Menu
Log ind

Sted

Libanon

Selv om Libanons premierminister forleden trådte tilbage efter flere ugers protester, fortsætter demonstranterne med at protestere i Beirut. De vil gøre op med landets gennemgribende korruption og en priviligeret elite, og protestbevægelsen forberede sig nu på en lang og sej kamp.

Demonstranter i Beirut: »Vi gentager ikke fejlen fra Det Arabiske Forår«

I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
»Det næste COP-møde må blive et ’People's Climate Summit’, og at ’klimaretfærdighed’ skal i centrum. Og det er derfor, Mette Frederiksen, at det ikke hedder ’velfærd først’. Man kan ikke redde økonomien først og tro, at verden kan gemmes til senere,« skriver Jørgen Steen Nielsen i denne leder. Billedet er fra demonstrationerne i Chile.

’Klimaretfærdighed’ skal i centrum på næste COP-møde

Man kan ikke redde økonomien først og tro, at verden kan gemmes til senere
Iraks regering har anvendt dødelig vold mod demonstranter over den seneste måned. Nu er selv skolebørnene på gaden. Men ligesom i Libanon står protestbevægelsen over for massive udfordringer – ikke mindst fordi iranerne lurer i baggrunden

Irak bliver aldrig det samme efter Oktober-revolutionen

Iraks regering har anvendt dødelig vold mod demonstranter over den seneste måned. Nu er selv skolebørnene på gaden. Men ligesom i Libanon står protestbevægelsen over for massive udfordringer – ikke mindst fordi iranerne lurer i baggrunden
Det unikke ved de sidste to ugers protester har været en bred enighed mellem sekter og etniske grupper og fravær af statslig vold.

Mens de arabiske protester foregår, holder vi vejret og håber, det holder

De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget
Mere end en million har samlet sig i de libanesiske byer. De demonstrerer mod korruption og for økonomiske og demokratiske reformer.

I Libanon er over en million gået på gaden i protest imod eliten, men de er uden ledelse

For første gang har mere end en million samlet sig i de libanesiske byer og demonstreret mod korruption og for økonomiske og demokratiske reformer – men holder det?
80-årige Rokaia S er en statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer dom om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i mere end ti år, de fleste hos sin søn og nu i Røde Kors’ omsorgscenter Jelling nær Vejle.

Rokaia på 80 år skal have hjælp døgnet rundt, men venter på tredje år på en opholdstilladelse

Hun er statsløs palæstinenser, og ifølge læger er hun så dement, at hun ikke vil kunne klare sig selv i fem minutter uden hjælp. Alligevel har hun ventet siden april 2017 på at få afgjort, om Danmark i henhold til en principiel dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol vil give hende humanitær opholdstilladelse. Eller om hun skal udsendes til Libanon, hvor hun hverken har familie eller netværk
Spidskandidaten til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Morten Helveg Petersen, skriver i dette debatindlæg, at vi ikke længere kan lade nærområder som Libanon vente. Danmark bør vise vejen og tage initiativ til en ny europæisk strategi for nærområderne. Billedet er fra en af Libanons utallige flygtningelejre i Bekaa-dal, der grænser op til Syrien.

Hvis vi vil forhindre kommende flygtningestrømme, må vi øge hjælpen i nærområderne

Flygtningene i nærområderne skal have hjælp til at skabe sig en tilværelse, og i den proces vil det klæde Danmark at tage initiativ til en fælles EU-indsats, skriver de Radikales europaparlamentariker, Morten Helveg Petersen, i dette debatindlæg
Interview
Zain spilles af syriske Zain Al Rafeea, der selv er flygtning. Efter optagelserne har han og hans familie fået ophold i Norge. 

Dem, der ikke (vil) findes

Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
Syriske flygtninge, som har opholdt sig i Libanon, vender tilbage til deres hjemland.

Syriske flygtninge tror ikke på regimets forsikringer: »Vi kan ikke tage tilbage«

Assad-regimet lokker, og Libanons og Jordans regeringer presser på: Store områder i Syrien er nu sikret for hjemkomst for millioner af flygtninge, men trods barske levevilkår foretrækker langt de fleste stadig eksilet
Min far forstod aldrig, hvorfor naboerne i Danmark ikke hilste på hinanden og ignorerede hans ’godmorgen’, men han lærte med tiden, at grænsen for kommunikation gik ved et nik over hækken, skriver Silvana Mouazan.

»Min far havde aldrig følt sig så ensom, som han gjorde på plejehjemmet«

Som førstegenerationsindvandrer oplevede min far en enorm ensomhed, fordi der ikke var genkendelighed i hans hverdag på plejehjemmet. Han fik serveret tarteletter og koldskål, som han kiggede undrende på og lod stå

Sider

Mest læste

  1. Irak bliver aldrig det samme efter Oktober-revolutionen
    Iraks regering har anvendt dødelig vold mod demonstranter over den seneste måned. Nu er selv skolebørnene på gaden. Men ligesom i Libanon står protestbevægelsen over for massive udfordringer – ikke mindst fordi iranerne lurer i baggrunden
  2. Sandheden om 11. september
    - også jeg drager den officielle version i tvivl, skriver Robert Fisk, som dog nægter at være konspirationsteoretiker
  3. Dem, der ikke (vil) findes
    Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  4. Palæstinas deling i 1947 - sådan blev den til
    Fathi El-Abed fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening skrev i går en kronik om FN's vedtagelse af delingsplanen i 1947 - men ifølge dagens kronikør er den udlægning ikke hele historien
  5. Demonstranter i Beirut: »Vi gentager ikke fejlen fra Det Arabiske Forår«
    I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
  6. I Libanon er over en million gået på gaden i protest imod eliten, men de er uden ledelse
    For første gang har mere end en million samlet sig i de libanesiske byer og demonstreret mod korruption og for økonomiske og demokratiske reformer – men holder det?
  7. Danmarks største sprog
    Hver tiende dansker stammer fra et andet land, hvis man går flere generationer tilbage. Flere hundrede tusinde borgere har ikke dansk som modersmål. Danmark er et moderat mangesproget samfund.
  8. 1.012 raketter på én sommer
    Krigstraumet stikker dybt i Nordisrael, hvor man ikke har tillid til nogen fredsproces