Menu
Køb abonnement
Log ind

Sted

Kabul

Afghanerne er mere interesserede i fred og stabilitet end i et vestligt demokrati

Da en amerikanskledet NATO-koalition gik ind i Afghanistan for 20 år siden, var det med lovning om demokrati, kvinderettigheder og uddannelse. Men nu står afghanerne igen med udsigt til borgerkrig og uindfriede løfter, skriver formand for Afghan Daanish Foundation, Najiba Akbari, i dette debatindlæg
En dreng lærer at jonglere hos Mobile Mini Circus for Children i Kabul.

Danskers cirkus har skabt livsglæde i Afghanistan i 20 år: »Min største frygt er, at håbet forsvinder«

Berit Mühlhausen har skabt et cirkus for børn og unge i Afghanistan og har oplevet Taleban både miste og få magt. Nu står afghanerne på ny over for en usikker fremtid, og Mühlhausen appellerer til det internationale samfund om at tage ansvar og hjælpe. Det er ikke umuligt at arbejde under Taleban, siger hun

Mens fredsforhandlingerne forbliver resultatløse, drives flere afghanere på flugt

Intensiverede kampe i Afghanistan og Talebans voksende magt har sendt et stigende antal afghanere på flugt. Ngo’er forbereder sig på en mulig humanitær krise, og flere forudser, at fremtiden bliver svær for især piger og kvinder.
Den danske deltagelse i krigsfiaskoen skyldes to statsministres reflekser og deres sammenblanding af udenrigspolitik og indenrigspolitik. På billedet er soldater fra den danske bataljon i Camp Sandford i 2008 ved at gøre sig klar til at tage på patrulje.

Afghanistankrigen viser, at flere politikere bør dele ansvaret, når danskere sendes i krig

Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
Som de udenlandske styrker har trukket sig ud af Afghanistan er der opstået lokale militser, som vil forsvare sig mod Talebans fremmarch. Som her i Mukhtar.

Mens udenlandske styrker trækker sig ud, griber afghanske civile til våben mod Taleban

I takt med at Taleban tager kontrol med flere og flere områder i Afghanistan, reagerer landets borgere over for den eskalerende vold og nye militser
I årevis har Taleban kæmpet svære kampe mod styrker støttet af udenlandske soldater. Indtil begyndelsen af maj i år, hvor de udenlandske styrker begyndte at trække sig ud af landet. Siden er snesevis af distrikter over hele Afghanistan faldet til den militante islamistbevægelse. Mere end 100 ud af landets godt 400 distrikter kontrolleres nu af Taleban.

Taleban på fremmarch. Lokale fortæller om dyster undertrykkelse, selv om Taleban hævder det modsatte

Med vestlige militærstyrkers exit øjner Taleban den afgørende sejr. Siden maj har bevægelsen taget kontrol over mere end 100 ud af landets godt 400 distrikter – de seneste 28 på kun en uge. Vold og undertrykkelse af kvinder kendetegner stadig Taleban, siger lokale afghanere fra de områder, der er faldet, mens Taleban selv siger noget andet
Efter 20 års mislykket krig har USA besluttet at trække sine tropper hjem, og Storbritannien og Danmark har valgt at følge trop.

Vi har intet fået ud af 20 års militære indgreb i Afghanistan

Over 2.000 milliarder dollar, tusindvis af faldne koalitionssoldater og titusinder af dræbte afghanere er prisen for et af historiens mest mislykkede militæreventyr, skriver journalist og klummeskribent Simon Jenkins i denne klumme
Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, ser til, mens præsident Donald Trump taler foran amerikanske soldater i Afghanistan under et overraskelsesbesøg i november 2019. Få måneder efter indgik Trump en aftale med Taleban, hvor han spillede Amerikas vigtigste forhandlingskort af hænde: fortsat militær besættelse. Dén diplomatiske bommert skal Joe Biden snart håndtere, og det bliver ikke nemt.

Trumps aftale med Taleban stiller Biden i et svært dilemma

Joe Biden er nødt til at opfinde en måde at genforhandle USA’s februar-aftale med Taleban – i modsat fald kan afghanerne se frem til at blive prisgivet et rigidt shariaregime
Fredsforhandling mellem parterne i Afghanistans konflikt, Kabul-regeringen og Taleban, indledtes mandag i Qatars hovedstad, Doha.

Nu sidder Taleban og Kabul-regeringen ansigt til ansigt og forhandler om fred – det er historisk og svært

For første gang sidder Taleban og Kabul-regeringen ansigt til ansigt i et forhandlingslokale. Selv den stærkeste tro kan ikke flytte bjerge, men man kan håbe på en fredsaftale
Der er en sjælden uskyld over de scener i Shahrbanoo Sadats ’Mit børnehjem i Kabul’, hvor Qodrat (nummer to fra venstre) og hans venner leger, udforsker og taler om, hvem de er forelsket i.

’Mit børnehjem i Kabul’ fortæller charmerende om en af verdenshistoriens bifigurer

Gadedrengen Qodrat vokser op på et børnehjem i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan i Shahrbanoo Sadats på én gang livsbekræftende og lidt forstemmende ’Mit børnehjem i Kabul’

Sider

Mest læste

  1. Danskers cirkus har skabt livsglæde i Afghanistan i 20 år: »Min største frygt er, at håbet forsvinder«
    Berit Mühlhausen har skabt et cirkus for børn og unge i Afghanistan og har oplevet Taleban både miste og få magt. Nu står afghanerne på ny over for en usikker fremtid, og Mühlhausen appellerer til det internationale samfund om at tage ansvar og hjælpe. Det er ikke umuligt at arbejde under Taleban, siger hun
  2. Mogens Lykketoft: Krigen i Afghanistan er endt som en tragedie, vi må lære af
    Selv om man har halvdelen af verdens militære bistand, er det ikke muligt at kontrollere udviklingen i fjerne lande i Mellemøsten. Det er den vigtigste lektie efter krigen i Afghanistan, siger Mogens Lykketoft i dette interview, som er det første i en serie, hvor centrale personer ser tilbage på 20 års krig
  3. Mens fredsforhandlingerne forbliver resultatløse, drives flere afghanere på flugt
    Intensiverede kampe i Afghanistan og Talebans voksende magt har sendt et stigende antal afghanere på flugt. Ngo’er forbereder sig på en mulig humanitær krise, og flere forudser, at fremtiden bliver svær for især piger og kvinder.
  4. Afghanerne er mere interesserede i fred og stabilitet end i et vestligt demokrati
    Da en amerikanskledet NATO-koalition gik ind i Afghanistan for 20 år siden, var det med lovning om demokrati, kvinderettigheder og uddannelse. Men nu står afghanerne igen med udsigt til borgerkrig og uindfriede løfter, skriver formand for Afghan Daanish Foundation, Najiba Akbari, i dette debatindlæg
  5. Afghanistankrigen viser, at flere politikere bør dele ansvaret, når danskere sendes i krig
    Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
  6. Vi har intet fået ud af 20 års militære indgreb i Afghanistan
    Over 2.000 milliarder dollar, tusindvis af faldne koalitionssoldater og titusinder af dræbte afghanere er prisen for et af historiens mest mislykkede militæreventyr, skriver journalist og klummeskribent Simon Jenkins i denne klumme
  7. Taleban på fremmarch. Lokale fortæller om dyster undertrykkelse, selv om Taleban hævder det modsatte
    Med vestlige militærstyrkers exit øjner Taleban den afgørende sejr. Siden maj har bevægelsen taget kontrol over mere end 100 ud af landets godt 400 distrikter – de seneste 28 på kun en uge. Vold og undertrykkelse af kvinder kendetegner stadig Taleban, siger lokale afghanere fra de områder, der er faldet, mens Taleban selv siger noget andet
  8. 'Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel'
    Jacob Palmer Bjerborg var egentlig godt i gang med en akademisk uddannelse, da han af eventyrlyst drog til Bosnien som soldat. Men det var først, da han stod i en massegrav, at alvoren gik op for ham. I dag kæmper han mod Taleban i Helmand, fordi han tror på et bedre Afghanistan