Menu
Køb abonnement
Log ind

Sted

Myanmar

Uanset hvor brutalt militæret slår til mod civile, vil modstanden ikke høre op, skriver Thitinan Pongsudhirak i denne analyse af situationen i Myanmar.

Krisen i Myanmar risikerer at føre til borgerkrig, som kan destabilisere hele Sydøstasien

Det står nu klart, at militærjuntaen ikke kan nedkæmpe Myanmars prodemokratiske protestbevægelse. Alligevel fortsætter den med sin voldsstrategi, og nu truer en egentlig borgerkrig med potentielt farlige følger for hele regionen
Mindst 510 civile er blevet dræbt siden militærkuppet 1. februar ifølge de seneste opgørelser.

Nye tabstal: Myanmars militærjunta har dræbt over 500 civile

Blodsudgydelserne fortsætter efter kuppet i Myanmar med 141 dræbte alene i sidste weekend, og nu truer konflikten med at eskalere. Oprørsbevægelser fra Myanmars etniske mindretal vil opsige en våbenhvile, hvis regimet fortsætter med at dræbe demonstranter
Alene søndag blev flere hundrede demonstranter såret og flere end 40 dræbt i Yangon-forstaden Hlaing Tharyar.

Myanmar er på blodig kurs mod borgerkrig

Risikoen for borgerkrig i Myanmar vokser i takt med, at demonstrationer og civil ulydighed bliver mødt med stadig mere brutal militærmagt. Drabstallet er de seneste dage steget drastisk, og en selvudnævnt skyggeregering opfordrer nu demonstranterne til at forsvare sig
Det var en anden tid, dengang det lykkedes prodemokratiske filippinske kræfter at vælte Ferdinand Marcos, netop fordi USA trak støtten til diktatoren. På fotoet ses han i 1966 i samtale med den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson og hustruen Imelda Marcos i baggrunden.

Tiden med USA som frihedens globale beskytter er ovre

Selv efter fire år med Trumps isolationisme appellerer protestbevægelser overalt i verden fortsat til, at USA skal redde dem fra tyranni. Men Kina står i dag som en langt stærkere modmagt, end Sovjetunionen gjorde, og tiden med Pax Americana er ovre
Militæret på gaden under folkelige protester i Yangon i Myanmar. Mindst 18 personer blev i weekenden dræbt af sikkerhedsstyrker. Det kan ende i et decideret blodbad, hvis ikke Myanmars generaler indser, at de har forregnet sig

Myanmars militærjunta har forregnet sig – det kan ende i et blodbad

Det kan ende i et decideret blodbad, hvis ikke Myanmars generaler indser, at de vil forblive forhadte – med eller uden Aung San Suu Kyis politiske indblanding – og at de ingen mulighed har for at øge deres legitimitet ved stemmeboksene
Demonstranter bærer en såret mand, efter at politi og militær åbnede ild mod demonstranter i Mandalay i søndags.

Trods dødsvold fra regimet fortsætter Myanmars demonstranter: »Vi er nødt til at vinde«

Voldelige scener udartede sig over det meste af Myanmar, da sikkerhedspoliti og militær gik til angreb på fredelige demonstranter søndag. 23-årige Ye Swan Htet overtalte sin fætter Nyi Nyi Aung Htet Nain til at deltage i demonstrationerne – nu er fætteren ifølge FN en af mindst 18 dræbte
Mandag demonstrerede befolkningen over hele Myanmar. Ikke blot i hovedstaden, Naypyidaw, og det kommercielle og befolkningsmæssige centrum, Yangon, men også i et væld af små og store byer. Her er det i Mandalay, hvor to personer blev skudt og dræbt af militæret.      

Myanmars demonstranter trodser militærtrusler

Efter en weekend med flere dødsfald og advarsler om ikke at fortsætte protesterne strømmede hundredtusindvis af indbyggere mandag på gaden i de største demonstrationer mod juntaens kup til dato
Tirsdag var der igen demonstrationer i Myanmars største by, Yangon. »Ærligt talt er jeg også bange, men vi er nødt til at kæmpe for vores demokrati og vores fremtid. Det handler om håb og fred. Lige nu føler vi os som hjemløse uden et land. Vi føler, at vores fremtid er ved at dø,«, sagde en af demonstranterne til den britiske avis The Guardian.

Myanmar: To uger efter kuppet skruer militærjuntaen op for undertrykkelsen

Myanmars generaler lukker ned for internetkommunikationen og optrapper sine trusler og aktioner imod de fortsatte demonstrationer, men samtidig er der tegn på, at en voksende civil ulydighedsbevægelse yder stærk modstand
Den 1. februar tog militæret i Myanmar magten i landet ved et kup. Siden har der været demonstrationer over hele landet.

Flygtning fra Myanmar har næsten ikke sovet siden kup: »Jeg ved, hvordan det er at bo i et militærdiktatur«

De seneste dage er tusindvis af demonstranter gået på gaden i Myanmar for at protestere mod militæret, som har taget magten i landet ved et kup. I Danmark har Biak Chin Par Lian, der flygtede fra landet i 2004, næsten ikke sovet, siden hun hørte om kuppet
Natten til den 1. februar (dansk tid) meddelte Myanmars militær, at det havde taget kontrol over landet. Det skete under et kup mod Myanmars demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, som inden militærets udmelding var blevet anholdt af hæren.

Militærkuppet har gjort landet sørgeligt aktuelt: Læs fra og om Myanmar i din vinterferie

I Portugal er bogbranchen i krise, i Hviderusland er bogbranchen under angreb, og i Myanmar er al fri kommunikation under angreb. Når verden er nedslående, er Bogkortet det også, men der er godt nyt fra Utopia!

Sider

Mest læste

  1. Nye tabstal: Myanmars militærjunta har dræbt over 500 civile
    Blodsudgydelserne fortsætter efter kuppet i Myanmar med 141 dræbte alene i sidste weekend, og nu truer konflikten med at eskalere. Oprørsbevægelser fra Myanmars etniske mindretal vil opsige en våbenhvile, hvis regimet fortsætter med at dræbe demonstranter
  2. Krisen i Myanmar risikerer at føre til borgerkrig, som kan destabilisere hele Sydøstasien
    Det står nu klart, at militærjuntaen ikke kan nedkæmpe Myanmars prodemokratiske protestbevægelse. Alligevel fortsætter den med sin voldsstrategi, og nu truer en egentlig borgerkrig med potentielt farlige følger for hele regionen
  3. Militærkup kaster Myanmar ind i stormagternes spil. I klemme mellem USA, Kina og Indien
    Kuppet rammer direkte ned i en geopolitisk hvepserede af overlappende interesser hos USA, Indien og Kina. Hvordan hærchefer, demokratiforkæmpere og et virvar af væbnede etniske grupper positionerer sig bliver afgørende for, om konflikten finder en fredelig udgang
  4. Det var Vesten, der gjorde Aung San Suu Kyi til et demokratiikon. Ikke just hende selv
    Gennem årene har Myanmars nu detroniserede leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen, skriver dokumentaristen Karen Stokkedal Poulsen i dette portræt fra januar 2020
  5. Folkemordet på rohingyaerne er udført i Aung San Suu Kyis skygge
    Nobelprisvinder Aung San Suu Kyis opgave i Myanmar har aldrig været nem – militæret står stadig stærkt, og nationalfølelsen er ikke rohingyaerne venlig stemt. Men at hendes regering ligefrem benægter de mange overgreb og ødelægger bevismateriale, er beskæmmende
  6. Myanmar er på blodig kurs mod borgerkrig
    Risikoen for borgerkrig i Myanmar vokser i takt med, at demonstrationer og civil ulydighed bliver mødt med stadig mere brutal militærmagt. Drabstallet er de seneste dage steget drastisk, og en selvudnævnt skyggeregering opfordrer nu demonstranterne til at forsvare sig
  7. FN-udsending advarer om blodbad og borgerkrig i Myanmar
    FN's Sikkerhedsråd må gribe ind for at undgå en flerdimensionel katastrofe i Myanmar, advarer FN-udsending.
  8. Myanmars demokrater sørger efter hidtil blodigste dag
    FN-udsending: Fordømmende ord kommer til at lyde hult for befolkningen i Myanmar, når hæren begår massedrab.