Valgkampens slutspurt har tilvejebragt mere klarhed om hovedsagen: at socialdemokraten Kemal Kilicdaroglu fra partiet CHP alene konfronterer Recep Tayyip Erdogan i duellen, der vil afgøre Tyrkiets fremtid. Muharrem Ince, ’den tredje kandidat’, trak sig torsdag, officielt med den begrundelse, at han svines til i de sociale medier, blandt andet med en fingeret sexvideo, men realiteten er snarere, at hans meningsmålinger svandt ind fra fem-seks procent opbakning til bare en procent.
At han i det hele taget stillede op, illustrerer det forfængelige aspekt i tyrkisk politik: Ince fik i 2018 prygl som præsidentkandidat for CHP med 30 procent af stemmerne over for Erdogans 52. Han blev ikke genopstillet, da CHP i stedet ville satse på partiformand Kemal Kilicdaroglu, der blev bakket op af seks oppositionspartier, så Ince dannede sit eget parti, der længe så ud til at score så tilpas meget, at ingen af hovedpersonerne ville nå de magiske 50 procent, hvorfor en ny valgrunde ville vente den 28. maj. Og så kan alt ske – liren ville gå i frit fald over for dollaren, og Erdogan ville sige til vælgerne: Stem på mig for at genoprette stabiliteten.
det er vist ikke Erdogans humanisme, der sikrer de 4 millioner syriske flygtninge fra at blive deporteret til Syrien - der er nok snarere de EU milliarder han modtager i bestikkelse for at holde dem ude af EU - samt ikke mindst hans klemme på EU, hvor han truer med at åbne sine grænser til EU for de syriske flygtninge.
Hans humanisme ligger vist mere i hans lomme end i hans hjerte
Både kurderne, europæerne og tyrkerne samt Erdogan selv trænger til et regimeskifte i Tyrkiet. 20 år med den samme diktator på pinden, det er ikke alene for meget, det er usundt. En mand kan ikke have svaret på at alt hvad en nation har brug for i 20 år. Det spændende bliver om der faktisk kommer et frit og retfærdigt valg.