Sted

Island

Mellem magi og pragmatisme

Forfatterrollen defineres om, når Einar Kárason, Einar Már Guðmundsson og Andri Snær Magnason toner rent flag politisk

For børn og barnlige sjæle

Ved siden af 1970’ernes socialrealisme opstod der i islandsk litteratur en grinebidernes generation

Vid og verbal magi

Blandt midt-70’ernes Dårlige Digtere viste Sigurður Pálsson sig mest konsekvent og vedholdende

Babysteg i napalmsovs

Med Þorsteinn frá Hamri og Dagur Sigurðarson fandt islandsk poesi frem til det åbne, det frimodige digt

Skønhed kræver ikke harmoni

Da islandsk prosa fra omkring 1960 omsider brød med den episke tradition, skete der virkelig sager og ting

Drømmen er som måneskin

Lyrisk modernisme blev i islandsk lyrik et nødvendigt opgør med traditionen – og en politisk protest

»Jamen De er jo slet ingen eskimo!«

Halldór Laxness er blevet kaldt Europas sidste nationaldigter, men han undgik stort set »selveksotisering«

Autodidakt, yogadyrker, teosof og spiritist. Glødende socialist til det sidste

Þórbergur Þórðarson forblev noget helt for sig selv. Han regnes for en af de fineste penne i islandsk prosa i det 20. århundrede

’Lidet kendte jeg Menneskene’

Flere af mellemkrigstidens betydeligste islandske forfattere skrev på andre sprog. Størst af dem var Gunnar Gunnarsson (1889-1975)

Stolte vandfaldsvisioner

Hos senromantikeren Einar Benediktsson mødes nationalisme, vitalisme og tro på tekniske fremskridt

Sider

Mest læste

  1. Årets modtager af Montanas Litteraturpris, Hanne Højgaard Viemose, har brugt så meget af sig selv i sin skriveproces, at hun er lettet over aldrig igen at skulle skrive romanen ’HHV, Frshwn’. Men hun vil helst ikke tale om sig selv, for hun er imod branchens svælgen i personlige forfatteranekdoter og pressefotos. Skal man tale om hendes grænseoverskridende værk, kommer man dog ikke uden om at tale lidt om grænserne mellem forfatter og værk
  2. Tredje bind i sagaen om og af Hanne Højgaard Viemose er et hjerteskærende hårdt raffineret rod af en roman om sex, vold og blod
  3. Islandske Baldvin Z’s misbrugsdrama ’Lad mig falde’ skildrer hjerteskærende to teenagepigers rusmiddelsrejse fra ungdom til voksenliv
  4. »Til mine piger« står der i slutningen af den fantastiske, islandske film ’En hvid, hvid dag’. Og der er en fornemmelse af, at den islandske ’Vinterbrødre’-instruktør Hlynur Pálmason har testamenteret en forbedret, nuanceret maskulinitet til sine døtre, til alle kvinder, ja, til verden
  5. Til en ligestillingskonference i FN solede Danmark sig i den skandinaviske ligestillingssucces. Men på netop dette område har Danmark ikke meget at fejre. Faktisk skulle man ikke tro, at Danmark hører til Norden, skriver FN-ungdomsdelegat i dette debatindlæg
  6. ’Det gule hus’ er aldrig rigtig dramatisk, poetisk eller sjov
  7. DET ER BESTEMT ikke Faktisk er det sidste bogstav i det danske alfabet snuppet fra svensk og er kommet ind ved en mindre sprogreform i 1948. Mere gammeldansk er det ikke, og har man tidligere kunnet klare sig uden, kan man vel igenumuligt at klare sig uden de tre sidste bogstaver i det danske alfabet, selv om det betyder, at den institution, der forvalter det danske sprog, skal skifte navn...
  8. ’Miss Island’ er en underholdende, rammende og lidt forceret roman