkert før end vi regner med. For bare et par år siden kunne man godt se konturerne, men jeg tænke den gang, at der hvor tingene står nu først ville indtræde om måske 15-25 år.
Den militære oprustning, som nu er sat i gang fortæller da lidt om forventningerne.
Måske er de afrikanske stater slet tikke interesseret i mere vestlig omfavnelse - af den gamle koloni mæssige slags omfavnelse af vesten politikere, - de har fået nok!
Det fede ved det ny udenrigspolitiske sigte er, at DKs demokratiske selv- eller eftersyn og klimapolitiske greenwashing bliver pragmatisk realistisk: et lille land må tilpasse sig så der ikke indbygges konkurrenceforvridninger på de internationale dagsordenerne grundet utidige selvhævdelser med regional værdipolitik. Behovet for at være mere end man er -realistisk set, kan dækkes hvis man er medlem af en “klub” med samme værdier. Er skiftet i begejstring for EU begrundet med at vores ambitioner kan opfyldes i EU inkl udvidelser? Men …… sikkerhed for investorers forrentninger skal med. (Ligesom sikkerhed for den arbejdsløses kompetencer skal forrentes). Derfor skal man jo ikke kun være medlem af een “klub”. Man skal sprede investor- og arbejdskraftudbuds-ricisi for værditab. Så bilaterale og multilaterale muligheder skal ikke forspildes. Det er der pragmatisk realisme i. En virksomhed i Kina, Moldova, Georgien m.fl. må være indenfor rammen af en suveræn stats frihedsrettigheder - selvom man skal skelne til og muligvis afvente “klubben”s signaler.
Det, der kan være at sige om udenrigspolitisk militær aktivisme lader jeg lige ligge lidt. Man kan jo også være neutral!