Sted

Libanon

Demonstranter i Beirut: »Vi gentager ikke fejlen fra Det Arabiske Forår«

I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp

’Klimaretfærdighed’ skal i centrum på næste COP-møde

Man kan ikke redde økonomien først og tro, at verden kan gemmes til senere

Irak bliver aldrig det samme efter Oktober-revolutionen

Iraks regering har anvendt dødelig vold mod demonstranter over den seneste måned. Nu er selv skolebørnene på gaden. Men ligesom i Libanon står protestbevægelsen over for massive udfordringer – ikke mindst fordi iranerne lurer i baggrunden

Mens de arabiske protester foregår, holder vi vejret og håber, det holder

De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget

I Libanon er over en million gået på gaden i protest imod eliten, men de er uden ledelse

For første gang har mere end en million samlet sig i de libanesiske byer og demonstreret mod korruption og for økonomiske og demokratiske reformer – men holder det?

Rokaia på 80 år skal have hjælp døgnet rundt, men venter på tredje år på en opholdstilladelse

Hun er statsløs palæstinenser, og ifølge læger er hun så dement, at hun ikke vil kunne klare sig selv i fem minutter uden hjælp. Alligevel har hun ventet siden april 2017 på at få afgjort, om Danmark i henhold til en principiel dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol vil give hende humanitær opholdstilladelse. Eller om hun skal udsendes til Libanon, hvor hun hverken har familie eller netværk

Hvis vi vil forhindre kommende flygtningestrømme, må vi øge hjælpen i nærområderne

Flygtningene i nærområderne skal have hjælp til at skabe sig en tilværelse, og i den proces vil det klæde Danmark at tage initiativ til en fælles EU-indsats, skriver de Radikales europaparlamentariker, Morten Helveg Petersen, i dette debatindlæg
Interview

Dem, der ikke (vil) findes

Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det

Syriske flygtninge tror ikke på regimets forsikringer: »Vi kan ikke tage tilbage«

Assad-regimet lokker, og Libanons og Jordans regeringer presser på: Store områder i Syrien er nu sikret for hjemkomst for millioner af flygtninge, men trods barske levevilkår foretrækker langt de fleste stadig eksilet

»Min far havde aldrig følt sig så ensom, som han gjorde på plejehjemmet«

Som førstegenerationsindvandrer oplevede min far en enorm ensomhed, fordi der ikke var genkendelighed i hans hverdag på plejehjemmet. Han fik serveret tarteletter og koldskål, som han kiggede undrende på og lod stå

Sider

Mest læste

  1. Iraks regering har anvendt dødelig vold mod demonstranter over den seneste måned. Nu er selv skolebørnene på gaden. Men ligesom i Libanon står protestbevægelsen over for massive udfordringer – ikke mindst fordi iranerne lurer i baggrunden
  2. - også jeg drager den officielle version i tvivl, skriver Robert Fisk, som dog nægter at være konspirationsteoretiker
  3. Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  4. Fathi El-Abed fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening skrev i går en kronik om FN's vedtagelse af delingsplanen i 1947 - men ifølge dagens kronikør er den udlægning ikke hele historien
  5. I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
  6. For første gang har mere end en million samlet sig i de libanesiske byer og demonstreret mod korruption og for økonomiske og demokratiske reformer – men holder det?
  7. Hver tiende dansker stammer fra et andet land, hvis man går flere generationer tilbage. Flere hundrede tusinde borgere har ikke dansk som modersmål. Danmark er et moderat mangesproget samfund.
  8. Krigstraumet stikker dybt i Nordisrael, hvor man ikke har tillid til nogen fredsproces