Menu
Log ind

Sted

Aleppo

Den syriske opposition var engang forenet i modstanden mod tyrannen og en fælles tro på lighed på tværs af religion, etnicitet og politiske forskelle. Nu er empatien og den gensidige anerkendelse af hinanden som syrere gået til grunde, skriver den syrisk-kurdiske eksilforfatter Jan Pêt Khorto i denne kronik.

Vi kæmpede for en fremtid i Syrien med lighed for alle. Men revolutionen er tabt

Den syriske opposition var engang forenet i modstanden mod tyrannen og en fælles tro på lighed på tværs af religion, etnicitet og politiske forskelle. Nu er empatien og den gensidige anerkendelse af hinanden som syrere gået til grunde, skriver den syrisk-kurdiske eksilforfatter Jan Pêt Khorto i denne kronik.
Mellem optagelserne til talkshowet befinder Noor Haddad sig i omklædningsrummet for at gøre sig klar eller tage en pause. Redaktionen har blandt andet til opgave at holde øje med de nyheder og det mediebillede, som det syriske regime søger at udbrede – og så imødegå det med sarkastiske og satiriske kommentarer.

Syriske Noor Haddad spyer satire fra sit køkkenbord, og syrerne elsker det

En tilsløret kvinde, der sarkastisk kommenterer syrisk politik fra sit køkkenbord, er blevet et hit blandt millioner af seere i og uden for Syrien. »Hvis de siger, kvindens plads er i et køkken, skal jeg vise dem, hvad den plads kan bruges til,« fortæller Noor Haddad, da Information følger hende en dag på arbejde
Manbij i det nordlige Syrien kontrolleres af SDF’s allierede arabiske militser (billedet). Ligesom de andre ved fronten, ønskede den arabiske kriger på billedet ikke at blive fotograferet forfra.

»Erdogan, Assad, Putin, Öcalan. Vi er ligeglade med, hvem der styrer, bare der er gas, brød og mad på bordet«

Dag tre, vejen til Manbij. Vi skal til fronten mellem de kurdisk og de tyrkisk kontrollerede områder, der kan blive centrum for næste kapitel i krigen i Syrien. Men vi har et problem. Bilens tank er næsten tom, og det samme er tankstationerne
Subhi Jamal (t.v.) og Ali har her sidst på efteråret haft mulighed for at mødes i Beirut. Subhi Jamal bor med sin bror og dennes kone i huset i baggrunden. Ifølge Ali taler alle på gaden med syrisk accent. 

» ... måske holder krigen op, så vi igen kan spise kebab i Aleppo ...«

De er fætre og født næsten samtidig i Aleppo i Syrien. Her voksede de op som brødre, indtil borgerkrigen skilte dem ad. I dag er de 18 år, Ali Bako går på efterskole i Danmark og Subhi Jamal Al-Osman arbejder på et autolakeringsværksted i Libanon. Men de taler stadig sammen og sender beskeder og deler drømme, håb og erfaringer om en voldsom verden. På baggrund af deres korrespondence, har de skrevet denne dialog
Efter opørerne og det syriske regimes kamp om Aleppo, der har betydet utallige bombeangreb mod byen, er flere af dens borgere så småt ved at vende tilbage.

Langsomt vender livet tilbage til Aleppo

I dag er det et år siden, at oprørsstyrkerne måtte kapitulere til Assad-regimet i det østlige Aleppo, men selv om bydelen stadig er en ruinhob, er indbyggerne så småt ved at genskabe en ny hverdag
Belejring, udsultning og angreb på civile
Da det østlige Aleppo blev belejret, blev Somar Alhamedeyeh og hans familie fanget i byen. Når bomberne faldt for tæt på, flyttede de til et andet sted i byen – selvom de godt vidste, at de jo ikke kunne forudsige, hvor de næste bomber ville falde. Men det gav en følelse af kontrol, fortæller Somar Alhamedeyeh, som spiller strengeinstrumentet oud.

’Bomberne faldt ikke, hvor soldaterne var. De bombede for at gøre alting elendigt’

I månedsvis levede Somar Alhamedeyeh nær sultegrænsen. Regimets hær havde slået ring om det østlige Aleppo og stoppet tilstrømningen af fødevarer og medicin, mens de lod bomberne falde over det belejrede område. Livet var reduceret til en kamp for ren og skær overlevelse, fortæller den unge Somar Alhamedeyeh
Turen fra Vitez over Busovača og Visoko syd på mod Sarajevo er en udfordring. Kraftige stigninger, vild natur og et forår, der trods lun sol ikke er brudt igennem endnu. Yderst til venstre er det Vanessa Agnew, der har været med på marchen ’on and off’ siden Berlin.

Fredsmarch i tre udgaver: Den store, den lille og den hemmelige

Med en demonstration gennem den bosniske hovedstad, Sarajevo, er Civil March for Aleppo nu nået en tredjedel af vejen til Syrien. Uafklaret om, hvorvidt den vil være en massebevægelse eller en pilgrimsfærd. Drømmen om, at de to smelter sammen, tror ingen rigtig på længere
Interview
Den syriske dokumentarfilminstruktør Feras Fayyad kan ikke vende tilbage til Syrien. ’Bare det, at jeg skildrer, hvad der foregår, opfattes som aktivisme,’ forklarer instruktøren til den CPH:DOX-aktuelle film ’De sidste mænd i Aleppo’.

’Mit hjerte er stadig i Syrien’

’De sidste mænd i Aleppo’, som i dag åbner filmfestivalen CPH:DOX, er et stærkt og rørende epos om venskab til døden, frygt, håb og overlevelse midt i den syriske borgerkrigs gru. Information har mødt instruktøren bag, Feras Fayyad
På vej gennem Kroatien er marchen snart ude af EU og på vej gennem den del af Balkan hvor tusinder af Syriensflygtninge er Strandet. Foto: Janusz Ratecki

Fredsmarch til Aleppo: ’Et skrig har ikke noget succeskriterium’

Med en reduceret organisation og et deltagerantal, der sjældent når 50, indkalder Berlin-Aleppo-marchen til international aktionsdag den 22. marts. Problemer ved grænsen ud af Schengenområdet giver forsinkelser
’Vi aner ikke, hvad der foregik i Astana – og vi har ikke valgt nogen af dem, der deltog, til at tale i vores navn,« siger Khalil Aibo, flygtning fra Aleppo.

Flygtning fra Aleppo: Astana-konferencen var en konference for krigsherrer

Det blev betragtet som et skridt fremad, da Rusland fik samlet både Assad-regimet og oppositionen til fredsforhandlinger i Kasakhstan. Men flygtede syrere fra Aleppo føler sig ikke repræsenteret af oppositionen. De længes efter fred, men også efter en fremtid uden Assad.

Sider

Mest læste

  1. Hvordan løser vi konflikten i Syrien?
    Information har spurgt en række ngo’er, politikere og debattører, hvilke muligheder de ser for at løse konflikten i Syrien. Her er deres svar
  2. » ... måske holder krigen op, så vi igen kan spise kebab i Aleppo ...«
    De er fætre og født næsten samtidig i Aleppo i Syrien. Her voksede de op som brødre, indtil borgerkrigen skilte dem ad. I dag er de 18 år, Ali Bako går på efterskole i Danmark og Subhi Jamal Al-Osman arbejder på et autolakeringsværksted i Libanon. Men de taler stadig sammen og sender beskeder og deler drømme, håb og erfaringer om en voldsom verden. På baggrund af deres korrespondence, har de skrevet denne dialog
  3. Vi kæmpede for en fremtid i Syrien med lighed for alle. Men revolutionen er tabt
    Den syriske opposition var engang forenet i modstanden mod tyrannen og en fælles tro på lighed på tværs af religion, etnicitet og politiske forskelle. Nu er empatien og den gensidige anerkendelse af hinanden som syrere gået til grunde, skriver den syrisk-kurdiske eksilforfatter Jan Pêt Khorto i denne kronik.
  4. ’Det bedste ved Tyskland er, at der er regler for alt’
    Flygtninge, kirke og højrefløjsfolk tog imod Berlin-Aleppo-marchen på årets første dag, og to marchdeltagere fik mødt en side af deres land, de kun havde hørt om
  5. ’Alepponica’
    Der hang en reproduktion af Pablo Picassos maleri Guernica i vores spisesture, da jeg var barn, og det har fulgt mig lige siden
  6. Poesi fra Syrien
    3 digtere, 8 digte
  7. Jordan er mere presset end nogensinde
    Kampene i Aleppo har sendt titusinder af civile syrere på flugt mod den jordanske grænse. Men spørgsmålet er, om Jordan kan klare presset. Fem års borgerkrig i Syrien har gjort levevilkårene i landet sværere end nogensinde. Information rapporterer fra den jordanske hovedstad
  8. Aleppo er blevet Ruslands vej til den internationale scene
    Da Rusland gik ind i Syrien den 30. september 2015, var det for at beskytte en allieret og dermed sit eget fodfæste i regionen. I dag ser Rusland desuden Syrien som et redskab til at fremtvinge respekt på den internationale scene, siger iagttagere