Menu
Log ind

Sted

Europa

Som resultat af terrorangrebet i 2001, finanskrisen i 2008 og flygtningestrømmen i 2015 har højrepopulistiske partier gennemsnitligt set fordoblet deres stemmetal i Europa fra 4,7 til 7,5 procent. De har opnået succes i lande, der hidtil havde været immune herfor, f.eks. i Tyskland og Sverige, hvor Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna har fået stor opbakning.

Populismen er blevet hverdag

Populisme er blevet del af hverdagens ordinære krisetilstand. Ikke helt katastrofe, ikke helt normalitet. Tre nye bøger går i forskellige retninger for at forklare hverdagspopulismen
Alle i landsbyen Diawara i Senegal har deres egen migrationshistorie – den gamle mand, der har boet i Frankrig i 40 år og nu er tilbage i sin landsby. Den 18-årige scooterejer, der drømmer om at tage af sted. Moren, der modtager breve og penge fra sin søn i udlandet.

I denne landsby i Senegal kan man se resultatet af migrationen til Europa: Folk vender ikke hjem

I landsbyen Diawara i det østlige Senegal kan man se resultatet af migrationen til Europa, når man går en tur på gaden. Indbyggerne er fra den etniske gruppe Soninké, der har udvandring vævet ind i deres skabelsesberetning. Problemet er, at folk er begyndt ikke at vende tilbage
Med den magtudlignende stil er Merkels politik blevet alt for lille til de europæiske udfordringer, som unægtelig er blevet større end ved hendes tiltrædelse i 2005: en åbenlys klimakrise, et destabiliseret Mellemøsten, Brexit, Kinas magtkrav, en global digital magtkamp og et USA, der er ved at trække sig som beskyttelsesmagt.

Tænk, hvis Tyskland lavede politik i øjenhøjde med virkelighedens udfordringer

Revolutionen er udsat i Merkels CDU. Men i kanslerskabets efterår er Merkels træghed blevet hele Europas problem. Et nyvalg ville være forfriskende
Vi prøver at hugge klimaproblemet til, så det passer til vores liberale politiske system og selvforståelse. Det er umuligt. Derfor må vi forberede os på fundamentale systemændringer, så politik og økonomi passer til klimaproblemets eksistentielle omfang, mener Die Zeits bogaktuelle, veganske og stedfortrædende chefredaktør, Bernd Ulrich

Væn dig til det: Alt bliver anderledes i økologiens tidsalder

Vi prøver at hugge klimaproblemet til, så det passer til vores liberale politiske system og selvforståelse. Det er umuligt. Derfor må vi forberede os på fundamentale systemændringer, så politik og økonomi passer til klimaproblemets eksistentielle omfang, mener Die Zeits bogaktuelle, veganske og stedfortrædende chefredaktør, Bernd Ulrich
Kraftværket i Belohatow i Polen er et af Europas største kulkraftværker. Polen producerer 80 procent af sin strøm med billig og stærkt CO2-forurenende kulkraft.

Europas grønne ambitioner er snart på højde med virkeligheden. Derfra starter arbejdet

Den europæiske ambition om klimaneutralitet i 2050 er ikke tom overbudspolitik. Eksperter ser dem derimod som »en enorm og nødvendig generationsopgave« for Europa, der stadig står for ti procent af det globale CO2-udslip
Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed. Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme, siger Victoria Bateman – her fotograferet med slogans mod Brexit skrevet på kroppen.

Kvindefrigørelse er ikke et resultat af vækst og velstand – det er omvendt

At den industrielle revolution fandt sted lige præcis i Europa, og Vesten blev så rigt, skyldtes først og fremmest, at kontinentet havde én ressource, som ikke fandtes andre steder i verden: relativt frie kvinder. Det siger den kontroversielle feministiske økonom Victoria Bateman til Information
Der er massedemonstrationer på samme tid i Mellemøsten, Latinamerika, Asien og Europa. De har forskellige sager og mål, men de har troen på demonstrationen som politisk metode til fælles

Demonstranter verden over tror på, at politik kan gøre en forskel, og de er skuffede

Der er massedemonstrationer på samme tid i Mellemøsten, Latinamerika, Asien og Europa. De har forskellige sager og mål, men de har troen på demonstrationen som politisk metode til fælles
Den polske premierminister Mateusz Morawiecki taler ved det polske regeringsparti Lov & Retfærdigheds (PiS) kongres tidligere på måneden. Ved det nylige valg i Polen fik PiS absolut flertal på grund af en meget høj spærregrænse.

Jeg tog morgentoget til Amsterdam og fandt en løsning på demokratiets krise. Næsten

Europæisk politik er noget rod lige nu: De store partier kollapser, vælgerne er lunefulde som aldrig før, regeringerne er ustabile, og der er valg hele tiden. Men det behøver ikke være et problem. I hvert fald ikke, hvis man håndterer det, som de gør i Holland
»I lang tid ser jeg næsten ikke ud ad vinduet. Der er alt for mange ting, der holder mig fast i, hvor jeg kommer fra, mobilen ikke mindst. Kun langsomt bliver landskabet mere interessant, mere kuperet, mere grønt. Først sent på eftermiddagen, da jeg har døset og fået kaffe, begynder jeg at føle mig nærværende i rejsen: Vinmarker på skråninger. Husene for alvor anderledes, hvilken lettelse!« sådan skriver forfatteren C. Y. Frostholm i sit essay om at rejse med tog.

Forfatter C.Y. Frostholm er taget på rejse med tog, skib og bøger i klimakrisens tidsalder

Togrejsen bringer stederne tættere sammen. I stedet for at hakke verden op i bidder med afgrunde imellem, bibringer den en følelse af, at alle steder er tilgængelige. At holde sig til jordens overflade og bevæge sig i en ubrudt linje giver en følelse af en tættere, næsten organisk forbindelse med stederne
Tegning af krigergraven i Birka fra 1889. Arkæologer blev overraskede i 2017, da DNA-prøver slog fast, at det var en kvinde, der lå i graven.

Ny bog trækker vikingetiden ud af den lange patriarkalske skygge

Med sin nye bog ’Viking – Ran, ild og sværd’ vil arkæolog Jeanette Varberg nuancere, udfordre og udvide historien om vikingetiden. Det kræver mod, siger hun selv. Og det har hun faktisk ret i

Sider

Mest læste

  1. Populismen er blevet hverdag
    Populisme er blevet del af hverdagens ordinære krisetilstand. Ikke helt katastrofe, ikke helt normalitet. Tre nye bøger går i forskellige retninger for at forklare hverdagspopulismen
  2. Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik
    Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  3. Larm dræber os langsomt
    Der er så meget larm i vores liv, at vi dør af det. Heldigvis er en stille modrevolution i gang
  4. Derfor får vi aldrig atomkraft
    Bør vi tage atomkraft op til revision som en bæredygtig energikilde på linie med vind-, sol- og bioenergi? Sverige og Finland flirter allerede med de radioaktive kræfter, men prisen har været større elforbrug og stagneret teknologisk energiudvikling. Danmark valgte rigtigt ved at satse på vedvarende energi og energieffektivitet.
  5. Problemet er religionens rolle i samfundet – ikke den ’ikke-vestlige’ indvandring
    Det er nødvendigt, at vi aktivt holder samfundet frit af religiøs indflydelse. Det betyder ikke, at vi skal bekæmpe religionen eller det fremmede. Men det sekulæres forrang skal sikre, at vi kan mødes som civilister, uden at religiøse markører står imellem os fra starten
  6. Er Afrika selv skyld i kontinentets fattigdom?
    Er afrikanerne dovne, og kan de ikke finde ud af få deres samfund til at fungere? Eller er det Vestens handelsbarrierer, arven fra kolonistyret og koldkrigspolitik, der er grunden til Afrikas fattigdom? Fogh har sat nyt liv i debatten - og der er langt fra enighed blandt eksperterne
  7. Hitlers sidste mand Rochus Misch gør stadig gavn for chefen
    På spisebordet ligger stabler af breve fra hele verden og kræver svar. Telefonen kimer. "Det hele flyder, jeg når aldrig at rydde op," jamrer Rochus Misch. Han er 87 år gammel, tunghør og lider af jubilæumsbetinget stress...
  8. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien