Mesterlig thriller af Bjarne Reuter
Ny bog
Timeglasset er i dobbelt forstand ved at rinde ud for den 78-årige hovedperson i Bjarne Reuters nye roman Mordet på Leon Culman. Dels modtager Culman på romanens skæbnetunge oktobermorgen et anbefalet brev, der forkynder, at han, inden dagen er omme, vil blive likvideret for tidligere tiders ugerninger, en trussel, som det viser sig, at Culman - og dermed læseren - har al mulig grund til at tage alvorligt...