Menu
Log ind

Sted

Grønland

Niels Thomsen bor med sin kæreste Pilu og deres tre sønner i Ilulissat ud til Diskobugten på den grønlandske vestkyst. Billedet her er taget, da Information besøgte ham i 2013.

Grønlands nye politiske komet vil gøre op med krævementaliteten

Niels Thomsen er 36 år, direktør for en af Grønlands største erhvervssucceser, og så fik han næstflest personlige stemmer ved valget i Grønland i april, hvor han gjorde politisk comeback. Hans mål er, at flere grønlændere skal kunne forsørge sig selv
Ahmed Akkari arbejder i dag som skolelærer i Grønland. Og det var netop langt oppe nordpå, at han fandt ’skatten’ på det, han kalder sin dannelsesrejse.

»Jeg måtte ud på det dybe vand for at nå til et nyt land«

Ahmed Akkari udbygger fortællingen om sin afsked med islamismen ved for første gang at udfolde det indre drama, der gik forud – og som gjorde ham til en helt ny person: den bekendende humanist, der finder en større styrke i tvivlende tro. Omdrejningspunktet for den tidligere imams forvandling var et velassorteret kommunebibliotek på Grønland

Dansk blev et udtryk for undertrykkelse

Beherskelsen af både dansk og grønlandsk skulle give den grønlandske befolkning sproglig og kulturel frihed, men dansk blev et udtryk for undertrykkelse mere end for kulturel opbygning og samarbejde. Forståeligt nok, men derfor ikke mindre trist
Lektor på Aalborg Universitet Ulrik Pram Gad mener, at de grønlandske vælgeres fravalg af selvstyretilhængeren Hammond afspejler et mere moderat forhold til spørgsmålet om selvstændighed i befolkningen, end mediebilledet har givet indtryk af i valgkampen.

Trods liberal fremgang ligner det en ny bred koalition i Grønland

De grønlandske vælgere vendte de etablerede partier ryggen, mens Demokraterne – med den liberale Niels Thomsen i spidsen – blev den store vinder ved tirsdagens parlamentsvalg i Grønland. Alligevel ender det nok med gamle kendinger i regeringen
Spørgsmålet om selvstændighed er stadig relevant, og debatten dør bestemt ikke ud på den anden side af valget.

Grønlands valg handler om andet og mere end selvstændighed

Nogle tror, at selvstændighed vil give grønlænderne mere selvtillid og det skub, der får dem til at tage ansvar for deres egen fremtid. Flere har heldigvis forstået, at det forholder sig lige omvendt. Først tager man ansvar, og så tager man selvstændigheden
Grønlandsk valg
Hvis Grønland skal blive selvstændigt, så kræver det en veluddannet befolkning. Og selv om uddannelsesniveauet er stigende i Grønland, så går det ikke så godt, som vi kunne håbe på: På billedet øver to drenge sig på blokfløjte, inden en skolekoncert i Uummannaq.

»På mange måder er det naturligt, at et folk ønsker at bestemme over sig selv i alle henseender«

Tirsdagens valg i Grønland bliver afgørende for debatten om rigsfællesskabets fremtid – bliver tonen skinger eller konstruktiv? En ting er sikkert: Grønland skal være selvstændigt på sigt, og de danske politikere har et ansvar for at vænne danskerne til tanken

»Man spiser skræmmende meget gris i Grønland«

Maden og råvarerne er en del af den grønlandske identitet og dermed også en vigtig brik i den politiske debat om selvstændighed. Derfor bør der også spises mindre gris og grillmad og mere moskus og fjeldsyre i Grønland, mener kok og kogebogsforfatter Jeppe Ejvind Nielsen, der bor i Kangerlussuaq
Valg i Grønland
I den grønlandkse valgkamp har særligt den planlagte fiskerireform præget debatten. Det handler om fordelingen af fiskekvoter mellem større og mindre fiskere

Hvad gør Grønland, når prisen på rejer falder igen?

Trods dystre prognoser og bristede råstofdrømme har Grønland de seneste år redet på et økonomisk opsving. Årsagen skal findes i fiskeriet, hvor stigende priser og øget fangst har skabt balance i de offentlige budgetter. Men Grønlands økonomiske problemer venter stadig i horisonten
På tirsdag er der valg i Grønland. Vi har talt med syv unge fra seks forskellige byer for at høre, hvad de drømmer om

Hvilket Grønland drømmer du om?

På tirsdag er der valg i Grønland. Vi har talt med syv unge fra seks forskellige byer for at høre, hvad de drømmer om
Niviaq Korneliussen fik afslag på en ansøgning til Statens Kunstfond med den begrundelse, at hun bor i Grønland, og at Grønland i 1979 hjemtog kulturområdet. Hun fik ellers støtte fra kunstfonden i 2016.

Grønlandske kunstnere fanget i økonomisk ingenmandsland

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har fået afslag på støtte fra Statens Kunstfond, fordi hun bor i Grønland. Selv om hendes bog er skrevet på dansk og udgives af Gyldendal. Mange grønlandske kunstnere fanges som hun i et identitetsmæssigt og økonomisk ingenmandsland, som kan resultere i, at de ikke får støtte. Og det bliver ikke lettere for dem, hvis løsrivelsen bliver en realitet

Sider

Mest læste

  1. Tøvejr på toppen af Grønland, mens danskerne fryser
    Man oplever for øjeblikket tøvejr nogle steder på Grønlands østkyst, og mens der i Danmark er bidende kulde, er temperaturen i Arktis 20 grader højere end normalt, og på verdens nordligste vejrstation målte man søndag fire graders varme. De ekstreme vejrfænomener har sammenhæng med den globale opvarmning, der får den arktiske is til at smelte og havet til at afgive varme, hvilket forstyrrer vejret, siger forskerne
  2. Har Grønland været en koloni?
    Debatten om Grønland som koloni er blusset op igen. Senest med forfatter Kim Leines nye roman, ’Rød Mand/Sort Mand’, der sætter fokus på kolonitiden. Når grønlænderne går til valg i april, vil spørgsmålet om selvstændighed og løsrivelse formentlig også spille en afgørende rolle. Men har Grønland overhovedet været en koloni? Og hvad betyder kampen om Grønlands historie for det dansk-grønlandske forhold? Tre historikere og en historiestuderende fra Nuuk giver hver deres bud
  3. Kim Leines ’Rød mand/Sort mand’ suger én ind til nogle af menneskelivets basale spørgsmål
    Kim Leine indfrier med sin nye, stofrige, polyfone roman de forventninger, som han rejste med ’Profeterne i Evighedsfjorden’. Og han har atter et tydeligt budskab
  4. »Jeg måtte ud på det dybe vand for at nå til et nyt land«
    Ahmed Akkari udbygger fortællingen om sin afsked med islamismen ved for første gang at udfolde det indre drama, der gik forud – og som gjorde ham til en helt ny person: den bekendende humanist, der finder en større styrke i tvivlende tro. Omdrejningspunktet for den tidligere imams forvandling var et velassorteret kommunebibliotek på Grønland
  5. Spørgsmålet er ikke, om Grønland bliver selvstændigt, men hvornår det bliver det
    Hvorfor bekymrer det ikke danskerne, at Grønland er ved at rive sig løs, spørger Martin Breum – og svarer selv
  6. Hvad gør Grønland, når prisen på rejer falder igen?
    Trods dystre prognoser og bristede råstofdrømme har Grønland de seneste år redet på et økonomisk opsving. Årsagen skal findes i fiskeriet, hvor stigende priser og øget fangst har skabt balance i de offentlige budgetter. Men Grønlands økonomiske problemer venter stadig i horisonten
  7. Grønlands valg handler om andet og mere end selvstændighed
    Nogle tror, at selvstændighed vil give grønlænderne mere selvtillid og det skub, der får dem til at tage ansvar for deres egen fremtid. Flere har heldigvis forstået, at det forholder sig lige omvendt. Først tager man ansvar, og så tager man selvstændigheden
  8. Niviaq Korneliussen: »Jeg har venner, som er rigtigt vrede, sådan rigtigt enormt vrede«
    De sproglige og kulturelle barrierer til danskerne får mange grønlændere til at føle sig truet, siger den unge grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen. De ser danskerne køre i de største biler, bo i de største huse og have stor indflydelse på det grønlandske samfund. Det er derfor, nogle af hendes venner er vrede. Dette er et bearbejdet uddrag af Martin Breums nye bog, ’Hvis Grønland river sig løs’