Sted

Kurdistan

Kronik
23. marts 2021

Ansvaret for 60.000 fanger i al-Hoj- og al-Roj-lejrene bør ikke være kurdernes alene

Det er et fælles europæisk ansvar at få afviklet al-Hoj og al-Roj lejrene. Lejrene er terrorceller i fuldt flor, hvor Islamisk Stats ideologi dominerer. Europa må tage ansvar for at afvikle lejrene, og vi må tage børnene hjem – også uden deres forældre, skriver Rizgar Azadi i dette debatindlæg
Hvis der ikke tages alvorligt hånd om problemet i de to lejre al-Roj (billedet) og al-Hol, er det ifølge dagens kronikør kun et spørgsmål om tid, inden Islamisk Stat eller en udbryderterrorgruppe igen kan få fodfæste i Mellemøsten med den dertilhørende trussel for resten af verden.
Anmeldelse
3. april 2020

’Shingal’og ’Kobane Calling’ er tegnede øjenvidneberetninger fra krig

To bemærkelsesværdige tegneserier, der begge beskæftiger sig med krigen i Syrien, Irak og Kurdistan viser styrkerne og svaghederne ved tegnet dokumentarisme
Journalist Tore Rørbæk signerer med Shingal sin første tegneserie, om den såkaldte Islamiske Stats folkemord på ezidifolket i det nordlige Irak i 2014. Den er visuelt iscenesat af stortalentet Mikkel Sommer, som selv forrige år debuterede overbevisende som dokumentarist med portrættet af en russisk fribryder, Strannik, udarbejdet med Anna Rakhmanko.
Feature
31. december 2019

»Rambo, hvorfor vil du dø for Rojava,« spørger jeg

De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
I oktober gik Tyrkiet til angreb på kurderne i Nordsyrien.
Anmeldelse
6. december 2019

Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri

Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
Sara Omar har netop modtaget Menneskerettighedsprisen 2019, og hun er en forkæmper for kvinders rettigheder. Man må håbe, at hendes to romaner bliver oversat og får et liv i de områder, hun beskriver, skriver Marie Louise Kjølbye.
Feature
18. oktober 2019

Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«

I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
I flere år drømte kurderne om større autonomi, og de troede indtil det sidste, at de havde verdens supermagt bag sig, den dag de skulle forhandle en favorabel aftale med Damaskus. Her er en gruppe kvinder på flugt fra grænsebyen Ros al-Ain. 
Baggrund
18. oktober 2019

Den kurdiske tragedie er 100 år gammel

Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
I 1920 blev sultan Mehmed VI presset af Første Verdenskrigs sejrende magter til at sætte sit navn under Sèvres-traktaten. Et dokument, der indeholdt et løfte om etablering af en selvstændig kurdisk stat i deres hjemland i Det Osmanniske Rige, i dag Anatolien, det nordlige Irak og østlige Syrien.
Interview
18. oktober 2019

Sara Omar: »Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«

Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
»Når jeg taler med mine venner og familie i Kurdistan, fortæller de, at der ikke længere er noget, der kan chokere dem,« fortæller Sara Omar.
Nyhed
31. august 2019

De syrisk-kurdiske krigere trækker sig fra den tyrkiske grænse

I sidste weekend blev forskansninger afmonteret, tunge våben fjernet og krigere forflyttet. Men selv om amerikanerne i sidste øjeblik har afværget en tyrkisk invasion, og alle nu udtrykker optimisme, går kurderne en usikker fremtid i møde
Målet med, at USA og Tyrkiet opretter en sikker militærzonen, er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits. På billedet er syrisk-kurdiske demonstranter, der demonstrerede i Qamishli tidligere på ugen under en protest mod tyrkiske trusler om at invadere den kurdiske region.
Feature
2. februar 2019

Kurdernes historie er hidtil blevet skrevet af deres fjender

Dag to, en dag i Qamishli. På kort tid har Syrisk Kurdistan opbygget et velfungerende bureaukrati og statsapparat, selv om de faktisk hverken ønsker løsrivelse eller selvstændighed. De vil bare gerne fortsætte det succesfulde samarbejde med Assad-regimet – og have lov til selv at definere den kurdiske historie
På universitetet i Qamishli hænger der store portrætter af Abdullah Öcalan, PKK's leder, der på tyvende år sidder fængslet i en tyrkisk udgave af Alcatraz uden for Istanbuls kyst. Han blev i 1999 sigtet for højforræderi mod den tyrkiske stat.
Interview
10. februar 2018

»Ideelt set burde alle grænser ophæves«

»Men når vi taler om Kurdistan, vil en synlig grænse gøre, at vi kan tillade os at forsvare os selv mod overgreb. Det handler også om anerkendelse,« siger 35-årige Azad Canpolat Çakmak, som har demonstreret mod Tyrkiets angreb mod den kurdiske Afrin-region i Syrien
EU’s udenrigsministre burde samles om at lave en plan for Kurdistan. For det det her rammer civile, siger Azad Canpolat Çakmak.

Sider

  • Kronik
    23. marts 2021

    Ansvaret for 60.000 fanger i al-Hoj- og al-Roj-lejrene bør ikke være kurdernes alene

    Det er et fælles europæisk ansvar at få afviklet al-Hoj og al-Roj lejrene. Lejrene er terrorceller i fuldt flor, hvor Islamisk Stats ideologi dominerer. Europa må tage ansvar for at afvikle lejrene, og vi må tage børnene hjem – også uden deres forældre, skriver Rizgar Azadi i dette debatindlæg
    Hvis der ikke tages alvorligt hånd om problemet i de to lejre al-Roj (billedet) og al-Hol, er det ifølge dagens kronikør kun et spørgsmål om tid, inden Islamisk Stat eller en udbryderterrorgruppe igen kan få fodfæste i Mellemøsten med den dertilhørende trussel for resten af verden.
  • Anmeldelse
    30. november 2017

    Først Yahya Hassan, nu Sara Omar

    Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
    Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
  • Anmeldelse
    6. december 2019

    Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri

    Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
    Sara Omar har netop modtaget Menneskerettighedsprisen 2019, og hun er en forkæmper for kvinders rettigheder. Man må håbe, at hendes to romaner bliver oversat og får et liv i de områder, hun beskriver, skriver Marie Louise Kjølbye.
  • Interview
    18. oktober 2019

    Sara Omar: »Jeg er den lille pige, jeg er den gamle kone, jeg er de unge kvinder og mænd«

    Sara Omar kom til Danmark fra det irakiske Kurdistan, da hun flygtede i slutningen af 1990’erne. Nu bruger hun sit forfatterskab til at invitere læserne ind i den krig og forfølgelse, som i hendes øjne er blevet et kurdisk livsvilkår
    »Når jeg taler med mine venner og familie i Kurdistan, fortæller de, at der ikke længere er noget, der kan chokere dem,« fortæller Sara Omar.
  • Feature
    18. oktober 2019

    Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«

    I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
    I flere år drømte kurderne om større autonomi, og de troede indtil det sidste, at de havde verdens supermagt bag sig, den dag de skulle forhandle en favorabel aftale med Damaskus. Her er en gruppe kvinder på flugt fra grænsebyen Ros al-Ain. 
  • Interview
    10. februar 2018

    »Ideelt set burde alle grænser ophæves«

    »Men når vi taler om Kurdistan, vil en synlig grænse gøre, at vi kan tillade os at forsvare os selv mod overgreb. Det handler også om anerkendelse,« siger 35-årige Azad Canpolat Çakmak, som har demonstreret mod Tyrkiets angreb mod den kurdiske Afrin-region i Syrien
    EU’s udenrigsministre burde samles om at lave en plan for Kurdistan. For det det her rammer civile, siger Azad Canpolat Çakmak.
  • 25. februar 2008

    Der hvor kvinder er halve mænd ved lov

    I Iran afventer ni kvinder ifølge Amnesty International lige nu domme på stening. En dødsstraf som utro kvinder oftest idømmes, mens mændene går fri
    Samtidig med at de iranske kvindebevægelser vokser sig stærkere, bliver undertrykkelsen af kvinder på alle samfundets niveauer også større. Og stadig er en kvindes vidnesbyrd i en retssal kun halvt så meget værd som en mands.
  • 6. august 2002

    Tilbage til Bagdad

    DE amerikanske krigstrommers buldren har endelig nået Bagdad, og Saddam Hussein har inviteret FN’s forhadte våbeninspektører tilbage for at »afsløre de amerikansk- og britiskfabrikerede løgne« om Iraks masseødelæggelsesvåben, som en af den irakiske regerings officielle talerør, Al Tawra, udtrykker det...