Menu
Log ind

Sted

Kurdistan

I flere år drømte kurderne om større autonomi, og de troede indtil det sidste, at de havde verdens supermagt bag sig, den dag de skulle forhandle en favorabel aftale med Damaskus. Her er en gruppe kvinder på flugt fra grænsebyen Ros al-Ain. 

Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«

I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
»Når jeg taler med mine venner og familie i Kurdistan, fortæller de, at der ikke længere er noget, der kan chokere dem,« fortæller Sara Omar.

»Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«

Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
I 1920 blev sultan Mehmed VI presset af Første Verdenskrigs sejrende magter til at sætte sit navn under Sèvres-traktaten. Et dokument, der indeholdt et løfte om etablering af en selvstændig kurdisk stat i deres hjemland i Det Osmanniske Rige, i dag Anatolien, det nordlige Irak og østlige Syrien.

Den kurdiske tragedie er 100 år gammel

Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
Målet med, at USA og Tyrkiet opretter en sikker militærzonen, er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits. På billedet er syrisk-kurdiske demonstranter, der demonstrerede i Qamishli tidligere på ugen under en protest mod tyrkiske trusler om at invadere den kurdiske region.

De syrisk-kurdiske krigere trækker sig fra den tyrkiske grænse

I sidste weekend blev forskansninger afmonteret, tunge våben fjernet og krigere forflyttet. Men selv om amerikanerne i sidste øjeblik har afværget en tyrkisk invasion, og alle nu udtrykker optimisme, går kurderne en usikker fremtid i møde
På universitetet i Qamishli hænger der store portrætter af Abdullah Öcalan, PKK's leder, der på tyvende år sidder fængslet i en tyrkisk udgave af Alcatraz uden for Istanbuls kyst. Han blev i 1999 sigtet for højforræderi mod den tyrkiske stat.

Kurdernes historie er hidtil blevet skrevet af deres fjender

Dag to, en dag i Qamishli. På kort tid har Syrisk Kurdistan opbygget et velfungerende bureaukrati og statsapparat, selv om de faktisk hverken ønsker løsrivelse eller selvstændighed. De vil bare gerne fortsætte det succesfulde samarbejde med Assad-regimet – og have lov til selv at definere den kurdiske historie
EU’s udenrigsministre burde samles om at lave en plan for Kurdistan. For det det her rammer civile, siger Azad Canpolat Çakmak.

»Ideelt set burde alle grænser ophæves«

»Men når vi taler om Kurdistan, vil en synlig grænse gøre, at vi kan tillade os at forsvare os selv mod overgreb. Det handler også om anerkendelse,« siger 35-årige Azad Canpolat Çakmak, som har demonstreret mod Tyrkiets angreb mod den kurdiske Afrin-region i Syrien
Anmeldelse
Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur

Først Yahya Hassan, nu Sara Omar

Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
Kurdistans præsident, Massoud Barzani, blev for en måned siden hyldet som nationalhelt – nu har han mistet kronjuvelen Kirkurk, de enorme oliefelter under byen, sine allierede og frem for alt sin legitimitet. Søndag meddelte han, at han ikke ønsker at fortsætte som præsident, en post, han ellers har siddet på siden 2005.

Barzanis fejl har knust den kurdiske drøm

Kurdistans præsident, Massoud Barzani, satte alt på ét bræt og tabte. Nu er han trådt tilbage. Hans fejlbedømmelse af den politiske situation i Irak har knust kurdernes drøm om en selvstændig stat, siger kritikere. Muligvis bunder hans fejl i, at han ville fuldbyrde sin fars ønske om at gøre oliebyen Kirkuk kurdisk
Kurdiske peshmergaer ved et checkpoint 40 km fra Kirkuk, en olieby, som både arabiske irakere og kurdere gør krav på. 

Danmark har trænet to forskellige hære i Irak. Nu bekriger de hinanden

Irakiske regeringsstyrker har i løbet af de seneste dage angrebet kurdiske peshmergastyrker i Nordiraks grænseområde nær Syrien og Tyrkiet. En talsmand fra koalitionen siger, at kampene forhindrer koalitionen i at bekæmpe IS i Syrien. Analytikere mener, at USA’s politik i Syrien står på spil
Iraks regeringsstyrker med støtte fra iransk-støttede shiamilitser siger, at de mandag eftermiddag erobrede Kirkuk – herunder flere militærbaser, oliefelter og regeringsbygninger – fra de kurdiske peshmergastyrker ved den omstridte by Kirkuk.

Trods alliance mod IS: Iraks militær tager oliebyen Kirkuk fra kurderne

Sammenstød mellem Iraks regeringsstyrker og de kurdiske peshmergastyrker brød ud natten til mandag i den omstridte olieby Kirkuk. Mandag eftermiddag indtog regeringsstyrkerne det meste af byen. Det sker efter en længere anspændt periode i kølvandet på den kurdiske folkeafstemning om løsrivelse

Sider

Mest læste

  1. Den kurdiske tragedie er 100 år gammel
    Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
  2. Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«
    I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
  3. Først Yahya Hassan, nu Sara Omar
    Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
  4. »Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«
    Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
  5. Kurdernes historie er hidtil blevet skrevet af deres fjender
    Dag to, en dag i Qamishli. På kort tid har Syrisk Kurdistan opbygget et velfungerende bureaukrati og statsapparat, selv om de faktisk hverken ønsker løsrivelse eller selvstændighed. De vil bare gerne fortsætte det succesfulde samarbejde med Assad-regimet – og have lov til selv at definere den kurdiske historie
  6. NEKROLOGER
    Wilfred Thesiger, 93 *Ørkenen blev hans have og beduinerne hans brødre. Wilfred Patrick Thesiger, den sidste af de store britiske opdagelsesrejsende, levede og åndede for det oprindelige, uopdagede og uspolerede og udsatte sig hele livet for hårde prøvelser i én lang stræben efter det, der gav hans sjæl hvile...
  7. De syrisk-kurdiske krigere trækker sig fra den tyrkiske grænse
    I sidste weekend blev forskansninger afmonteret, tunge våben fjernet og krigere forflyttet. Men selv om amerikanerne i sidste øjeblik har afværget en tyrkisk invasion, og alle nu udtrykker optimisme, går kurderne en usikker fremtid i møde
  8. Tyrkiet knuser kurdisk kultur og sprog
    Det kurdiske Kulturcenters afdelinger i Tyrkiet bliver lukket af myndighederne, og aktivister chikaneres og udsættes for tortur. Men også Vesten har medansvar KULTURMORD På verdenskortet findes ikke et eneste land som på papiret har forbudt studier af et folks kultur, sprog, historie og civilisation...