En langvarig konflikt mellem det muslimske mindretal Rohingya i Myanmar og landets militær er blusset op igen med hundredvis af dødsfald og tusindvis på flugt som følge
For et år siden trådte fredsikonet Aung San Suu Kyi til som reel leder af Myanmar som kulmination på årtiers kamp for demokrati og frihed. Men de nye friheder er ikke kommet alle til gode, og kritikere giver Aung San Suu Kyi en stor del af skylden for, at overgrebene mod etniske mindretal kun er blevet værre.
Efter mindre end et år ved magten står Aung San Suu Kyi over for store politiske udfordringer og religiøse spændinger. I weekenden blev hendes mangeårige muslimske rådgiver myrdet
Det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar er blevet kaldt verdens mest forfulgte folk. I årevis har de kæmpet stort set uden våben, men i løbet af de sidste tre år har en rohingya-oprørsgruppe i det skjulte fået militærtræning, dokumenterer ny rapport
Voldelige overfald og diskrimination af Myanmars muslimske rohingya-mindretal sender titusinder på flugt. Det ligner en forbrydelse mod menneskeheden, lyder det fra FN
Myanmar tager endnu et skridt i retning mod demokrati og afskaffer lov, der forbyder brug af udenlandske medier, som tidligere har været brugt mod systemkritikere. Landet har dog lang vej endnu, advarer organisationer
En bølge af antimuslimske overgreb er godt på vej til at kompromittere det spæde demokratiske eksperiment i Myanmar, hvor der hverken i Aung San Suu Kyis regering eller i den brede befolkning er større forståelse for minoritetsrettigheder
Gennem årene har Myanmars leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen
Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
Kina spiller på to heste i borgerkrigen mellem Myanmars regeringshær og oprørsstyrker. Krigen har direkte indflydelse på kinesiske interesser – og for Kina er den både en trussel og et nyttigt pressionsmiddel
Nobelprisvinder Aung San Suu Kyis opgave i Myanmar har aldrig været nem – militæret står stadig stærkt, og nationalfølelsen er ikke rohingyaerne venlig stemt. Men at hendes regering ligefrem benægter de mange overgreb og ødelægger bevismateriale, er beskæmmende
En samtale hos politiet tog i onsdags en helt uventet drejning for den 31-årige rohingya Mohammed Anowar, hvis sag Information har fulgt løbende. Med øjeblikkelig varsel fik han frataget sin arbejdstilladelse, og inden for syv dage skal han være flyttet til Udrejsecenter Kærshovedgård
En solstrålehistorie … Det kalder myndighederne indsatsen for at forhindre import af ulovligt fældet træ fra Myanmar som følge af EU’s tømmerforordning, fordi det formentlig vil føre til positive ændringer i landet. Derimod mener virksomhederne, at de danske myndigheder har været for vidtgående i forhold til andre EU-lande
