Menu
Log ind

Sted

Grønland

Kunstneren Jessie Kleemann var i pleje forskellige steder, indtil moren giftede sig igen og hentede sin otteårige hjem til sig. Jessie Kleemann fortæller, at hun som ung var dybt deprimeret og være fundamentalt i tvivl om, hvordan hun »kunne være som menneske, når jeg nu var så uværdig til at blive elsket.«

Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer

Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
Iben Mondrups nye bog 'Tabita' er én stor uretfærdighed, der oprulles for læseren, og som side for side får følgeskab af endnu en uretfærdighed, et overgreb eller dyb sorg, skriver anmelder Nanna Goul.

Iben Mondrups ’Tabita’ er et ondt vuggende familiedrama

Med ’Tabita’ broderer Iben Mondrup fermt videre på sin grønlandsk-danske mosaik
Som 66-årig fik Margrete ophævet sin adoption og blev igen sin mors datter. »Det var den ultimative hævn«, siger hun.

Margrete var kendt som ’det stjålne barn’ i sin grønlandske familie

Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det
USA og rigsfællesskabet skal styrke det strategiske samarbejde, sagde statsministeren efter sit møde med Donald Trump under NATO-topmødet i London.

Mette Frederiksen leger med ilden i Arktis

Mødet med USA’s præsident Trump i London trækker skygger i dansk politik. Statsminister Mette Frederiksen risikerer at hvirvle kongeriget ind i en ny kold krig i Arktis ved nu at lægge op til en massiv militær oprustning i Grønland: Danmarks hidtil største udenrigspolitiske triumf står samtidig på spil
Flere dages nervøsitet og spænding kulminerer, da Aki-Matilda Høegh-Dam for første gang skal stille spørgsmål til statsministeren i folketingssalen. Som nyvalgt for Siumut vil hun kæmpe for et selvstændigt Grønland. Nu vil hun vide, om hun har statsministerens opbakning.

Folketingets yngste: »Jeg kan ikke finde ud af, hvor meget det bare er et show«

23-årige Aki-Matilda Høegh-Dam er nyvalgt som det ene af Grønlands to medlemmer af Folketinget. Hun vil nedbryde danskernes arrogance over for Grønland og mindske tvivlen på, at Grønland kan selv – hvis Danmark giver dem lov. Information har fulgt hende på en lang arbejdsdag
Nok er nok, lød det højlydt fra de mange demonstranter, der var samlet i centrum af Nuuk onsdag aften for at vise deres utilfredshed med finansloven. Fra den ene dag til den anden er en række dagligvarer blevet dyrere.

Det sociale oprør rammer Grønland: ’Vi vil ikke finde os i det’

Op mod 2.000 mennesker var onsdag aften samlet i Nuuk foran Inatsisartut, Grønlands Landsting, til den måske største demonstration nogensinde i Grønland. Nye afgifter på dagligvarer er trådt i kraft fra den ene dag til den anden, og det har skabt oprør i befolkningen
»Vi skal holde op med at være naive og tro, at amerikanerne vil os det godt. Selv da folk blev tvangsflyttet fra Thule, havde vi et venskabeligt forhold til dem. Det er da utroligt,« siger den grønlandske politiker og forfatter Aqqaluk Lynge.

Aqqaluk Lynge: Hvis grønlænderne skal overleve som folk, skal de blive sammen med Danmark

Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
Traditionel grønlandsk maskedans til åbningsshowet til Nuuk Nordisk Kulturfestival i Nuuk Center. Festivalen samler 200 kunstnere fra hele Norden, hvoraf knap halvdelen er grønlændere.

Mens hele verden ser mod Grønland, ser Grønland indad

Selv om Grønland i de seneste år har fået stor opmærksomhed fra fjerne magter, er tiden til at søge indad. I hvert fald på Nuuk Nordisk Kulturfestival, hvor man dyrker sine rødder og fejrer det nordiske kulturfællesskab
Helene Thiesen var et af de 22 grønlandske børn, der i 1951 blev deporteret til Danmark for at blive uddannet som rollemodeller for deres jævnaldrene.

Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment

Da Helene Thiesen var seks år, blev hun sammen med 21 andre grønlandske børn deporteret til Danmark i 1951 til en plejefamilie. Ambitionen var at uddanne unge grønlændere til at blive rollemodeller for deres jævnaldrende. Først da hun var 46, fik hun sandheden at vide: De 22 grønlandske børn havde været en del af et eksperiment
Hvor danske forfattere førhen enten har rendyrket klicheen om den ædle vilde eller klicheen om den sociale taber og således gestaltet grønlænderen enten som et smukt korrektiv til det gennemciviliserede danske samfund eller som dette samfunds sørgelige biprodukt, dér formår Kim Leine at bringe sig i øjenhøjde med grønlænderne, om end folk har diskuteret, hvorvidt han får lavet et nyt drømmebillede om ligeværdig kærlighed mellem den selvkritiske dansker og de seksuelt meget frie grønlandske piger, skriver Erik Skyum-Nielsen.

I 2007 bliver den danske koloniale fortid behandlet i litteraturen, og ’det danske’ bliver iagttaget udefra

Året er 2007, og fortiden bliver omdrejningspunktet i dansk litteratur, ved at forfattere kaster nutidige blik på historien og er med til at påvirke fortiden og det lys, vi ser den i

Sider

Mest læste

  1. Iben Mondrups ’Tabita’ er et ondt vuggende familiedrama
    Med ’Tabita’ broderer Iben Mondrup fermt videre på sin grønlandsk-danske mosaik
  2. Har Grønland været en koloni?
    Debatten om Grønland som koloni er blusset op igen. Senest med forfatter Kim Leines nye roman, ’Rød Mand/Sort Mand’, der sætter fokus på kolonitiden. Når grønlænderne går til valg i april, vil spørgsmålet om selvstændighed og løsrivelse formentlig også spille en afgørende rolle. Men har Grønland overhovedet været en koloni? Og hvad betyder kampen om Grønlands historie for det dansk-grønlandske forhold? Tre historikere og en historiestuderende fra Nuuk giver hver deres bud
  3. Undskyld Grønland
    Vi forsøger indædt at opretholde myten om Danmark som Grønlands gode og civiliserende storebror. Men vores fortid som kolonial overherre på øen er en historie om utallige overgreb. Og det hele bliver kun værre, når vi ikke kan finde ud af at sige ordentligt undskyld og bede om tilgivelse
  4. Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer
    Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
  5. FN’s nye klimarapport er som en sygejournal for en terminal patient
    Ny stor IPCC-rapport tegner et foruroligende billede af Jordens have og isdækkede områder, der er på vej ud af balance på grund af menneskeskabt opvarmning
  6. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  7. Salam-aleikum
    Arabisk lyder som om, de snakker om haveredskaber hele tiden. Det er umuligt at forstå et klap af for en udenforstående Det kan da godt være, at 'de fremmede' skal lære dansk, men det kunne nu også være sjovt, hvis 'vi andre' lærte noget arabisk, lidt pakistansk, selvfølgelig tyrkisk, og hvad der ellers er...
  8. Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment
    Da Helene Thiesen var seks år, blev hun sammen med 21 andre grønlandske børn deporteret til Danmark i 1951 til en plejefamilie. Ambitionen var at uddanne unge grønlændere til at blive rollemodeller for deres jævnaldrende. Først da hun var 46, fik hun sandheden at vide: De 22 grønlandske børn havde været en del af et eksperiment