Hun sidder lige uden for blikket, og man undgår hende nemt. Der er altid fyldt omkring hende, i asylcentre og både, i telte, ad motorveje, over grænser. Hun er så mange og helt alene. Hun bliver kaldt fremmed af dem, der glemmer, at de har kendt hende altid.
Hun råber fra Aleppo, Sudan, Somalia og dør, før hun bliver hørt