Menu
Log ind

Sted

Kurdistan

I oktober gik Tyrkiet til angreb på kurderne i Nordsyrien.

»Rambo, hvorfor vil du dø for Rojava,« spørger jeg

De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
Sara Omar har netop modtaget Menneskerettighedsprisen 2019, og hun er en forkæmper for kvinders rettigheder. Man må håbe, at hendes to romaner bliver oversat og får et liv i de områder, hun beskriver, skriver Marie Louise Kjølbye.

Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri

Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
I flere år drømte kurderne om større autonomi, og de troede indtil det sidste, at de havde verdens supermagt bag sig, den dag de skulle forhandle en favorabel aftale med Damaskus. Her er en gruppe kvinder på flugt fra grænsebyen Ros al-Ain. 

Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«

I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
I 1920 blev sultan Mehmed VI presset af Første Verdenskrigs sejrende magter til at sætte sit navn under Sèvres-traktaten. Et dokument, der indeholdt et løfte om etablering af en selvstændig kurdisk stat i deres hjemland i Det Osmanniske Rige, i dag Anatolien, det nordlige Irak og østlige Syrien.

Den kurdiske tragedie er 100 år gammel

Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
»Når jeg taler med mine venner og familie i Kurdistan, fortæller de, at der ikke længere er noget, der kan chokere dem,« fortæller Sara Omar.

»Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«

Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
Målet med, at USA og Tyrkiet opretter en sikker militærzonen, er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits. På billedet er syrisk-kurdiske demonstranter, der demonstrerede i Qamishli tidligere på ugen under en protest mod tyrkiske trusler om at invadere den kurdiske region.

De syrisk-kurdiske krigere trækker sig fra den tyrkiske grænse

I sidste weekend blev forskansninger afmonteret, tunge våben fjernet og krigere forflyttet. Men selv om amerikanerne i sidste øjeblik har afværget en tyrkisk invasion, og alle nu udtrykker optimisme, går kurderne en usikker fremtid i møde
På universitetet i Qamishli hænger der store portrætter af Abdullah Öcalan, PKK's leder, der på tyvende år sidder fængslet i en tyrkisk udgave af Alcatraz uden for Istanbuls kyst. Han blev i 1999 sigtet for højforræderi mod den tyrkiske stat.

Kurdernes historie er hidtil blevet skrevet af deres fjender

Dag to, en dag i Qamishli. På kort tid har Syrisk Kurdistan opbygget et velfungerende bureaukrati og statsapparat, selv om de faktisk hverken ønsker løsrivelse eller selvstændighed. De vil bare gerne fortsætte det succesfulde samarbejde med Assad-regimet – og have lov til selv at definere den kurdiske historie
EU’s udenrigsministre burde samles om at lave en plan for Kurdistan. For det det her rammer civile, siger Azad Canpolat Çakmak.

»Ideelt set burde alle grænser ophæves«

»Men når vi taler om Kurdistan, vil en synlig grænse gøre, at vi kan tillade os at forsvare os selv mod overgreb. Det handler også om anerkendelse,« siger 35-årige Azad Canpolat Çakmak, som har demonstreret mod Tyrkiets angreb mod den kurdiske Afrin-region i Syrien
Anmeldelse
Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur

Først Yahya Hassan, nu Sara Omar

Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
Kurdistans præsident, Massoud Barzani, blev for en måned siden hyldet som nationalhelt – nu har han mistet kronjuvelen Kirkurk, de enorme oliefelter under byen, sine allierede og frem for alt sin legitimitet. Søndag meddelte han, at han ikke ønsker at fortsætte som præsident, en post, han ellers har siddet på siden 2005.

Barzanis fejl har knust den kurdiske drøm

Kurdistans præsident, Massoud Barzani, satte alt på ét bræt og tabte. Nu er han trådt tilbage. Hans fejlbedømmelse af den politiske situation i Irak har knust kurdernes drøm om en selvstændig stat, siger kritikere. Muligvis bunder hans fejl i, at han ville fuldbyrde sin fars ønske om at gøre oliebyen Kirkuk kurdisk

Sider

Mest læste

  1. Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri
    Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
  2. Først Yahya Hassan, nu Sara Omar
    Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
  3. »Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«
    Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
  4. »Rambo, hvorfor vil du dø for Rojava,« spørger jeg
    De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
  5. Den kurdiske tragedie er 100 år gammel
    Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
  6. Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«
    I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
  7. Bølge af kvindedrab hjemsøger Irak
    Halshugninger for ikke at følge islamisk klædeskik, æresdrab, mishandlinger, voldtægt - for Iraks kvinder har Saddam Husseins fald ikke bragt andet med sig end forfølgelser, voldtægter og æresdrab
  8. 'En god muslim sælger da ikke øl...'
    Om en uge begynder den muslimske højtid Ramadanen. Det er Istedgades muslimske forretningsdrivende enige om. Men dér holder enigheden også op "Ved du hvorfor danskerne holder jul? Skal jeg fortælle hvorfor", spørger den libanesisk fødte Issam Barghachoun, der arbejder i sin fars halal-slagter på den julepyntede Istedgade...