Sted

Beirut

Jeg har skrevet den ene depressive artikel efter den anden om Mellemøsten. Nu sker der endelig noget opløftende

Stik imod alle forventninger har arabiske befolkninger nu, efter de senere års kaos, rejst sig, skriver Informations Mellemøstkorrespondent Waleed Safi i tredje afsnit af sin dagbog fra to måneders rejse i Mellemøsten. Han er kommet til Beirut

Demonstranter i Beirut: »Vi gentager ikke fejlen fra Det Arabiske Forår«

I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp

Mens de arabiske protester foregår, holder vi vejret og håber, det holder

De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget

I Libanon er over en million gået på gaden i protest imod eliten, men de er uden ledelse

For første gang har mere end en million samlet sig i de libanesiske byer og demonstreret mod korruption og for økonomiske og demokratiske reformer – men holder det?

’Vittigheder til krigerne’ er et studie i krig og komik

Der er ingen mening i Maaroufs langt ude historier, ligesom der ingen mening er i krig. Det giver faktisk mening

’Kapernaum’ skildrer fremragende og gribende papirløse menneskers liv i Beirut

Libanesiske Nadine Labaki ville i sit oscarnominerede drama ’Kapernaum’ fortælle om illegale immigranter, mishandlede børn, racisme og selve begrebet om grænser. Det kan lyde som et bastant og tematungt udgangspunkt med fare for didaktiske pegefingre, men det blev i stedet en komplet hjerteskærende historie om en 12-årig drengs kamp for at skabe sig et anstændigt liv

’Fornærmelsen’ er et fremragende libanesisk retssalsdrama

Det libanesiske retssalsdrama ’Fornærmelsen’ stiller alle de besværlige principielle spørgsmål om, hvordan politiske, historiske, juridiske og personlige konflikter forholder sig til hinanden

Irans mand i Beirut

Libanon er nu som før et arrangement, der styres af andre end libaneserne

'Du kan ikke forhandle med disse mennesker'

Fredagens terrorangreb vil ikke have held til at splitte Frankrigs befolkning, mener tre franske unge med muslimsk baggrund. Men de efterlyser en langt hårdere kurs over for landet radikale islamister

Hvorfor er Libanons flag ikke dit profilbillede på Facebook?

Torsdag blev omkring 40 mennesker dræbt ved et terrorangreb i Beirut. Alligevel er det fredagens angreb i Paris, der løber med opmærksomheden på de sociale medier. Men er det bare fordi, der er kortere til Paris end til Beirut, at vi påvirkes mere af angrebene i Paris?

Sider

Mest læste

  1. De fleste mennesker på jorden ønsker fred, men det er man ligeglad med her i landet
  2. Libanesiske Nadine Labaki ville i sit oscarnominerede drama ’Kapernaum’ fortælle om illegale immigranter, mishandlede børn, racisme og selve begrebet om grænser. Det kan lyde som et bastant og tematungt udgangspunkt med fare for didaktiske pegefingre, men det blev i stedet en komplet hjerteskærende historie om en 12-årig drengs kamp for at skabe sig et anstændigt liv
  3. Alle fordomme om homoseksuelle passer. For eksempel den med at lesbiske har et patologisk forhold til katte
  4. Der er ingen mening i Maaroufs langt ude historier, ligesom der ingen mening er i krig. Det giver faktisk mening
  5. Michel Aoun står for en periode, libaneserne helst vil glemme, men han står også for oprydning
  6. Det er Libanon, man vender sig mod, hvis man har forhåbninger om en seksuel revolution i Mellemøsten. Og det er ikke uden grund. Beirut har som den eneste by i den arabiske verden en offentlig homo-organisation, overfyldte bøssebarer og kvinder med krav om seksuel selvbestemmelse
  7. Tysk vin er ikke kun 'Liebfraumilch'. Vores nabo mod syd laver faktisk fremragende vine
  8. Tv-serien 'Ulvedalen' med budskabet om, at israelere - og jøder - er onde har forårsaget en veritabel kulturkrig mellem de to militært allierede stater