Ulrik Dahlins blog

Fortidens synder 8

Så er det blevet tid at rette blikket mod det sydlige Afrika og Nelson Mandela i serien om udenrigsdækningen i Danmaerks to store toneangivende borgerlige aviser, Berlingske og Jyllands-Posten.
Denne gang med fokus på Jyllands-Posten og de primitive negre...
Som du måske har set, har Jyllands-Posten her i sensommeren  hængt reklameplakater på på husmurene, der hylder Mandela: Livet er  lettere, hvis du ikke siger din mening, lyder teksten på plakaten, der kobler avisen fra Viby sammen med Afrikas frihedshelt.
Så meget mere interessant er det at konstarere, at Mandela ikke just modtog megen støtte endsige opmærksomhed i kampen mod raceadskillelse fra Jyllands-Posten i årene, inden madela blev idømt livsvarigt fængsel.
Tværtimod - så viser en leder i Jyllands-Posten fra den 24. marts 1960 - det er tre dage efter den berygtede Sharpeville-massakre - at der var masser af forståelse for de sydafrikanske apartheid-tilhængere i redaktionsledelsen i Viby.
Selv om lederen naturligvis tager afstand fra massakren - mest af alt fordi den gøder jorden for kommunisme - så forstår lederskribenten godt, at de hvide sydafrikanere er betænkelig ved at overlade deres lands skæbne i hænderne på det sorte flertal, som ifølge Jyllands-Posten er primitive folk, der befinder sig på et lavt civilisatorisk stade, fordi de netop er indvandret fra steppe og jungle.
Det er ren snak for pengene - og efter den svada er reklameplakaternes omfavnelse af apartheid-modstandens symbol nummer 1 - Mandela - direkte kvalmende.
Værre bliver det kun af, at den jyske avis gang på gang på gang undlog at omtale de mange FN-resolutioner, der år for år blev stadig vigtigere redskaber i det internationale samfunds modstand mod apartheid-politikken. De enkelte gange, hvor avisen omtalte dem, var det med meget korte artikler eller notitser.
Og da Mandela blev dømt - hvem glimrede ved slet ikke at nævne det?
Ja, gæt selv...
Så jo, Hvis De vil vide mindre - så skulle man dengang bare læse Jyllands-Posten. Her er et link til artiklen om Mandela, Jyllands-Posten og alle de primitive negre...

Her kan du et link til avisledere fra henholdvis Jyllands-Posten, Berlingske og Information fra dagene lige efter Sharpeville-massakren. Det skal du ikke snyde dig selv for!

Endelig har det vist sig, at Jyllands-Posten krænkede Nelson Mandelas ophavsret til sit eget navn, da avisen lod et reklamebureau fremstille plakaterne: Læs artiklen om misbruget af Mandela her!

Læs evt. også de tidligere indlæg her på Dahlins blog om FORTIDENS SYNDER

Kommentarer

Rigtig godt arbejde og godt fundet med den leder. For os, der næsten er gamle nok til at huske Jyllandsposten fra hele perioden også fra før de 'forsødede' sig med Morgenavisen og udsagnet om at man fik mere at vide, er alt det her jo åbenlyst og man må jo nærmest gribe sig selv i barmen i forundring over at vi ikke forlængst har fundet på at konfrontere også de her aviser med deres gamle udsagn.
Hele serien her er en så grundlæggende god idé at jeg virkelig håber den kan blive genstand for en en udgivelse i et mindre flygtigt medium end en avis.
Det fortjener den. Omdet så hjælper noget særligt er måske tvivlsomt, men man får i det mindste konstateret at journalistisk overfladiskhed ikke er af ny dato. Foreløbig godt gået, Ulrik Dahlin. Det er sgu svært at bære at se Jyllandsposten slå mønt på Nelson Madela.
venlig hilsen
morten daugaard