Sted

Bosnien

Baggrund
11. juni 2019

EU’s og NATO’s bejlen til Bosnien vækker de etniske konflikter fra borgerkrigen

Typisk for Bosnien er landet fanget i en tilsyneladende uløselig politisk knude: landets integration i EU bremses af dyb splittelse over integrationen i NATO. Sådan er Bosnien et billede på, hvordan der kæmpes om Balkans gunst – og hvordan både geopolitik, indre etniske spændinger og lokale magtkampe står i vejen
I hele balkanregionen spænder indre splid og ydre geopolitiske spændinger ben for optagelsesprocessen i EU, og intet sted finder man så klart et billede på de kampe, som man gør i Bosnien. Her afventer beboere i hovedstaden Sarajevo solgangen under ramadanen.
Baggrund
27. marts 2017

Fredsmarch i tre udgaver: Den store, den lille og den hemmelige

Med en demonstration gennem den bosniske hovedstad, Sarajevo, er Civil March for Aleppo nu nået en tredjedel af vejen til Syrien. Uafklaret om, hvorvidt den vil være en massebevægelse eller en pilgrimsfærd. Drømmen om, at de to smelter sammen, tror ingen rigtig på længere
Turen fra Vitez over Busovača og Visoko syd på mod Sarajevo er en udfordring. Kraftige stigninger, vild natur og et forår, der trods lun sol ikke er brudt igennem endnu. Yderst til venstre er det Vanessa Agnew, der har været med på marchen ’on and off’ siden Berlin.
Nyhed
17. december 2016

Retsopgøret efter borgerkrigen i Jugoslavien ved vejs ende

I denne uge blev de sidste retsmøder i den sidste store krigsforbrydersag efter borgerkrigen i Jugoslavien afholdt. Dommen over Ratko Mladić falder dog først næste år
I denne uge blev de sidste retsmøder i den sidste store krigsforbrydersag efter borgerkrigen i Jugoslavien afholdt. Dommen over Ratko Mladić falder dog først næste år
Nyhed
6. februar 2016

’Jobbet var mit første skridt mod det danske samfund’

Det er en god idé at lade asylansøgere stifte bekendtskab med det danske arbejdsmarked, før de lærer dansk. Det mener en af de bosniske flygtninge, der kom til Danmark i halvfemserne og måtte vente i flere år, før hun kunne arbejde
’Der er ingen tvivl om, at det er hårdt at starte på job i et nyt land,’ siger Sabaheta Ocuz, der kom hertil fra Bosnien i 1992.
Kronik
30. januar 2016

Integreret ved første ’køs’

Med tiden begyndte det mærkelig sprog at give mening. Jeg lærte, at kysse udtales ’køsse’, og den første, der fik æren, var en sød, dansk dreng. Pludselig var jeg ikke længere bange for at blive sendt ’hjem’ til et andet land, som på få år var blevet så fjernt
Efter et kort ophold på Center Sandholm flyttede 12-årige Jelena Durovic ind på Flotel Europa sammen med sin familie, som var flygtet fra Bosnien. Derefter ventede de, ventede og ventede, inden de kunne flytte ud i det danske samfund og blive integreret.
Baggrund
30. januar 2016

’Vi tog selv initiativ til at forstå Danmark’

Vi har prøvet det før. Sidst, en stor flygtningestrøm skyllede ind over Danmark, boede de bosniske krigsflygtninge flere år i flygtningecentre, før de omsider indledte en ret tilfældig integration. Alligevel er de i dag blandt landets bedst integrerede flygtningegrupper – og de banede vejen for en langt mere koordineret modtagelse af flygtningene i dag
I dag vil jeg sige, at mine forældre var uansvarlige. Men de var ikke modne til at indse alvoren, det var for uvirkeligt, at det kunne ske. Først da min far blev tævet for tredje gang, og naboen blev skudt, indså vi, at krigen var kommet til os, fortæller Sandi Keric om tiden op til familiens flugt fra det kollapsede Jugoslavien.
Baggrund
11. november 2015

En ny generation i et delt Bosnien

20 år efter krigens afslutning er Bosnien stadig et splittet land. Skillelinjen går ved etnicitet, og fra skolealderen lærer børnene, at der er os – og der er dem
Under krigen blev Mostars kendte bro skudt i stykker af kroatiske styrker. Byen blev delt, så vestbredden af floden blev kroatisk og østsiden bosniakisk, og opdelingen hænger ved den dag i dag. I 2004 blev broen genopført og er igen et yndet turistmål.
Kommentar
11. juli 2015

Hvad lærte vi af borgerkrigen i Bosnien?

20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis
Ofre for Srebrenica-massakren stedes til hvile under en kollektivt begravelsesseance efter at være blevet dna-identificeret fra en massegrav. 20 år efter massakren på de ca. 8.000 muslimske indbyggere, er den stadig et kontroversielt emne.
Nyhed
11. juli 2015

Læren fra Srebrenica

For 20 år siden så verden passivt til, mens 8.000 drenge og mænd blev dræbt i Srebrenica. Kort efter standsede NATO’s luftangreb borgerkrigen, men senere erfaringer har vist, at interventioner aldrig er upartiske og ofte kan gøre ondt værre. Senest i Libyen og Syrien
For 20 år siden så verden passivt til, mens 8.000 drenge og mænd blev dræbt i Srebrenica. Kort efter standsede NATO’s luftangreb borgerkrigen, men senere erfaringer har vist, at interventioner aldrig er upartiske og ofte kan gøre ondt værre. Senest i Libyen og Syrien

Sider