Menu
Log ind

Sted

Aleppo

’Til Sama’ er en dokumentar om, hvordan belejringen og bombningen af Aleppo opleves på første hånd, henvendt til den filmende instruktørs førstefødte, der kommer til verden midt i den humanitære katastrofe

Den slags krigsdokumentarer er hverken til at bære eller til at undvære

’Til Sama’ er en dokumentar om, hvordan belejringen og bombningen af Aleppo opleves på første hånd, henvendt til den filmende instruktørs førstefødte, der kommer til verden midt i den humanitære katastrofe
I et interview med Information i 2017 sagde Feras Fayyad, at dokumentaren ’De sidste mænd i Aleppo’ var båret af en vrede over det, der skete i Syrien. Den samme vrede gemmer sig i hans nye film, ’The Cave’, fortæller han – men der er også andre ting på spil.

Filminstruktør Feras Fayyad: »Jeg tror ikke, at jeg kan lave en film om Syrien og så ignorere vreden«

Syriske Feras Fayyad bruger vreden som drivkraft i sine dokumentarfilm om det krigshærgede Syrien, blandt andre den Oscar-nominerede ’De sidste mænd i Aleppo’. Men krigen er ikke centrum i hans nye værk, ’The Cave’. Det er derimod menneskene fanget i den. Information har talt med Fayyad
Oscarnomineret
I ’The Cave’ følger vi dr. Amani Ballour i hendes kamp for at redde så mange menneskeliv som muligt i byen al-Ghouta.

’The Cave’ knuser vores tro på menneskeheden og rejser et nyt håb for den

Dokumentarfilmen ’The Cave’ fortæller historien om desperat kæmpende læger i den syriske by al-Ghoutas undergrund. Den er medrivende og filmisk muskuløs, ja, ofte overvældende
Den syriske opposition var engang forenet i modstanden mod tyrannen og en fælles tro på lighed på tværs af religion, etnicitet og politiske forskelle. Nu er empatien og den gensidige anerkendelse af hinanden som syrere gået til grunde, skriver den syrisk-kurdiske eksilforfatter Jan Pêt Khorto i denne kronik.

Vi kæmpede for en fremtid i Syrien med lighed for alle. Men revolutionen er tabt

Den syriske opposition var engang forenet i modstanden mod tyrannen og en fælles tro på lighed på tværs af religion, etnicitet og politiske forskelle. Nu er empatien og den gensidige anerkendelse af hinanden som syrere gået til grunde, skriver den syrisk-kurdiske eksilforfatter Jan Pêt Khorto i denne kronik.
Mellem optagelserne til talkshowet befinder Noor Haddad sig i omklædningsrummet for at gøre sig klar eller tage en pause. Redaktionen har blandt andet til opgave at holde øje med de nyheder og det mediebillede, som det syriske regime søger at udbrede – og så imødegå det med sarkastiske og satiriske kommentarer.

Syriske Noor Haddad spyer satire fra sit køkkenbord, og syrerne elsker det

En tilsløret kvinde, der sarkastisk kommenterer syrisk politik fra sit køkkenbord, er blevet et hit blandt millioner af seere i og uden for Syrien. »Hvis de siger, kvindens plads er i et køkken, skal jeg vise dem, hvad den plads kan bruges til,« fortæller Noor Haddad, da Information følger hende en dag på arbejde
Manbij i det nordlige Syrien kontrolleres af SDF’s allierede arabiske militser (billedet). Ligesom de andre ved fronten, ønskede den arabiske kriger på billedet ikke at blive fotograferet forfra.

»Erdogan, Assad, Putin, Öcalan. Vi er ligeglade med, hvem der styrer, bare der er gas, brød og mad på bordet«

Dag tre, vejen til Manbij. Vi skal til fronten mellem de kurdisk og de tyrkisk kontrollerede områder, der kan blive centrum for næste kapitel i krigen i Syrien. Men vi har et problem. Bilens tank er næsten tom, og det samme er tankstationerne
Subhi Jamal (t.v.) og Ali har her sidst på efteråret haft mulighed for at mødes i Beirut. Subhi Jamal bor med sin bror og dennes kone i huset i baggrunden. Ifølge Ali taler alle på gaden med syrisk accent. 

» ... måske holder krigen op, så vi igen kan spise kebab i Aleppo ...«

De er fætre og født næsten samtidig i Aleppo i Syrien. Her voksede de op som brødre, indtil borgerkrigen skilte dem ad. I dag er de 18 år, Ali Bako går på efterskole i Danmark og Subhi Jamal Al-Osman arbejder på et autolakeringsværksted i Libanon. Men de taler stadig sammen og sender beskeder og deler drømme, håb og erfaringer om en voldsom verden. På baggrund af deres korrespondence, har de skrevet denne dialog
Efter opørerne og det syriske regimes kamp om Aleppo, der har betydet utallige bombeangreb mod byen, er flere af dens borgere så småt ved at vende tilbage.

Langsomt vender livet tilbage til Aleppo

I dag er det et år siden, at oprørsstyrkerne måtte kapitulere til Assad-regimet i det østlige Aleppo, men selv om bydelen stadig er en ruinhob, er indbyggerne så småt ved at genskabe en ny hverdag
Belejring, udsultning og angreb på civile
Da det østlige Aleppo blev belejret, blev Somar Alhamedeyeh og hans familie fanget i byen. Når bomberne faldt for tæt på, flyttede de til et andet sted i byen – selvom de godt vidste, at de jo ikke kunne forudsige, hvor de næste bomber ville falde. Men det gav en følelse af kontrol, fortæller Somar Alhamedeyeh, som spiller strengeinstrumentet oud.

’Bomberne faldt ikke, hvor soldaterne var. De bombede for at gøre alting elendigt’

I månedsvis levede Somar Alhamedeyeh nær sultegrænsen. Regimets hær havde slået ring om det østlige Aleppo og stoppet tilstrømningen af fødevarer og medicin, mens de lod bomberne falde over det belejrede område. Livet var reduceret til en kamp for ren og skær overlevelse, fortæller den unge Somar Alhamedeyeh
Turen fra Vitez over Busovača og Visoko syd på mod Sarajevo er en udfordring. Kraftige stigninger, vild natur og et forår, der trods lun sol ikke er brudt igennem endnu. Yderst til venstre er det Vanessa Agnew, der har været med på marchen ’on and off’ siden Berlin.

Fredsmarch i tre udgaver: Den store, den lille og den hemmelige

Med en demonstration gennem den bosniske hovedstad, Sarajevo, er Civil March for Aleppo nu nået en tredjedel af vejen til Syrien. Uafklaret om, hvorvidt den vil være en massebevægelse eller en pilgrimsfærd. Drømmen om, at de to smelter sammen, tror ingen rigtig på længere

Sider

Mest læste

  1. Hvordan løser vi konflikten i Syrien?
    Information har spurgt en række ngo’er, politikere og debattører, hvilke muligheder de ser for at løse konflikten i Syrien. Her er deres svar
  2. Den slags krigsdokumentarer er hverken til at bære eller til at undvære
    ’Til Sama’ er en dokumentar om, hvordan belejringen og bombningen af Aleppo opleves på første hånd, henvendt til den filmende instruktørs førstefødte, der kommer til verden midt i den humanitære katastrofe
  3. Filminstruktør Feras Fayyad: »Jeg tror ikke, at jeg kan lave en film om Syrien og så ignorere vreden«
    Syriske Feras Fayyad bruger vreden som drivkraft i sine dokumentarfilm om det krigshærgede Syrien, blandt andre den Oscar-nominerede ’De sidste mænd i Aleppo’. Men krigen er ikke centrum i hans nye værk, ’The Cave’. Det er derimod menneskene fanget i den. Information har talt med Fayyad
  4. Langsomt vender livet tilbage til Aleppo
    I dag er det et år siden, at oprørsstyrkerne måtte kapitulere til Assad-regimet i det østlige Aleppo, men selv om bydelen stadig er en ruinhob, er indbyggerne så småt ved at genskabe en ny hverdag
  5. Hvad Danmark kan gøre i Syrien? I kan stoppe jeres eget militærs drab på civile
    Vi syrere beder ikke Danmark og Vesten om at stoppe Assad, iranerne, russerne eller IS. Vi beder jer stoppe jeres eget militær. Russerne må stoppe deres militær, amerikanerne deres og så videre – og vi syrere må selv stoppe Assad og IS
  6. ’Det er en katastrofe. Et knæfald’
    Der var demonstrationer verden over i går aftes imod den desperate situation for civilbefolkningen i Aleppo. Men der er stadig ingen aftale om evakuering
  7. Er Aleppo helvede på jord?
    I den østlige del af Syriens største by, hvor hele kvarterer er jævnet med jorden, er hver dag en kamp for de omtrent 40.000 indbyggere, der er tilbage ud af en befolkning på en million
  8. Er fredsmarcher effektfuld aktivisme eller afmagtsterapi?
    Vandringen til Aleppo er en fortsættelse af fredsmarchtraditionen, som går tilbage til Gandhi og 1950’erne i Europa. Siden har aktionsformens effekt været omdiskuteret, og argumentet om ’i det mindste at gøre noget’ går igen nu som dengang. Dagbladet Information har haft et noget omskifteligt forhold til fredsmarcherne – fra i 1960’erne at kalde de marcherende for ’børnelokkere’ og ’flagellanter’ til i 1981 at lade en journalist vandre med hele vejen fra København til Paris