Sted

Kurdistan

»Rambo, hvorfor vil du dø for Rojava,« spørger jeg

De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava

Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri

Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær

Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«

I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de

Den kurdiske tragedie er 100 år gammel

Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor

»Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«

Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår

De syrisk-kurdiske krigere trækker sig fra den tyrkiske grænse

I sidste weekend blev forskansninger afmonteret, tunge våben fjernet og krigere forflyttet. Men selv om amerikanerne i sidste øjeblik har afværget en tyrkisk invasion, og alle nu udtrykker optimisme, går kurderne en usikker fremtid i møde

Kurdernes historie er hidtil blevet skrevet af deres fjender

Dag to, en dag i Qamishli. På kort tid har Syrisk Kurdistan opbygget et velfungerende bureaukrati og statsapparat, selv om de faktisk hverken ønsker løsrivelse eller selvstændighed. De vil bare gerne fortsætte det succesfulde samarbejde med Assad-regimet – og have lov til selv at definere den kurdiske historie

»Ideelt set burde alle grænser ophæves«

»Men når vi taler om Kurdistan, vil en synlig grænse gøre, at vi kan tillade os at forsvare os selv mod overgreb. Det handler også om anerkendelse,« siger 35-årige Azad Canpolat Çakmak, som har demonstreret mod Tyrkiets angreb mod den kurdiske Afrin-region i Syrien
Anmeldelse

Først Yahya Hassan, nu Sara Omar

Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur

Barzanis fejl har knust den kurdiske drøm

Kurdistans præsident, Massoud Barzani, satte alt på ét bræt og tabte. Nu er han trådt tilbage. Hans fejlbedømmelse af den politiske situation i Irak har knust kurdernes drøm om en selvstændig stat, siger kritikere. Muligvis bunder hans fejl i, at han ville fuldbyrde sin fars ønske om at gøre oliebyen Kirkuk kurdisk

Sider

Mest læste

  1. Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
  2. Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
  3. Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
  4. De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
  5. Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
  6. I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
  7. Halshugninger for ikke at følge islamisk klædeskik, æresdrab, mishandlinger, voldtægt - for Iraks kvinder har Saddam Husseins fald ikke bragt andet med sig end forfølgelser, voldtægter og æresdrab
  8. Om en uge begynder den muslimske højtid Ramadanen. Det er Istedgades muslimske forretningsdrivende enige om. Men dér holder enigheden også op "Ved du hvorfor danskerne holder jul? Skal jeg fortælle hvorfor", spørger den libanesisk fødte Issam Barghachoun, der arbejder i sin fars halal-slagter på den julepyntede Istedgade...