Sted

Marokko

Baggrund
29. juni 2022

Flere kræver undersøgelse af »rædselsvækkende dødsfald« ved spansk enklave i Nordafrika

Op mod 37 migranter har mistet livet, efter de forsøgte at komme over grænsehegnet til den spanske enklave Melilla. Flere organisationer opfordrer til undersøgelser, da de er bekymrede for, at Marokko begraver ofrene uden at efterforske dødsårsagen
Op mod 37 migranter har mistet livet, efter de forsøgte at komme over grænsehegnet til den spanske enklave Melilla. Flere organisationer opfordrer til undersøgelser, da de er bekymrede for, at Marokko begraver ofrene uden at efterforske dødsårsagen
Vestsahara
21. april 2022

Marokko vinder slaget om Vestsaharas fremtid

Med migranter som pressionsmiddel er Spanien tvunget til en kovending i spørgsmålet om Vestsahara, som Marokko har holdt besat siden 1976. Uafhængighedsbevægelsen Polisario raser over ’Spaniens forræderi’
I starten af marts trængte omkring 500 afrikanere ind i den spanske enklave Melilla på Afrikas nordkyst. Angrebet kunne udelukkende gennemføres, fordi de marokkanske myndigheder vendte det blinde øje til, og episoden ved Melilla er langt fra enestående.
Interview
1. april 2022

Leïla Slimani: Kolonialisme er ikke bare en kamp mellem de gode og de onde

Den fransk-marokkanske forfatter Leïla Slimani har skrevet en roman om kærlighedsforholdet mellem sine to lande. Om krig, køn og kolonialisme. Og hvordan antikolonialismens helte ofte var mænd, som aldrig gjorde op med den undertrykkelse, de selv udøvede over kvinder
Den fransk-marokkanske forfatter Leïla Slimani har skrevet en roman om kærlighedsforholdet mellem sine to lande. Om krig, køn og kolonialisme. Og hvordan antikolonialismens helte ofte var mænd, som aldrig gjorde op med den undertrykkelse, de selv udøvede over kvinder
Anmeldelse
4. februar 2022

Leïla Slimanis ’De andres land’ er en storroman snarere end en stor roman

Slimani fortæller med god fremdrift i et ugnistrende, men effektivt sprog. Side efter side glider lige ned, og det er ikke tomme kalorier, men racisme, klassehad og fordomme på kryds og tværs i et land præget af kolonialismens skel
De andres land undersøger nogle af de dynamikker og forestillinger, der gør et medmenneske til en Anden.
Vestsahara
16. november 2021

Historien om en 46 år lang konflikt fortalt af én af de mænd, der fik til opgave at løse den

En diplomatisk krise mellem Algeriet og Marokko er blusset op, og hovedårsagen er konflikten i Vestsahara, som både statsledere og FN-chefer forgæves har forsøgt at løse i flere årtier. Kurt Mosgaard er en af dem. Her fortæller Information historien om den glemte og uendelige konflikt set gennem Kurt Mosgaards øjne
Soldat fra Polisario, der er saharawiernes selvstændighedsbevægelse. Under krigen mellem Marokko og Polsario blev store dele af saharawierne tvunget ud i Algeriets ørken. I dag bor der knap 200.000 saharawier i flygtningelejre i ørkenen, hvor de har udråbt deres egen eksilstat.
Anmeldelse
18. juni 2021

Karima Bouylud formidler dansk-marokkansk kvindeliv i tre generationer til den hvide læserskare

Karima Bouyluds debut ’I kærlighedens navn’ hænger sig for meget i virkelighedens praktiske detaljer og for lidt i at være romankunst, men dens styrke er nem at få øje på: Den nuancerede skildring af dansk-marokkansk kvindeliv
Karima Bouylud formidler marokkansk kultur i DK, så alle kan være med.
Baggrund
4. januar 2021

Trumps anerkendelse af Marokkos suverænitet over Vestsahara kan føre til krig i Nordafrika

»Historisk,« tweetede Trump, efter han anerkendte Marokkos besættelse af Vestsahara til gengæld for, at Marokko nu har sluttet fred med Israel. Anerkendelsen er i direkte strid med FN og kan potentielt føre til storkrig i Nordafrika, anslår tidligere styrkechef for FN i Vestsahara
Donald Trump anerkendt Marokkos suverænitet over Vestsahara, som en af sine sidste handlinger i embedet.
Kommentar
16. december 2020

Jeppe Kofod bør åbne øjnene og sige fra over for Marokkos grådige besættelse af Vestsahara

Trump har anerkendt Marokkos besættelse af Vestsahara, og det får katastrofale konsekvenser for en befolkning, der har været undertrykt i 45 år. Enhver dansk investering og enhver stiltiende udenrigsminister er ansvarlig for at forlænge besættelsen. Sig fra!, skriver Katinka Klinge i dette debatindlæg
Leder
9. november 2020

Næsten alle danske politikere er imod dødsstraf. Altså når det ikke handler om Said Mansour

En række borgerlige politikere har siden nyheden om dødsdommen til den udviste Said Mansour haft svært ved at skjule deres tilfredshed. Selvfølgelig går danske politikere ikke ind for dødsstraf, men flere af dem er åbenbart villige til at se stort på, hvad Marokko kan finde på
Selv om nærmest alle danske politikere er imod dødsstraf, lyder det anderledes, når det kommer til boghandleren fra Brønshøj, som den udviste terrordømte er blevet kaldt. »Jeg er helt kold over for, hvad der sker med Said Mansour,« har DF’s næstformand Morten Messerschmidt sagt til BT.
Nyhed
7. november 2020

Flygtningenævnet: Betingelsen for udsendelse af Mansour var, at Marokko ikke krævede dødsstraf

Tesfayes ministerium henviser til, at både Flygtningenævnet og Menneskeretsdomstolen mener, at udsendelsen af Said Mansour til Marokko var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Men betingelsen var, at der ikke ville blive krævet dødsdom
Da Mattias Tesfayes ministerium fastholder, at udsendelsen af den terrordømte til Marokko i januar 2019 ikke var i strid med menneskerettighederne. Men betingelsen var, at der ikke ville blive krævet dødsdom.

Sider

  • Baggrund
    25. april 2018

    Fosfor giver næring til kredsløbstænkningen

    Fortsat import af fosforgødning fra tvivlsomme lande er uholdbart. Derfor haster det med at finde veje til at lukke fosforkredsløbet og bringe balance i det hjemlige regnskab med det livsvigtige stof
    Verden er afhængig af råfosfat fra de områder af Vestsahara, der er besat af Marokko. 
  • 31. august 2007

    Danmarks største sprog

    Hver tiende dansker stammer fra et andet land, hvis man går flere generationer tilbage. Flere hundrede tusinde borgere har ikke dansk som modersmål. Danmark er et moderat mangesproget samfund.
    Mange sprog. Store internationale kultursprog som arabisk, urdu og persisk er ikke velset i den bredere offentlighed. Anderledes er det med kinesisk på grund af sprogets forventede økonomiske magt.
  • 30. oktober 2004

    Mad lavet i tagine

    Tagine er navnet på langtidssimrede marokkanske krydrede smagfulde stuvninger af kød, fisk eller grøntsager og søde frugter – men det er også navnet på lerfadet med kegleformet låg og ’skorsten’ som retterne tilberedes i.
  • Anmeldelse
    4. februar 2022

    Leïla Slimanis ’De andres land’ er en storroman snarere end en stor roman

    Slimani fortæller med god fremdrift i et ugnistrende, men effektivt sprog. Side efter side glider lige ned, og det er ikke tomme kalorier, men racisme, klassehad og fordomme på kryds og tværs i et land præget af kolonialismens skel
    De andres land undersøger nogle af de dynamikker og forestillinger, der gør et medmenneske til en Anden.
  • Baggrund
    19. december 2017

    Spanien har forfinet en model, der forhindrer migranter i at krydse grænsen

    Den første aftale, Spanien indgik med Marokko om at stoppe flygtningestrømmen, gjorde ingen forskel. Men så ændrede Spanien tilgang i midten af 00’erne, og nu forsøger resten af EU at gøre dem kunsten efter. Den vigtigste lære er, at en aftale aldrig bare er en aftale
    Andy Serge på 26 år forsøgte flere gange at krydse hegnet mellem Marokko og Spanien for at komme til EU. »Den første gang, jeg forsøgte at krydse hegnet, blev jeg bidt i skulderen af en hund. Den anden gang blev jeg bidt i benet,« fortæller han.
  • 23. april 2005

    Salt med smag

    Kød og fisk har godt af at blive forsaltet, inden det steges, og med et skud krydderier bliver det en slags marinering eller gravning. Man kan blande gode stødte krydderier med havsalt
  • Kronik
    20. januar 1998

    De intolerante muslimer

    Middelalderens jøder levede sikrere i den islamiske verden end i den kristne, mener de fleste moderne historikere. Men nu har en ny skole af jødiske historikere inddraget fortiden i nutidens Palæstina-konflikt. Derfra er den vandret ind i den danske indvandrerdebat
  • Leder
    9. november 2020

    Næsten alle danske politikere er imod dødsstraf. Altså når det ikke handler om Said Mansour

    En række borgerlige politikere har siden nyheden om dødsdommen til den udviste Said Mansour haft svært ved at skjule deres tilfredshed. Selvfølgelig går danske politikere ikke ind for dødsstraf, men flere af dem er åbenbart villige til at se stort på, hvad Marokko kan finde på
    Selv om nærmest alle danske politikere er imod dødsstraf, lyder det anderledes, når det kommer til boghandleren fra Brønshøj, som den udviste terrordømte er blevet kaldt. »Jeg er helt kold over for, hvad der sker med Said Mansour,« har DF’s næstformand Morten Messerschmidt sagt til BT.