Menu
Log ind

Sted

Grønland

I denne uge balancerede den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij på kanten af døden, da han røg på en intensivafdeling på et sibirisk hospital – ifølge hans talskvinde, fordi nogen havde forgiftet hans te.

Ugerevy: God bedring til alle

Vi må glæde os over, at Danmark er et lille land, hvor det mest giftige er udlændingedebatten og den lille fjæsing – og at giften fra det sidstnævnte kan neutraliseres, hvis man putter foden i noget meget varmt vand. Den førstnævnte er en mere kompliceret sag
»Det er blevet normaliseret, det er en del af livet,« fortæller forfatter Niviaq Korneliussen om den »selvmordskultur«, som er et særligt stort problem blandt unge i Grønland.

Grønlandsk stjerneforfatter: Jeg vil minde selvstyret om, at vi ikke er færdige endnu. Jeg er her stadig

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har i årevis kæmpet for en større indsats mod det, hun kalder »selvmordskulturen« i sit land. Med sin aktuelle roman ’Blomsterdalen’ nuancerer hun forestillingen om selvmordenes årsag – og kommer med endnu et opråb til sin regering
Anmeldelse
Noget af det gode ved ’Blomsterdalen’, at den ikke fodrer sin læser med færdige forklaringer. Korneliussen gør det ikke i psykologisk realisme, men tegner hellere sine skikkelser op med enkle strøg. Her er der ikke nogen nøgle i barndommens traumer.

Længslen efter at vandre bort og ind i sneen løber som en elektrisk strøm gennem Niviaq Korneliussens nye roman

Niviaq Korneliussen har gjort et litterært kvantespring med sin nye roman ’Blomsterdalen’, som kaster lys på Grønlands selvmordsepidemi
Ulrich Thomsen spiller Henrik Kauffmann i 'Vores mand i Amerika'.

Gode historiske film som ’Vores mand i Amerika’ kan udvide vores opfattelse af det, vi tror, vi ved

Historikere kan ikke forlade det, de ved, for at fortælle det, de vil. Men det kan filminstruktører, og når det går godt, kan det udfordre historikerne
’Kampen om Grønland’ giver ordet til nogle mennesker, man hører for lidt til, og er loyal over for deres perspektiver på deres land og dets fremtid. Her er politikeren Tillie Martinussen.

Alle må lave film om alle – og alle har altid et ansvar for at gøre det ordentligt

Det ville være ærgerligt, hvis de toneangivende dokumentarfilmfestivaler kategorisk afviste film om oprindelige folk instrueret af vestlige instruktører. Men det ville være mindst lige så ærgerligt, hvis ikke der blev arbejdet på at inkludere instruktører fra andre lande end de allermest privilegerede
’Kampen om Grønland’ skildrer fire unge grønlændere, deres ønsker for Grønlands fremtid og deres arbejde for at præge den. Dokumentarfilmen var åbningsfilm på CPH:DOX, men er siden blevet fravalgt til en række internationale toneangivende filmfestivaler.

Grønlandsk producer: ’Al historiefortælling i mit hjemland er indtil for nylig lavet af folk udefra‘

Det er en grov fordrejning, når filminstruktøren Kenneth Sorento mener, at hans dokumentar ’Kampen om Grønland’ afvises af filmfestivaler på grund af hans hudfarve, mener grønlandsk producer
Ib Schønberg iført blackface-makeup, sod fra en kakkelovn, forsøger sig med en parodi på Louis Armstrong i den ubehjælpelige danske komedie ’København – Kalundborg og – ?’ fra 1934.

Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd

Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
Da Lars Ulrik Jensen var på et udvekslingsophold i USA, fortalte han, at der ikke fandtes racisme i Danmark. I dag har han indset, at han fortsat lider under traumer fra en barndom, hvor han er blevet kaldt »Grønne« og »bastard«.

»Mine barndomstraumer havde nær kostet mig mødet med min far«

Efter en barndom med racistiske kommentarer tog det Lars Ulrik Jensen 35 år at slutte fred med sin grønlandske baggrund og tage kontakt til sin grønlandske far. Det fortæller han i serien af vidnesbyrd fra personer, der har oplevet racisme i Danmark
Ud af det blå skubbede en mand på en bar Anna Lynge hårdt i brystet, og hun måtte tage et par skridt baglæns. Han sagde, at hun skulle ’skride hjem’. Hun forlod derefter baren med sine venner.

»Jeg er mange gange blevet spurgt, hvorfor grønlændere altid er så fulde«

46-årige Anna Lynge var på pubcrawl i Aalborg, da en mand pludselig skubbede hende hårdt i brystet og sagde »skrid hjem, hvor du kommer fra«. Det fortæller hun i serien af vidnesbyrd fra personer, der har oplevet racisme i Danmark

FOLK

På god demokratisk vis har borgerne i Nuuk stemt for at bevare statuen af Hans Egede som byvartegn

Sider

Mest læste

  1. Nyt parti vil lave byer inspireret af Dubai og Silicon-Valley
    Det Demokratiske Parti vil lave nye innovative byer, hvor der blandt andet skal udvikles ny grøn teknologi.
  2. Historien om en forudsigelig død
    Tøger Seidenfaden har arvet Informations gamle beundring for den danske diplomat, som var med til at skubbe Danmark ind i NATO BANG ANKER JØRGENSEN blev siddende i bilen. Jeg vinkede til ham, men han blev stadig siddende...
  3. Længslen efter at vandre bort og ind i sneen løber som en elektrisk strøm gennem Niviaq Korneliussens nye roman
    Niviaq Korneliussen har gjort et litterært kvantespring med sin nye roman ’Blomsterdalen’, som kaster lys på Grønlands selvmordsepidemi
  4. Jeg har mødt danskerhadet i Grønland og racismen mod grønlændere i Danmark
    Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
  5. Har Grønland været en koloni?
    Debatten om Grønland som koloni er blusset op igen. Senest med forfatter Kim Leines nye roman, ’Rød Mand/Sort Mand’, der sætter fokus på kolonitiden. Når grønlænderne går til valg i april, vil spørgsmålet om selvstændighed og løsrivelse formentlig også spille en afgørende rolle. Men har Grønland overhovedet været en koloni? Og hvad betyder kampen om Grønlands historie for det dansk-grønlandske forhold? Tre historikere og en historiestuderende fra Nuuk giver hver deres bud
  6. Iben Mondrups ’Tabita’ er et ondt vuggende familiedrama
    Med ’Tabita’ broderer Iben Mondrup fermt videre på sin grønlandsk-danske mosaik
  7. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  8. Det er ok at græde, men kun i to minutter
    En dansk skolelærer tog til Grønland for at gøre en forskel. Men først da han fik hjælp fra en lokal socialrådgiver, lykkedes det at stille krav til de unge grønlændere og skubbe ufaglærte fra bygderne videre i uddannelse.