I Washington erklærer præsident Bush sig alvorligt "bekymret" over omtalen af massakren i Hadithi. Men han og Det Hvide Hus bekymrer sig især om at begrænse skaden på militærets og regeringens anseelse. De eventuelle skyldige skal straffes og udgrænses som dybt beklagelige enkelttilfælde. Noget tilsvarende vil vi opleve, hvis danske soldater forløber sig i Irak eller Afghanistan.
Den overmagt, der vil se sig selv som frihedens engel, vil aldrig kunne indrømme, at onde handlinger er en del af dens eget projekt. Netop derfor er den selverklærede godhed så sårbar - og erkendelsen af det fejlslagne så traumatisk.