Sted

Bosnien-Hercegovina

6. december 2010

Hvad lavede Peter Handke egentlig hos Karadzic?

Peter Handke, den omdiskuterede østrigske forfatter og ven af Serbien, har fået sin biografi. Men modtagelsen er blandet. Bogen fortæller indgående om Handkes besøg hos den krigsforbryderanklagede bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic
Leder
18. oktober 2010

LEDER: Bosnisk krænkelse

Det er ikke forbeholdt muslimske lande at føle sig krænket, når ytringsfriheden benyttes. Således har skuespillerinden Angelina Jolie netop fået frataget sin tilladelse til at optage scener af sin endnu unavngivne debutfilm <em>on location</em> i en bosnisk landsby
Kronik
2. september 2010

Derfor skal Balkan med i EU

Europa bør råde bod på sin passivitet i de væbnede konflikter på Balkan og samtidig tage konsekvensen af, at Sydøsteuropa er vital for europæisk sikkerhed
I Sarajevo ser man ikke længere så lyst på udsigterne til at blive optaget i EU-fællesskabet.
Læserbrev
31. juli 2010

Et stormfuldt demokrati i Bosnien-Hercegovina?

I den almene borgers hukommelse er Bosnien-Hercegovina bedst kendt for dens blodige krigsførelse, der har sat den internationale krigsforbryderdomstol i Haag på overarbejde. Splittelsen af Jugoslavien medførte en mangeårig krig i Bosnien-Hercegovina, men hvad er der sket siden?
Taget den demokratiske og europæiske udvikling i betragtning kan man undre sig over, at Danmark vælger at lukke ambassaden i Bosnien-Hercegovina og dermed også hindrer en dansk repræsentation i landet, mener Sabrija Tirak.
Kommentar
13. juli 2010

Bødlens lærling

Emir Kusturicas film er en slags kunstnerisk fortsættelse af krigen på Balkan og præges af et stereotypt billede af balkanborgeren, der retfærdiggør overgreb, skriver forfatteren Jens-Martin Eriksen, der mener, at filmene reelt er et tilsløret angreb på Serbiens demokratiske opposition
Filminstruktøren Emir Kusturicas film efter den jugoslaviske borgerkrig er ikke så svære at tolke, mener forfatteren Jens-Martin Eriksen: De er en slags fortsættelse af krigen og en retfærdiggørelse af serbernes rolle i den.   Her er er instruktøren selv fotograferet under optagelsen af en scene i 'Underground', hvor hans ene serbiske protagonist foretager en blodig etnisk udrensning i en landsby, og hans mænd myrder den anden serbiske hovedperson: En skruppelløs, bedragende våbenhandler.
Kommentar
28. maj 2010

EU's sikkerhedspolitiske udfordring er Bosnien-Hercegovina

Der er valg i Bosnien til efteråret, og det vil på grund af den voksende skarpe etniske retorik i det politiske miljø i landet, kunne få Bosnien til at bevæge sig baglæns i forhold til integrationen imod EU - til fare for Europas sikkerhed
Kommentar
18. marts 2010

Glem ikke Bosnien

Den 1. marts 2010 fejrede Bosnien-Hercegovina sin uafhængighedsdag. På samme dag i 1992 afsluttedes en folkeafstemning om uafhængighed fra Jugoslavien
I 1990'erne var alverdens kameraer rettet mod Sarajevo, og pave Benedicts forgænger, rockstjerner og politikere begræd byens skæbne. Men alt er ikke vel i 2010. EU's ledere skal afhjælpe den stadig mere uholdbare situation i Bosnien ved beslutsomme politiske tiltag, mener Ismar Dedovic.
Nyhed
11. marts 2010

'Ratko Mladíc når aldrig til Haag'

Mens Radovan Karadzic forsvarer sig i en retssal i Haag, befinder Ratko Mladíc, en anden serbisk tiltalt, sig et sted, som ingen ved, ifølge det officielle Serbien. Andre kilder forklarer dog, at Mladíc kender Serbiens egentlige rolle efter Balkankrigen, og den rolle vil Serbien for alt i verden ikke have offentliggjort i en retssag
Ratko Mladíc, tidligere chef for hærstyrkerne, kan være nøglen til at forklare Serbiens rolle efter Balkan-krigen, men han er ifølge den serbiske offentlighed forsvundet.
Nyhed
5. december 2009

'Berlin er Gud være lovet ikke Schweiz'

Sidste søndags folkeaftemning i Schweiz om minareter har ikke gjort de muslimske miljøer i Berlin voldsomt bekymrede. Byens 83 moskeer og bederum er ikke bastioner i en religiøs konflikt, men sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige centre. Og med meget jordnære, dagligdags opgaver, viser en en rundtur, Information har været på i det muslimske Berlin
Sidste søndags folkeaftemning i Schweiz om minareter har ikke gjort de muslimske miljøer i Berlin voldsomt bekymrede. Byens 83 moskeer og bederum er ikke bastioner i en religiøs konflikt, men sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige centre. Og med meget jordnære, dagligdags opgaver, viser en en rundtur, Information har været på i det muslimske Berlin
Nyhed
4. november 2009

Karadzic beder om mere tid

Dommere i Haag overvejer, hvordan sagen mod Radovan Karadzic kan fortsætte, hvis han afviser at møde op. Afgørelse ventes i denne uge
Radovan Karadzic fastholder, at han vil føre sit eget forsvar og siger, at han skal bruge omkring 10 måneder mere til at forberede sig.

Sider

  • Anmeldelse
    2. september 2021

    Mens Kabul ramler, minder en fremragende bosnisk film om en lignende tragedie i Srebrenica

    Timingen er vild for fremragende ’Quo Vadis, Aida?’ Den får premiere i en tid med knusende billeder af desperate afghanere ved Kabuls lufthavn. Mens den fortæller om en anden fejlslagen evakuering i Srebrenica under den bosniske borgerkrig
    Timingen for filmen ’Quo Vadis , Aida?’ om de muslimske indbyggere flugt fra Srebenicas er vild og kan ikke andet end at bringe mindelser om afghanernes aktuelle forsøg på flugt ud gennem Kabuls lufthavn.
  • Interview
    17. december 2007

    Krigen i Bosnien var en krig mellem kristendom og islam

    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  • Balkan
    9. februar 2021

    25 år efter krigen i Bosnien bliver etniske grupper holdt adskilt med jernhegn i skolegården

    En ny dansk ph.d.-afhandling viser, at de etniske grupper fortsat holdes skarpt adskilt i skolerne 25 år efter krigen på Balkan. Her bruges undervisningen ikke til at skabe forsoning, men i stedet til at sprede fordomme og fastholde konflikten. Forfatteren advarer om en potentielt farlig fremtid
    Det måske klareste symbol på det stærkt etnisk opdelte uddannelsessystem i Bosnien-Hercegovina er adskillelsen af etiske grupper i skolegårdene. Som her i byen Travnik, hvor børn af kroatisk og bosniakisk etnicitet holdes adskilt af et jernhegn.
  • Nyhed
    21. december 2011

    Rystende krigsfilm overrumpler kritikerne

    Instruktørdebut med barsk skildring af folkemordet i Bosnien, der allerede har sendt chokbølger gennem Balkan
    Instruktørdebut med barsk skildring af folkemordet i Bosnien, der allerede har sendt chokbølger gennem Balkan
  • 4. november 2005

    Bosnien som terroristrede?

    Der findes yderligtgående islamiske miljøer i Bosnien-Hercegovina, men alligevel er de fleste terror-mistænkte i Bosnien tilrejsende. Også i den seneste sag med danske forbindelser
  • Baggrund
    13. november 2007

    Landet hvor kunsten vokser gennem skudhuller

    I Bosnien går rigtige generaler i teatret. Spøgelseshusene bliver stående. Kaffen skal drejes med koldt vand. Og alle kan regne ud, hvornår den næste krig kommer
    Fortiden findes overalt i Bosnien. Alene i Sarajevo kostede krigen i 1992-1995 10.000 døde og flere end 50.000 sårede.
  • 8. november 1999

    OVERBLIK

    Ny russisk luftoffensiv mod Grosnij *Ruslands militær sendte i går bombe- og jagerfly ind i en ny, massiv angrebsbølge på Tjetjeniens hovedstad, Grosnij. Samtidig fortsatte tusinder af flygtninge fredag for anden dag i træk med at krydse grænsen mellem Tjetjenien og Ingusjetien efter at de russiske myndigheder genåbnede de overbefolkede grænsesteder...
  • Essay
    28. december 2018

    Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’