I den forgangne uge blev en af Europas største udfordringer udstillet på en måde, ingen spindoktor kunne have iscenesat mere djævelsk. Flere aftener har Mette Fugl i TV Avisen rapporteret fra de danske charter-øer i Grækenland. Ikke om danske børnefamiliers paradis, men om de titusinde af unge arabere og afrikanere, der har taget turen over Middelhavet. Og tirsdag bragte Information en tankevækkende historie om, at dette massive flygtningepres ligefrem risikerer at sprede sig til Danmark. Problemstillingen er nem at forstå. Det rige Europa er omgivet af de fattigste områder af verden, de muslimske lande helt til Indien og mod syd det store afrikanske kontinent