Guantanamo-rapport og nye Abu Ghraib-oplysninger har udløst nye vredesreaktioner i den arabisk-muslimske verden, der i forvejen koger over Jyllands-Postens forhånelser af profeten Muhammed.
Den fremtrædende arabiske analytiker Muhammed al-Sayed Said, Center for Political and Strategic Studies i Cairo, sagde imidlertid i går til Information, at muslimer i Mellemøsten må holde op med konstant at rase over Vestens ugerninger og krænkelser. Al den energi, der går til vreden, må nyttiggøres indadtil til selvransagelse, udvikling og demokratisering af de arabiske lande.