Leder

Tysk krise om Habecks »varmelov« er et elendigt signal for den grønne omstilling

Den tyske regering står i sin første alvorlige samarbejdskrise efter en blokade mod den lov, der skulle sige farvel til fossil opvarmning. Den grønne omstilling skal være smertefri for alle, lyder den fatale logik bag
Den tyske regering står i sin første alvorlige samarbejdskrise efter en blokade mod den lov, der skulle sige farvel til fossil opvarmning. Den grønne omstilling skal være smertefri for alle, lyder den fatale logik bag

Florian Gaertner/ Getty Images

Udland
26. maj 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Vi vil ikke ende som Tyskland. Der har de ingen fornuftig strømforsyning, og deres energipriser ryger i vejret.«

Tyskland – Europas største og verdens fjerdestørste økonomi – fik onsdag hug fra en uventet kant, nemlig fra den mulige amerikanske præsidentkandidat Ron DeSantis.

Hans lussing til Tyskland, der især var rettet mod Joe Bidens støtte til grønne teknologier, er interessant på flere planer.

Den viser, at det transatlantiske forhold og en fælles klimapolitik står foran meget svære tider, hvis Trump eller DeSantis vinder i 2024. Og den viser en hård modstand fra højre mod den grønne omstilling, som også er velkendt her i Europa: Status quo er billigst og lettest, så hvorfor fikse noget, der ikke er gået i stykker? En logik, som ignorerer både den globale opvarmnings omkostninger og de stigende priser på CO₂ og fossil energi.

DeSantis’ kommentar falder på et tidspunkt, hvor Tyskland har fået to ekstra hovedpiner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Det bliver ikke nemmere for danske læsere at forstå den aktuelle situation for den grønne omstilling i Tyskland, at man starter med en mere eller mindre højreradikal amerikansk præsidentkandidat.

I Tyskland har den grønne omstillingsproces ført til, at koalitionsregeringen i Berlin nu tangerer det dysfunktionelle. Klimaminister Habeck må påtage sig noget af ansvaret for en lovgivningsproces, der ikke har været perfekt, men det kunne man ret nemt rette op på, hvis viljen var der. Det er den ikke. Det liberale parti, FDP, fører i stedet for valgoverlevelseskamp i utide ved at bekæmpe det grønne lovforslag (GEG). Det optræder altså som oppositionsparti med regeringsansvar.

Den officielle opposition i Forbundsdagen gør, hvad den kan for at vælte læsset, og dens og Europas (vistnok) største avis, Bild Zeitung, er i ugevis udkommet med overskriften "Habecks Heizhammer". Den skal bilde folk ind, at opvarmningsloven (GEG) vil sende dem ud af deres boliger. Resten af den tyske presse har leveret en middelmådig indsats ved at skabe tåger i stedet for oplysning om GEG.

De fleste i Tyskland, dvs. alle med omløb i hovedet, ved, at GEG er nødvendig, og jeg antager, at FDP bliver nødt til at acceptere et lovforslag før sommerferien, fordi SPD gennem formand Lars Klingbeil nu har stillet sig bag kravet. Derefter har diskussionen et nyt grundlag.

Torben Siersbæk, Rasmus Knus, Jens Thaarup Nyberg og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

De Gule Veste i Frankrig og protesterne mod varmepumper i Tyskland er blot to af de tidlige eksempler på, hvad der sker, når den grønne omstilling bevæger sig fra skrivebordene og festtalerne ud i den konkrete virkelighed. Den folkelige opbakning måles nok mere præcist på disse protester end på opinionsundersøgelser.

Jørgen Mathiasen

I Forbundsdagen er der et flertal omfattende alle partier undtagen AfD for klimaneutralitet i 2045. Det gælder også for en lov om bygningsopvarmning.

FDP har 6% af stemmerne og repræsentation i halvdelen af forbundslandene. Man kan dårligt forestille sig, at det går under begrebet "folkeligt", men Christian de Thurah kan måske forklare, hvad det nærmere betyder, når nu FDP blokerer for lovens fremsættelse.

Thomas Petersen

Det handler vel først og fremmest om at undgå, at den grønne omstilling øger uligheden, fordi den pålægger voldsomme udgifter i form af øgede afgifter på dem, der ikke bare lige har råd til at skifte til el-bil, ombygge sin energiforsyning m.m.

Og det er megasvært med den herskende økonomiske orden. Vi ser det også herhjemme: Norddjurs kommune var i medierne for at have et meget lavt salg af el-biler. Spørger man manden på gaden derude i "udkanten", siger de alle sammen; "Nej, el-biler er sgu for dyre, det er der simpelthen ikke råd til på vores budget."

Mazdak Maleki

10.5 milliarder Euros kan betale for en varmepumpeløsning til 2 million husstande i Tyskland.
Tyskere ærgrer sig nok over at man har 10,5 mill. til Ukraine men ikke til en oppefra påtvungen ekstraudgift. Ikke fordi de ikke vil hjælpe Ukraine men fordi de ikke kan forstå at staten kan trylle penge frem når det passe den.

Jørgen Mathiasen

Inden dette udvikler sig til en gentagelse af al den urigtige information, der allerede har været i omløb i Tyskland, skal alle med interesse for klimaet bemærke sig følgende

1): Loven er hverken fremsat eller vedtaget.
2): Der er både overgangsordninger, tilskud og sociale kompensationer på bordet.
3): Som i Danmark vil der være kommunal fjernvarme med tilslutningspligt. Sådanne mennesker skal undgå at investere i en varmepumpe: Det vil være en spildt investering.

Jens Thaarup Nyberg

@ Jørgen Mathiasen

Ikke al tysk lovgivning på energiområdet lader til at være fremmende for den grønne omstilling.

https://youtu.be/O6InBAABN2Q

Jørgen Mathiasen

@Jens Thaarup Nyberg
Den pågældende virksomhed har forskellige muligheder for at nå frem med en besked til det politiske niveau, men om vi med denne journalistik kender alle omstændigheder omkring virksomheden, er ikke garanteret. Der forestår en større industripolitisk udredning for Forbundsrepublikken.

Torben Siersbæk

Tak til Mathias Sonne for reportagen (minus Ron de Santis!), og tak til Jørgen Mathiasen for altid grundige, vidende og afdæmpede perspektiveringer og videre informationer.
JM er en guldgrube her!

Christian de Thurah

Jørgen Mathiasen kl.10:03

Nej, det kan jeg desværre ikke. Min kommentar gik mere på det generelle forhold, at man sagtens kan få opbakning til grøn omstilling, lige indtil det går op for folk, hvad den kræver af /koster dem personligt.

Jørgen Mathiasen

Tak igen, Torben.

Til Christian de Thurah: Der er netop kommet en meningsmåling om bygningsopvarmningsloven. Sammenfattende siger den, at et flertal af tyskerne, sådan som jeg nævnte ovenfor, anser det for rigtigt at lave loven - din tese er altså ikke bevist. (Du kan se sammenfatningen i ZDFs nyhedsprogrammer denne aften).

At tyskerne ikke er helt så tilfredse med regeringens arbejde er til gengæld ikke nogen overraskelse. Der er en forventning om et andet niveau og en større beherskelse af regeringsteknikken.

Christian de Thurah

Jørgen Mathiasen

Det er jo netop min pointe: Et er, hvad man svarer på en meningsmåling, noget ganske andet, hvad man gør, når regningen kommer.

Torben Siersbæk

@Christian de Thurah - 26. maj, 2023 - 18:32.

Du tænker med andre ord det mere generelle " Not In My Back Yard"?
Altså det fænomen, der opleves når vindmølle- og solenergiparker skal placeres: "Vi skal bestemt have mere vedvarende energi, men det er så dårligt placeret her. Der er meget mere sol og vind i Vestjylland end i Nordsjælland!" som nordsjællænderne generelt siger!

Jørgen Mathiasen

@Christian de Thurah
Man kan kun gætte om, hvordan du når til den konklusion.
Man kan også forstå meningsmålingen sådan, at et flertal ikke bare støtter loven, men grundet deres forstandskraft naturligvis også er klar over, hvad det indebærer. Det er faktisk den normale antagelse om folks dømmekraft.

60% i den yngste vælgergruppe, antagelig fra 30 og ned, mener i samme politibarometer, at klimapolitikken går for langsomt. Det vil især De Grønne forstå som en støtte til deres politik.
Under alle omstændigheder kan vælgerne forvente, at loven bliver fremsat inden sommerpausen.