En langvarig konflikt mellem det muslimske mindretal Rohingya i Myanmar og landets militær er blusset op igen med hundredvis af dødsfald og tusindvis på flugt som følge
For et år siden trådte fredsikonet Aung San Suu Kyi til som reel leder af Myanmar som kulmination på årtiers kamp for demokrati og frihed. Men de nye friheder er ikke kommet alle til gode, og kritikere giver Aung San Suu Kyi en stor del af skylden for, at overgrebene mod etniske mindretal kun er blevet værre.
Efter mindre end et år ved magten står Aung San Suu Kyi over for store politiske udfordringer og religiøse spændinger. I weekenden blev hendes mangeårige muslimske rådgiver myrdet
Det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar er blevet kaldt verdens mest forfulgte folk. I årevis har de kæmpet stort set uden våben, men i løbet af de sidste tre år har en rohingya-oprørsgruppe i det skjulte fået militærtræning, dokumenterer ny rapport
Voldelige overfald og diskrimination af Myanmars muslimske rohingya-mindretal sender titusinder på flugt. Det ligner en forbrydelse mod menneskeheden, lyder det fra FN
Myanmar tager endnu et skridt i retning mod demokrati og afskaffer lov, der forbyder brug af udenlandske medier, som tidligere har været brugt mod systemkritikere. Landet har dog lang vej endnu, advarer organisationer
En bølge af antimuslimske overgreb er godt på vej til at kompromittere det spæde demokratiske eksperiment i Myanmar, hvor der hverken i Aung San Suu Kyis regering eller i den brede befolkning er større forståelse for minoritetsrettigheder
Efter efterårets skelsættende sejr til NLD-partiet trådte Myanmars nye demokratiske parlament sammen mandag. Det nye demokrati overtager dog uløste væbnede konflikter
Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
Det var en af de værste folkefordrivelser i moderne tid, da hundredtusindvis af rohingyaer i 2017 blev drevet på flugt fra delstaten Rakhine i det vestlige Myanmar. Journalister har længe været forment adgang, men som et af få internationale medier er det lykkedes Information at få indrejse
Beboerne i verdens største flygtningelejr kæmper for at skabe mening i hverdagen. Rohingyaerne flygtede fra overgreb i Myanmar og er heller ikke velkomne i Bangladesh, der sørger for at opretholde en tilstand af midlertidighed. Myndighederne vil have 100.000 flyttet til en cyklonudsat ø i den Bengalske Bugt
En samtale hos politiet tog i onsdags en helt uventet drejning for den 31-årige rohingya Mohammed Anowar, hvis sag Information har fulgt løbende. Med øjeblikkelig varsel fik han frataget sin arbejdstilladelse, og inden for syv dage skal han være flyttet til Udrejsecenter Kærshovedgård
