Menu
Log ind

Sted

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Herzegovina er med mange hjemvendte jihadister en tikkende bombe, mener den franske præsident Emanuelle Macron.

Macron kalder Bosnien en ’tikkende bombe’ og skaber harme på Balkan

Frankrigs præsident har fået kritik på Balkan – ikke kun på grund af afvisningen af optagelsesforhandlingerne med EU, men også fordi han har anklaget Bosnien for at være en »tikkende bombe« i forhold til jihadisme, hvilket ekspert finder urimeligt
Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’

Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
Op til valget i Bosnien-Hercegocvina søndag har Milorad Dodik, der er Præsidenten i Republika Srpska og leder det serbiske socialdemokratiske parti, SNSD, mødtes med både den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og præsident Vladimir Putin. Det er sket, uden Putin også har aflagt et besøg hos centralregeringen.

Etniske spændinger overskygger endnu realpolitik, når Bosnien går til valg

Søndag skal Bosnien-Hercegovina vælge adskillige præsidenter og parlamenter i et politisk landskab, der stadig er hårdt splittet mellem kroater, bosniakker og serbere. De fleste partier har adopteret en nationalistisk retorik, men der er få lys i mørket, siger postdoc Zlatko Jovanovic fra Københavns Universitet

Bevar freden i Bosnien-Hercegovina

Læserbrev
Bosniske serbere trodsede søndag en dom fra forfatningsdomstolen ved at stemme om deres nationale helligdag. Et stort flertal vil beholde den omdiskuterede dag, og det har skabt ny splid mellem bosniakker, kroater og serbere i den lille region

Folkeafstemning i Republika Srpska truer Dayton-freden

Bosniske serbere trodsede søndag en dom fra forfatningsdomstolen ved at stemme om deres nationale helligdag. Et stort flertal vil beholde den omdiskuterede dag, og det har skabt ny splid mellem bosniakker, kroater og serbere i den lille region
I en blanding af empati og bekymring afventer bosnierne, hvad den næste bølge af flygtninge vil gøre, nu hvor Makedonien har lukket for indgangen til Vestbalkan-ruten. Her ses flygtninge og migranter på grænsen mellem Grækenland og Makedonien.

Balkans stemme har fået mere vægt

Migrantkrisen har tvunget EU til igen at rette blikket mod Balkan og har givet regionens lande ny vægt i deres tilnærmelse af EU. Senest har Bosnien-Hercegovina ansøgt om medlemskab. Begge parter har noget at vinde, siger bosniske ministre
Folk er samlet til bøn ved Potocari-gravpladsen tæt på Srebrenica op til 20-årsdagen for massakren ved Srebrenica den 11. juli 1995. I Bosnien-Hercegovina mærker befolkningen stadig krigens konsekvenser, blandt andet i form af et korrupt politisk system og verdens højeste ungdomsarbejdsløshed.

I fredens skygge

20 år efter Dayton-aftalen strømmer de unge ud af Bosnien-Hercegovina. Prisen for fred har været et fastfrosset politisk system, og i dag har landet verdens højeste ungdomsarbejdsløshed. Otte ud af ti unge siger, de ville emigrere ’i morgen’, hvis de kunne. Nu forsøger landet at fremskynde optagelsen i EU
Under krigen blev Mostars kendte bro skudt i stykker af kroatiske styrker. Byen blev delt, så vestbredden af floden blev kroatisk og østsiden bosniakisk, og opdelingen hænger ved den dag i dag. I 2004 blev broen genopført og er igen et yndet turistmål.

En ny generation i et delt Bosnien

20 år efter krigens afslutning er Bosnien stadig et splittet land. Skillelinjen går ved etnicitet, og fra skolealderen lærer børnene, at der er os – og der er dem
Hver for sig. Før krigen levede og interagerede byens etniske og religiøse befolkningsgrupper med hinanden; i dag er de adskilt i forskellige områder, skoler, klubber etc.

Etnisk konflikt er noget, man lærer i skolen

20 år efter krigen i Bosnien er mistilliden mellem landets etniske grupper så stor, at skolebørn adskilles efter etnicitet. Også selvom landets højesteret for nylig har konkluderet, at det er ulovlig. Det skyldes, at politikerne har en interesse i at spænde ben for forsoningen, siger eksperter

Pas på hjælpen fra EU, Ukraine

EU gav den i rollen som redningsmand i Bosnien. Men den såkaldte hjælp har givet bosnierne en ubetalelig gæld og tyngende fattigdom. Hvis ikke ukrainerne passer på, går de i samme fælde

Sider

Mest læste

  1. Krigen i Bosnien var en krig mellem kristendom og islam
    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  2. Rystende krigsfilm overrumpler kritikerne
    Instruktørdebut med barsk skildring af folkemordet i Bosnien, der allerede har sendt chokbølger gennem Balkan
  3. En ny generation i et delt Bosnien
    20 år efter krigens afslutning er Bosnien stadig et splittet land. Skillelinjen går ved etnicitet, og fra skolealderen lærer børnene, at der er os – og der er dem
  4. Bosnien som terroristrede?
    Der findes yderligtgående islamiske miljøer i Bosnien-Hercegovina, men alligevel er de fleste terror-mistænkte i Bosnien tilrejsende. Også i den seneste sag med danske forbindelser
  5. Bødlens lærling
    Emir Kusturicas film er en slags kunstnerisk fortsættelse af krigen på Balkan og præges af et stereotypt billede af balkanborgeren, der retfærdiggør overgreb, skriver forfatteren Jens-Martin Eriksen, der mener, at filmene reelt er et tilsløret angreb på Serbiens demokratiske opposition
  6. Katastrofe og stabilisering - Osmannerriget 1648-1739
    I 1600-tallets anden halvdel lykkedes det Centraleuropas kristne herskere at trænge et svækket Osmannerrige tilbage, men uden at kunne fortrænge tyrkerne fra Balkan
  7. Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der
    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
  8. Yolanda troede krig var værst
    For to et halvt år siden flygtede 53-årige Yolanda Tabak fra Bosnien. Siden har hun ikke vidst, om hendes familie var ’købt eller solgt’ af det danske samfund. Hun troede, at det værste i verden var at deltage i en krig, men hun har nu lært, at man først rigtigt når bunden som asylansøger. For at fokusere på noget andet har Yolanda det seneste halve år skrevet for asylavisen New Times