Sted: Norge

Seneste artikler

Klicheernes kamp i DR Congo

Man kunne næsten høre de kollektive suk af lettelse og begejstring, der i onsdags rullede ned fra Norge, da en af landets sønner, Joshua French, var blevet løsladt efter to dødsdomme og otte års indespærring i Den Demokratiske Republik Congo.
Anmeldelse
Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen’ fortæller en moderne Moby Dick-historie om to venners jagt på en grønlandshaj. Men meget er anderledes, især en ting: At mennesket i dag har det totale herredømme, og at bytteforholdet haj og menneske i mellem er grotesk i menneskets favør.

Hvepse er langt farligere for mennesker, end hajer er. Men i ’Havbogen’ er det hajen, der skal dø

Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen’ er både encyklopædisk og en bog om vældige naturoplevelser, og anfægtelsen er mennesket snarere end den vilde natur
Mindesmærke
Naboklager har sat en foreløbig stopper for opførelsen af det planlagte mindesmærke over ofrene fra Utøya. Mens Norge vil huske, vil naboerne helst bare glemme. Men i en vis forstand har tragedien allerede fået sit monument

Monumentet over Utøya er allerede rejst

Naboklager har sat en foreløbig stopper for opførelsen af det planlagte mindesmærke over ofrene fra Utøya. Mens Norge vil huske, vil naboerne helst bare glemme. Men i en vis forstand har tragedien allerede fået sit monument
Julearrangement på Tivoli Hotel i København. Danskerne ryger og drikker langt mere alkohol end vores nordiske naboer, viser en ny nordisk befolkningsundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Det overrasker ikke eksperterne, fordi Danmark har langt mindre regulering på området.

I Danmark er det en privatsag, hvor meget man drikker

Danskerne indtager en førsteplads i Norden, når det gælder alkohol, viser ny forskning. Selv om det forkorter vores levealder og koster det danske samfund milliarder, så modvirker vores alkoholkultur større regulering og opmærksomhed omkring problemet, mener eksperter 

En kedelig og utroligt irriterende mand – og bog

Nyt tværskandinavisk forlagsprojekt med danske Gladiator og norske Pelikanen er kærkomment, men åbner med en fuser
Med Jesper Christensen i rollen som Haakan VII tilbyder Kongens valg et befriende nuanceret portræt af den populære konge frem for at ende som ren nationalromantisk historielektion.

Alt for Norge – eller hvad?

Jesper Christensen er mesterligt menneskelig majestæt i Erik Poppes ’Kongens valg’ om Kong Haakon VII og den tyske invasion af Norge i 1940
Jesper Christensen synes, det er rimeligt at tale om et ansvar for at gøre det ordentligt. Han var for eksempel ikke vred på ’Hvidsten Gruppen’, fordi det var en dårlig film, men fordi den forråd de sidste 50 års danske historieforskninger, fortæller han

’Hold kæft, hvor er han en fantastisk figur’

Jesper Christensen føler sig ikke på sikker grund, før han ved, hvordan et projekt, han siger ja til, prøver at gøre verden bedre. Information har talt med skuespilleren, der er aktuel som den danskfødte kong Haakon VII af Norge i Erik Poppes historiske drama ’Kongens valg’. For selv om Jesper Christensen er republikaner og ikke bryder sig om tanken om et kongehus, var der så mange sider af Haakon, som fascinerende ham, og som gav ham lyst til at spille rollen
Billedsprog
Når massemorderen vælger at række armen frem mod fotograferne, er det fordi salutten fjerner ham fra fællesskabet og gør ham til noget særligt

Fællesskabets hilsen

Når massemorderen vælger at række armen frem mod fotograferne, er det fordi salutten fjerner ham fra fællesskabet og gør ham til noget særligt
Serien er en skarp og fantasifuld karikatur af den høflige og hensynsfulde oliestat Norge, hvor materielle goder er en selvfølge. Spørgsmålet er, hvordan man skal holde tilværelsen og sine nærmeste ud

Så flovt og så lækkert at være privilegeret

De lige børn er flove over at lege bedst med hinanden i HBO Nordics serie ’Kampen for tilværelsen’
Informations anmelder mener, at Ingvild Lothes digtsamling ’Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt’ burde få en pris for årets bogtitel.

Så sød, så trist

Den norske digtsamling ’Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt’ er et fint portræt af ungdomslivets modstridende følelser

Sider

Mest læste

  1. ’Vi vil lære de unge piger at være uperfekte’
    Det norske netdrama ’Skam’ er skabt til 16-årige piger, og seriens skaber Julie Andem fortæller, at de forsøger at ramme målgruppen ved at holde konstant øje med, hvad der optager den. Det indebærer lange interviews, et skarpt øje på nettets kommentarspor og absolut ingen reklamer på NRK, hvor forældrene ser med
  2. Vi elsker børnehaver, men det har vi ingen grund til
    'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
  3. 320 rige danske familier skjuler 60 milliarder i skattely
    Nyt forskningsprojekt har sammenkørt lækket information fra Schweiz med skatteoplysninger fra myndigheder.
  4. Hvepse er langt farligere for mennesker, end hajer er. Men i ’Havbogen’ er det hajen, der skal dø
    Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen’ er både encyklopædisk og en bog om vældige naturoplevelser, og anfægtelsen er mennesket snarere end den vilde natur
  5. Hvem gider egentlig at forholde sig til en rigtig 16-årig? Det gider de heldigvis i Norge
    Den norske ungdomsserie ’Skam’ er blevet et fænomen, som ikke blot knuselskes af den norske ungdom, som den så originalt portrætterer, men også af ældre seere
  6. 23 af 28 Nato-lande bruger alt for få penge på forsvar
    Året efter at Natos ledere satte et fælles budgetmål, er der stadig kun fem, der lever op til det.
  7. Her holdes gravide bag lås og slå
    Norge er det eneste land i verden, hvor fostrets rettigheder kommer før morens, hvis hun er misbruger. På Borgestadklinikken syd for Oslo bliver gravide misbrugere behandlet bag låste døre, så de ikke skader deres ufødte børn med alkohol og stoffer
  8. FAKTA: Hvad er Schengen-samarbejdet egentlig?
    Når man kan slippe for at vise pas ved grænser i det meste af Europa, er det takket være Schengen-samarbejdet.