Menu
Log ind

Sted

Østerbro

Christopher Lauf Lyse blev altid et midtpunkt for de mennesker, han samlede omkring sig.

Et liv er forbi: Det var ikke tilfældigt, at han bare blev kaldt ’Lyse’

Christopher Lauf Lyses død var en tragedie, men det var hans liv ikke. Han var udadvendt, charmerende og fuld af energi og gjorde indtryk på mange
Der bor omkring 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Foran den tyrkiske ambassade på Østerbro i København småsludrer de tyrkere, der har været inde og stemme. Børnene har fået poser med balloner og krus.

På Østerbro findes der to versioner af, hvor Tyrkiet er på vej hen. Og de afhænger af, om man er for eller imod Erdogan

Siden kupforsøget i 2016 er der opstået splittelse i det tyrkiske miljø, også i Danmark. Tyrkiet går til parlaments- og præsidentvalg den 24. juni, og tirsdag var sidste dag, hvor tyrkiske statsborgere i Danmark kunne afgive deres stemme og være med til at beslutte, om Erdogan skal fortsætte som præsident
Anmeldelse
’Har du nogensinde været misundelig på nogen, der spillede i et band?’ lyder et af de spørgsmål, publikum bliver bedt om at besvare i Tue Bierings ny-rundkredspædagogiske teatereksperiment om dødssynden misundelse. Men er det overhovedet nogen løsning at bekende denne såkaldt grimme følelse?

Misundelse er en fælles ting

Det er publikum selv, der med en snild og på en gang sadistisk og pædagogisk konsekvens bliver sat i scene i instruktøren Tue Bierings fortolkning af dødssynden misundelse som personlig og ikke spor apolitisk drivkraft
Et liv er forbi
Ib Nørgaard (t.v.) havde en marskandiserforretning på Nørrebro i København fra midten af 1960’erne til slutningen af 1990’erne.

Marskandiseren på Nørrebro, der levede af at klunse og rydde dødsboer

I fire årtier havde Ib Nørgaard en marskandiserforretning på Nørrebro i København. Han var også lidt af en spillefugl og tabte engang sin datters nye barnevogn i et spil poker
Hvad sælger du?
Jeg husker æsken fra min barndom på Østerbro i 60’erne. Vi havde et legerum hjemme hos min mormor og morfar, som blev kaldt Esmeralda, og på en hylde inde derinde stod en gammel æske med glasperler

’Mormor lærte mig at passe godt på mine ting’

Jeg husker æsken fra min barndom på Østerbro i 60’erne. Vi havde et legerum hjemme hos min mormor og morfar, som blev kaldt Esmeralda, og på en hylde inde derinde stod en gammel æske med glasperler

Min krop er aldrig flyttet fra Østerbro

Grønjakker, Den Hvide Dame og aftener på den nye skaterbane. Mit Østerbro er væk. Men når jeg kører ned ad Strandboulevarden, fortæller hele min krop mig, at den er hjemme

Bylandbrug højt til vejrs

Grøntsager, bistader og hønsehold bliver en del af landbruget på toppen af erhvervsbygning
Arkitekternes vision er, at 20 pct. af kvarterets arealer skal blive grønne områder, og at 30 pct. af den regn, der falder til daglig, skal afledes lokalt – ikke via kloakken

Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter

Rektor: Jeg er ikke bange for elitebegrebet

På Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro kommer kun godt en pct. af eleverne fra ressourcesvage hjem. En verden til forskel fra de 80 pct. på Nord-Vest Privatskole få kilometer derfra. ’Der skal være nogle til at løfte byrderne, tage arbejdet og studere, der skal være nogle, der tager til udlandet og nogle til at eksportere,’ mener rektoren på Østerbro
Forfattergudstjeneste. Ursula Andkjær Olsen fortæller de tilhørende til gudtjeneste på Østerbro i søndags, at hun drømmer om det konfliktfrie, længes efter et sted uden splid og er imod døden.

At tvivle eller ej

Digter Ursula Andkjær Olsen kom i tvivl på prædikestolen i søndags. Kan man overhovedet undgå at tvivle, spurgte hun. Og vil man?

Sider

Mest læste

  1. Et liv er forbi: Det var ikke tilfældigt, at han bare blev kaldt ’Lyse’
    Christopher Lauf Lyses død var en tragedie, men det var hans liv ikke. Han var udadvendt, charmerende og fuld af energi og gjorde indtryk på mange
  2. Anmeldere er skuffede over Rammsteins ildshow i dagslys
    Anmelderne er enige om, at tysk metalbands flammefest i Parken onsdag aften ikke burde være afholdt i dagslys.
  3. Rektor: Jeg er ikke bange for elitebegrebet
    På Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro kommer kun godt en pct. af eleverne fra ressourcesvage hjem. En verden til forskel fra de 80 pct. på Nord-Vest Privatskole få kilometer derfra. ’Der skal være nogle til at løfte byrderne, tage arbejdet og studere, der skal være nogle, der tager til udlandet og nogle til at eksportere,’ mener rektoren på Østerbro
  4. Mødet med livets dystre kapitler
    Han blev udråbt som 'Doktor Klam' foran hele Danmarks befolkning. Han bliver husket for at have befamlet sine patienter, selv om han senere blev pure frifundet. Lægen Søren Ventegodt føler ærgrelse ved dengang, han blev trukket gennem mediemøllen og mistede sin karriere og sit gode rygte
  5. ’Nogle dage orker jeg ikke at komme ud af sengen’
    23-årige Anna er mor, studerende og ramt af depressioner. Sygesikringen yder ikke tilskud til, at folk med depre-ssioner kan komme til psykolog, og hun har ikke selv råd til at betale for terapi
  6. Altid mærket af 18. maj
    I et inferno af tåregås og stenkast blev der for første gang i fredstid skudt ind i en folkemængde den 18. maj 1993. To af de 11 skudofre glemmer aldrig den aften for 10 år siden. De sidder tilbage med følelsen af vrede og mistillid, men også forståelse og glæden over at have overlevet
  7. ’Det er for firkantet at sige, det er lattens skyld’
    Stokroserne kommer, og de har ligusterhækken med. København er ved at udvikle sig til en selvglad, grå og provinsiel gågade uden det liv og den mangfoldighed, der karakteriserer en by. Den er blevet et postkort og et museum over en by, der ikke længere eksisterer
  8. Et gedigen oplevelse
    Aamanns Etablissement leverede et køkken, der ikke tog store chancer, men som koncentrerede sig om smagen, og det gjorde de fint. Men min drivkraft mod ny mad stod uforløst tilbage