Menu
Log ind

Sted

Nørrebro

Dagens kronikør skriver i et åbent brev, at det ikke var hendes egen beslutning at flytte fra Hellig Kors Skole på Nørrebro, som i dag hedder Blågårdsskole. På billedet ses en 9. klasse fra Blågårdsskole.

’Jeg mistede fællesskabet på Nørrebro’

I november beskrev Miriam Nawaz, hvordan det var at blive ’efterladt’ på Blågårdsskolen på Nørrebro, mens de etniske danskere forlod skolen én efter én. Her svarer én af de frafaldne Miriam i et personligt brev
Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer

Mangfoldigheden er et røgslør

Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer
Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.

Skoleleder: Hvis ikke du laver dine lektier, ender du på bistand

Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.

Mangfoldighed kræver fælles værdier

Den indvandrerkritiske debat igennem nullerne, gjorde det svært for tilflyttere at definere sig som danskere. Modsvaret blev alverdens kulturelle hensyn i skolerne, men i dag bør vi finde et fælles grundlag. Tidligere skoleleder Klaus Mygind kigger tilbage på debatten om mangfoldighed fra sin tid som skoleleder på tre folkeskoler i København

Rustet til værdidebatten

Det er klart, at diskussionen i religionstimerne på Blågård Skole har været noget mere ophedet, end vi ville have haft, hvis alle havde været kristne. Er det i sidste ende ikke bedre og mere inspirerende at have haft dem? Det synes jeg

Nemt at være tolerant på afstand

Siden min tid på Blågård Skole har jeg generelt undret mig over privatskolernes succes, da jeg aldrig har kunnet se fornuften i at skulle betale for noget, man kunne få lige så godt, hvis ikke bedre, gratis. I dag går jeg selv i 3.g på Christianshavns Gymnasium, og her er der én ting, jeg er sikker på – at jeg ikke er fagligt dårligere stillet end mine klassekammerater fra privatskolerne.
Eleverne på Hellig Kors Skole (nu Blågårdsskole) på Nørrebro kalder skolen for ‘den sorte skole’ med hentydning til farven på de 80 procent af eleverne, som er tosprogede. På billedet ses en gruppe drenge fra åbningen af Mimersparken på Nørrebro.

Skolen for os, der blev tilbage

De ressourcestærke forældre vælger i stadig stigende grad at sætte deres børn i privatskole. Men hvad betyder det for os, der bliver i folkeskolen, mens vores kammerater forsvinder, og skolen langsomt tømmes for etniske danskere? Det skriver Miriam Nawaz om i en personlig beretning fra et barn af Blågårdsskolen

Hvorfor valgte vi privatskolen?

Folkeskolen er en politisk kampplads; friskolen er mere kreativ; vores barn var utilpas i en klasse med alt for mange elever og at lavt fagligt niveau. Tre forældre forklarer deres valg af privatskole

Romantiserende safari på Vesterbro

Berlingske gik en tur gennem Vesterbro for at bevise at bydelen er blevet gentrificeret. Men hvem savner i virkeligheden hvem?

Skud i tågen

Det er ret spøjst at se en jæger, der netop har nedlagt et svin, opdage liget af en nøgen kvinde i sivene, imens man står og fotokopierer siderne af en bog

Sider

Mest læste

  1. Larm dræber os langsomt
    Der er så meget larm i vores liv, at vi dør af det. Heldigvis er en stille modrevolution i gang
  2. Det er hykleri, når antifascister fordømmer krystalnatten og på samme tid smadrer livet for Anahita Malakians
    Antifascister fordømmer nazisternes ’Krystalnat’ i 1938. Alligevel smadrer nogle af dem butikker
  3. To søde piger til samme pris, femte gang gratis
    København vrimler med thailandske piger - bag nedrullede persienner BORDELLER Storbarmede Stephanie, særklasselady'en Sussie og blondinefrækkerten Sandie med Gitte Stallone-look er ikke længere alene på det københavnske marked af massageklinikker...
  4. ’Terroristen fra Nørrebro’ fortæller historien om barnet, teenageren og terroristen Omar el-Hussein
    I ’Terroristen fra Nørrebro’ er der vitterligt tale om journalistisk gravearbejde, og forfatterne satser tydeligvis på at fortælle historien om Omar. Men bogen vil også noget andet
  5. Forsvar for Anahita Malakians bruger frihedsrettigheder som en tankeløs floskel
    Sagen om den knuste rude på Anahita Malakians’ burgerbar i Nordvest viser, hvordan ytringsfrihed og retsstat bliver til tankeløse floskler, når den antiislamiske højrefløj anses for politisk legitim, skriver historiker Albert Scherfig og antropolog Laura Na Blankholm i dette debatindlæg
  6. Tidligere betjent og kriminalreporter: ’Alt skal hævnes. Det ser vi meget tydeligt nu med de mange skyderier’
    »Når nogen udvider deres territorium, sker der et tryk i bandemiljøet, som fremkalder et modtryk,« siger Dan Bjerregaard, der er krimireporter hos Ekstra Bladet og tidligere medlem af Rigspolitiets Bandeenhed
  7. Underverdenens overklasse
    Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  8. Folk bliver vildt glade, når de får hjemmedyrket pot i fødselsdagsgave
    En ofte overset pointe i legaliseringsdebatten er, at der sidder hashskæve teenagere i kælderværelser rundt omkring i provinsen, som hellere ville ryge en stille og rolig omgang pot, hvis de kunne – men de kan kun få fingre i tung hash