Menu
Log ind

Sted

Myanmar

En undersøgelseskommissionen har konkluderet, at seksuelle overgreb udført af sikkerhedsstyrker var del af en »bevidst, velplanlagt strategi for at skræmme, terrorisere og straffe civilbefolkningen«. Her ofre for overgreb på et hospital i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Danmark sender 100 mio. kr. i humanitær bistand til rohingyaerne – og støtter fortsat regimet i Myanmar

Situationen i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er trøstesløs, siger minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S). Men selv om FN vurderer, at risikoen for et nyt folkemord mod de tilbageværende rohingyaer i Myanmar er høj, fortsætter den danske bistand til landet
I dag er den eneste chance for at få et glimt af livet efter den etniske udrensning i Myanmar at tage på de officielt godkendte rejser, som Myanmars regering arrangerer. Det er netop, hvad Information har gjort – under stadig overvågning af militæret og regeringens agenter.

I Rakhine er blodet størknet efter Rohingya-udrensningen, men minderne står stadig friske

Det var en af de værste folkefordrivelser i moderne tid, da hundredtusindvis af rohingyaer i 2017 blev drevet på flugt fra delstaten Rakhine i det vestlige Myanmar. Journalister har længe været forment adgang, men som et af få internationale medier er det lykkedes Information at få indrejse

Østjysk møbelfabrik skal i retten om import af teaktræ fra Myanmar

To gange siden 2015 har J. L. Møllers Møbelfabrik i Højbjerg indfortoldet teaktræ fra Myanmar uden at have etableret en lovpligtig ordning, der skal modvirke import af ulovligt fældet tropisk træ. Fabrikken står nu til en bøde, fremgår det af anklageskrift
Kaos er ved at blive hverdag i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. På en bakketop har en familie åbnet en lille butik, hvor børnene indtager deres aftensmad. Rohingyaerne drømmer dog om at komme hjem, men de er ikke velkomne i Myanmar.

Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder

Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk

Korte arbejdsbevillinger blokerer for, at NGO’er kan hjælpe Rohingya-muslimer

Når ngo’er giver nødhjælp til flygtninge, besværliggøres arbejdet af korte arbejdsbevillinger på få måneder. Vi får ikke mulighed for meget mere end at holde rohingyaerne i live med de mest basale fornødenheder, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp i dette debatindlæg
900.000 rohingyaer er strandet i flygtningelejre i Bangladesh. Selv om livet i lejrene er hårdt og de fleste bor i interimistiske huse bygget af bambus og plastikpresseninger, forsøger de at få hverdagen til at fungere, fordi de frygter at blive slået ihjel, hvis de vender hjem til Myanmar.

Forfulgte rohingyaer i megalejr vil tilbage til Myanmar, men ikke for enhver pris

Beboerne i verdens største flygtningelejr kæmper for at skabe mening i hverdagen. Rohingyaerne flygtede fra overgreb i Myanmar og er heller ikke velkomne i Bangladesh, der sørger for at opretholde en tilstand af midlertidighed. Myndighederne vil have 100.000 flyttet til en cyklonudsat ø i den Bengalske Bugt

I en flygtningelejr i Bangladesh er rohingyaerne ikke længere kede af det – de er vrede og kræver handling

Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
Mohammed Anowar til samtale på Udrejsecenter Nordsjælland i Birkerød med sin ledsager, Kevin Osberg. Mødet vender op og ned på Anowars liv.

Fra fuldtidsjob og egen lejlighed til Kærshovedgård – Mohammed Anowar er fanget i systemet

En samtale hos politiet tog i onsdags en helt uventet drejning for den 31-årige rohingya Mohammed Anowar, hvis sag Information har fulgt løbende. Med øjeblikkelig varsel fik han frataget sin arbejdstilladelse, og inden for syv dage skal han være flyttet til Udrejsecenter Kærshovedgård
Der har altid været en kløft mellem den mytiske skikkelse Aung San Suu Kyi, som hun blev skildret i medierne, og virkelighedens Aung San Suu Kyi. Frem til valget i 2015 var hun kendt verden over som en helgenfigur, der var beundret af både Vesten og Myanmars mange forskellige etniske grupper. Men i de seneste tre år er glansen gået af hende.

Måske var Aung San Suu Kyi aldrig den helgen, Vesten gerne ville gøre hende til

Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
Da ingen af oliearbejderne har teknik, som kan spore, hvor olien befinder sig, borer de i blinde. De kan bruge flere dage på at bore et hul manuelt og viser det sig, at der ingen olie er, må de fortsætte et nyt sted.

Myanmars oliepionerer borer i blinde efter den næste spand olie

Umiddelbart tænker de færreste måske på Myanmar som en oliestat, og hidtil foregår en god del af oliejagten da også som i 1920’ernes USA: med håndkraft, spader og spande

Sider

Mest læste

  1. Fra fuldtidsjob og egen lejlighed til Kærshovedgård – Mohammed Anowar er fanget i systemet
    En samtale hos politiet tog i onsdags en helt uventet drejning for den 31-årige rohingya Mohammed Anowar, hvis sag Information har fulgt løbende. Med øjeblikkelig varsel fik han frataget sin arbejdstilladelse, og inden for syv dage skal han være flyttet til Udrejsecenter Kærshovedgård
  2. Måske var Aung San Suu Kyi aldrig den helgen, Vesten gerne ville gøre hende til
    Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
  3. I en flygtningelejr i Bangladesh er rohingyaerne ikke længere kede af det – de er vrede og kræver handling
    Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
  4. I Rakhine er blodet størknet efter Rohingya-udrensningen, men minderne står stadig friske
    Det var en af de værste folkefordrivelser i moderne tid, da hundredtusindvis af rohingyaer i 2017 blev drevet på flugt fra delstaten Rakhine i det vestlige Myanmar. Journalister har længe været forment adgang, men som et af få internationale medier er det lykkedes Information at få indrejse
  5. Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder
    Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
  6. Buddhistisk ekstremisme bag voldelige angreb
    Mindst 40 mennesker er blevet dræbt efter sekteriske overgreb mod muslimer i Myanmar. Tirsdag morgen døde 13 børn ved en skolebrand i Yangon, som muslimer hævder var påsat
  7. Y vinder frem!
    Det danske y er en usædvanlig lyd i verdensmålestok. Men på grund af den engelske måde at stave j på, bliver der stadig flere y'er i verden
  8. Slut på verdens længste borgerkrig?
    Efter 62 års væbnet konflikt er der er åbnet muligheder for fred i det sydøstlige Myanmar men hvordan forvandler man krig til fred, frihed og fremgang?