Menu
Log ind

Sted

Bosnien-Hercegovina

Bevar freden i Bosnien-Hercegovina

Læserbrev
Bosniske serbere trodsede søndag en dom fra forfatningsdomstolen ved at stemme om deres nationale helligdag. Et stort flertal vil beholde den omdiskuterede dag, og det har skabt ny splid mellem bosniakker, kroater og serbere i den lille region

Folkeafstemning i Republika Srpska truer Dayton-freden

Bosniske serbere trodsede søndag en dom fra forfatningsdomstolen ved at stemme om deres nationale helligdag. Et stort flertal vil beholde den omdiskuterede dag, og det har skabt ny splid mellem bosniakker, kroater og serbere i den lille region
I en blanding af empati og bekymring afventer bosnierne, hvad den næste bølge af flygtninge vil gøre, nu hvor Makedonien har lukket for indgangen til Vestbalkan-ruten. Her ses flygtninge og migranter på grænsen mellem Grækenland og Makedonien.

Balkans stemme har fået mere vægt

Migrantkrisen har tvunget EU til igen at rette blikket mod Balkan og har givet regionens lande ny vægt i deres tilnærmelse af EU. Senest har Bosnien-Hercegovina ansøgt om medlemskab. Begge parter har noget at vinde, siger bosniske ministre
Folk er samlet til bøn ved Potocari-gravpladsen tæt på Srebrenica op til 20-årsdagen for massakren ved Srebrenica den 11. juli 1995. I Bosnien-Hercegovina mærker befolkningen stadig krigens konsekvenser, blandt andet i form af et korrupt politisk system og verdens højeste ungdomsarbejdsløshed.

I fredens skygge

20 år efter Dayton-aftalen strømmer de unge ud af Bosnien-Hercegovina. Prisen for fred har været et fastfrosset politisk system, og i dag har landet verdens højeste ungdomsarbejdsløshed. Otte ud af ti unge siger, de ville emigrere ’i morgen’, hvis de kunne. Nu forsøger landet at fremskynde optagelsen i EU
Under krigen blev Mostars kendte bro skudt i stykker af kroatiske styrker. Byen blev delt, så vestbredden af floden blev kroatisk og østsiden bosniakisk, og opdelingen hænger ved den dag i dag. I 2004 blev broen genopført og er igen et yndet turistmål.

En ny generation i et delt Bosnien

20 år efter krigens afslutning er Bosnien stadig et splittet land. Skillelinjen går ved etnicitet, og fra skolealderen lærer børnene, at der er os – og der er dem
Hver for sig. Før krigen levede og interagerede byens etniske og religiøse befolkningsgrupper med hinanden; i dag er de adskilt i forskellige områder, skoler, klubber etc.

Etnisk konflikt er noget, man lærer i skolen

20 år efter krigen i Bosnien er mistilliden mellem landets etniske grupper så stor, at skolebørn adskilles efter etnicitet. Også selvom landets højesteret for nylig har konkluderet, at det er ulovlig. Det skyldes, at politikerne har en interesse i at spænde ben for forsoningen, siger eksperter

Pas på hjælpen fra EU, Ukraine

EU gav den i rollen som redningsmand i Bosnien. Men den såkaldte hjælp har givet bosnierne en ubetalelig gæld og tyngende fattigdom. Hvis ikke ukrainerne passer på, går de i samme fælde
Demonstranter gør klar til en protestmarch i Sarajevo mod den bosniske regering.

Bosnierne stiller endelig det rigtige spørgsmål

Mens Bosniens befolkning kæmper for social retfærdighed, puster den korrupte elite til de etniske spændinger. Hidtil har det sikret den magten, men befolkningen er ved at få øjnene op for, at det er eliten, der spærrer for vejen til et bedre liv
Den enlige mor Yolanda Tabak fra Bosnien siger: ’Engang tænkte jeg, at det mest ydmygende for et menneske måtte være at leve midt i en krig. Nu ved jeg, at man først når bunden som asylansøger. Jeg får dækket mine basale behov. Får mad, tøj på kroppen og husly, men følelsen er slem, og jeg dør lidt hver dag.’Foto:Tine Sletting

Yolanda troede krig var værst

For to et halvt år siden flygtede 53-årige Yolanda Tabak fra Bosnien. Siden har hun ikke vidst, om hendes familie var ’købt eller solgt’ af det danske samfund. Hun troede, at det værste i verden var at deltage i en krig, men hun har nu lært, at man først rigtigt når bunden som asylansøger. For at fokusere på noget andet har Yolanda det seneste halve år skrevet for asylavisen New Times

Har Danmark glemt urfolksgrupperne?

10 års dansk støtte til fattige urfolk i arktisk Rusland er slut nu, hvor Rusland ikke længere er modtagerland i Udenrigsministeriets naboskabsprogram. Dermed går vigtig viden og erfaring tabt

Sider

Mest læste

  1. FAKTA: Her er listen over verdens højeste folkefærd
    Danske mænd og kvinder er sammen med andre europæere i top-10 over de højeste i verden.
  2. En ny generation i et delt Bosnien
    20 år efter krigens afslutning er Bosnien stadig et splittet land. Skillelinjen går ved etnicitet, og fra skolealderen lærer børnene, at der er os – og der er dem
  3. Slagteren Ratko Mladic fra Bosnien får livstid
    Ratko Mladic er ved domstol i Haag idømt livstid for folkedrab og andre krigsforbrydelser i Bosnien.
  4. Advokat for serbisk ekspræsident og gangstere dræbt af skud
    En af Slobodan Milosevics tidligere forsvarsadvokater er blevet dræbt af skud foran sit hjem i Beograd.
  5. Har Danmark glemt urfolksgrupperne?
    10 års dansk støtte til fattige urfolk i arktisk Rusland er slut nu, hvor Rusland ikke længere er modtagerland i Udenrigsministeriets naboskabsprogram. Dermed går vigtig viden og erfaring tabt
  6. Bosnien som terroristrede?
    Der findes yderligtgående islamiske miljøer i Bosnien-Hercegovina, men alligevel er de fleste terror-mistænkte i Bosnien tilrejsende. Også i den seneste sag med danske forbindelser
  7. Bosnierne stiller endelig det rigtige spørgsmål
    Mens Bosniens befolkning kæmper for social retfærdighed, puster den korrupte elite til de etniske spændinger. Hidtil har det sikret den magten, men befolkningen er ved at få øjnene op for, at det er eliten, der spærrer for vejen til et bedre liv
  8. Disse otte lande står i kø for at komme ind i EU
    Trods økonomisk krise og splittelse i EU, står otte lande i kø for at komme ind i unionens fællesskab.