Forfatteren har det første ord i debatten om en bog og behøver ikke få det sidste. Men anmeldere, som ikke tager bogen alvorligt, dræber på forhånd al meningsudveksling
VURDERINGS-KANON
Da Georg Brandes i et brev til Friedrich Nietzsche i januar 1888 peger på Søren Kierkegaard som en dybsindig psykolog, der måtte interessere den tyske filosof, indrømmer han samtidig, at hans egen Kierkegaard-bog fra 1877 (tysk udgave 1879) var et stridsskrift, "skrevet for at hæmme hans (Kierkegaards) indflydelse"...