Havana

Som otte-årig overnattede han hos sin tante Ebba i hendes lejlighed i Østbanegade. Når han vågnede om morgenen og trak gardinerne fra, kiggede han ud over Frihavnen, som dengang var et lukket område med gamle rangértog og færger...

Alle andre steder i verden ville folk slå det indre visir ned og tåle, men i lufthavnen råber de bravo og ekstranummer, hver gang et enkelt menneske kommer videre fra køen. Det totale fravær af aggression er et gennemgående træk

Castro-styret har nået sin livsaften. En ny cubansk ledelse kan udgå fra tre forskellige kredse: – En yngre generation af Castros folk, evt. med Raul som overgangsfigur. – Den indre cubanske opposition, overvejende af socialdemokratisk tilsnit. – Eksilcubanerne i Sydflorida, 650.000 stk., overvejende af højrøstet højre-tilsnit. Afgørende for den cubanske arvefølge kan blive USA’s indgriben. Bagved ligger et politisk spørgsmål: Hvem har krav på at forme Cubas fremtid: De, der udholdt Castros styre, eller de, der flygtede fra det? Og et økonomisk: Skal Cubas nationaliseringer gøres om, så værdierne føres tilbage til de oprindelige ejere – der typisk sidder i Miami? Eller skal de forblive i en velfærdsstats eje?

Cubanerne er fattige, men hvis folk så endelig tjener lidt penge, bruger de dem på et eller andet helt unødvendigt. De flasher deres dyre mobiltelefoner mens de klager over at familien lider