Sted

Østeuropa

Analyse
11. maj 2020

Hvorfor lider Østeuropa mindre under coronavirusepidemien end Vesten?

Der er flere forklaringer, men den vigtigste ser ud til at være tidligere nedlukninger, der igen skyldes en ringere tiltro til sundhedssystemernes krisekapacitet
En arbejder desinficerer en skolegård i Athen forud for genåbningen af skolerne for de ældre studerende. Grækenland indførte en hurtig og omfattende nedlukning for at afværge et truende pres på et udsultet sundhedssystem.
Nyhed
2. april 2020

Østeuropa under coronakrisen: Fra håndtryk til militær i gaderne

Mens Hviderusland har taget skyklapper på og prioriterer økonomien frem for virusbekæmpelse, rykker andre østeuropæiske lande ifølge eksperter farligt tæt på autoritære tendenser og ideen om den stærke stat
Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, giver hånd – på trods af coronakrisen – efter en venskabshockeykamp i Minsk.
Nyhed
27. januar 2020

Den største trussel mod Europa er ikke indvandring, men at befolkningstallet styrtdykker

I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
Essay
8. november 2019

Mindebilleder fra kommunismens fald: »Held og lykke i friheden!«

I månederne op til Murens fald var Richard Swartz Svenska Dagbladets korrespondent i Østeuropa. Dette essay er sammensat af små mindebilleder fra ’Bermudatrekanten’, hvor de vigtigste begivenheder det efterår fandt sted, nemlig Budapest, Østberlin og Prag
Østtyskere der kører ind i Vestberlin i november 1989.
Baggrund
8. november 2019

Sådan blev liberalismen ’den Gud, der fejlede’ i Østeuropa

Efter Murens fald var der store forventninger og forhåbninger til, at den vestlige liberalisme ville forandre det centrale og østlige Europa. Men forventningerne blev aldrig helt indfriet – og nu ser vi den vestlige liberalisme give bagslag
De centrale og østeuropæiske populisters ultimative hævn mod vestlig liberalisme er ikke blot at afvise ideen om at efterligne Vesten, men at vende sig mod den. Vi er de rigtige europæere, hævder Orbán og Kaczyński gentagne gange, og hvis Vesten vil redde sig selv, bliver den nødt til at efterligne øst. Som Orbán sagde i en tale i juli 2017: »For 27 år siden her i Centraleuropa troede vi, at Europa var vores fremtid. I dag føler vi, at vi er Europas fremtid.«
Interview
6. november 2019

Slovakisk succesforfatter: »Sandhedsbegrebet er i opløsning i Østeuropa«

Den succesrige slovakiske forfatter Michal Hvorecky har skrevet en dystopisk roman om et østeuropæisk samfund ødelagt af fake news og hadsk propaganda. I virkelighedens verden er han dog mere optimistisk på landets vegne her 30 år efter Jerntæppets fald
Den slovakiske forfatter Michal Hvoreckys nye roman beskriver Østeuropa i en nær fremtid: EU er brudt sammen, Europa styres af et diktatorisk rige mod øst, og hære af onlinetrolde undergraver den offentlige debat. Han ser mere optimistisk på virkelighedens verden.
Anmeldelse
1. november 2019

Stærk rejsebog om det almindelige menneske som Østeuropas store taber i årerne efter Murens fald

Den store taber i årtierne efter Murens fald var det befriede Østeuropas almindelige mennesker. Thomas Ubbesen rejste ud i det gamle Østeuropa for at finde håbet, men fandt desillusionen
Først og fremmest viser Ubbesens bog en verden, vi vanen tro har haft et meget distræt forhold til. Så meget vigtigere er den. At den så tilmed er skrevet med en ualmindelig energi, nærvær og en spontan interesse for andre mennesker og hvad de indeholder, er simpelthen en fryd, skriver Niels Barfoed.
Feature
29. oktober 2019

Han var med til at nedbryde Jerntæppet. I dag bakker han op om Ungarns nye mur

I 1989 var ungarerne de første til at rive hul i Jerntæppet og kæmpe for øget demokrati i østblokken. Siden har Ungarn bevæget sig i en autokratisk retning og opført sit eget hegn for at holde flygtninge ude. Dengang kæmpede aktivisten Janos Rumpf for frihed, i dag bakker han op om Orbán
»I 1989 rev vi en mur ned for at få vores frihed. I dag må vi bygge en ny for at beskytte Europas frihed. Det er frihedens dialektik i Ungarn,« siger den ungarske aktivist János Rumpf, der afviser kritikken af Viktor Orbán autokratiske styre i Ungarn.
Analyse
21. oktober 2019

Østeuropas befolkninger vil ikke længere affinde sig med den snigende opløsning af demokratiet

PiS har tabt magten i det polske senat, den postkommunistiske rumænske regering er kollapset, Orbán har lidt et betragteligt nederlag i Ungarn, og Slovakiet rystes igen af korruptionsskandaler. Drevet af borgerprotester og storbyvælgere slår de illiberale østeuropæiske systemer de første revner
Gergely Karacsony fra Ungarns grønne parti, Dialog for Ungarn, afgiver sin stemme i Budapest den 13. oktober i år. Karacsony vandt posten som borgmester i Budapest, og dermed sluttede ni år med en Fidesz-støttet borgmester ved magten.
Klumme
20. juni 2019

Sovjet-skræmmebilleder er uden effekt – for de unge er socialisme noget nyt og uprøvet

For de unge er socialisme ikke noget hedengangent og dysfunktionelt, men noget løfterigt. De føler intet ansvar for den kuldsejlede realsocialisme i Østeuropa, men er til gengæld vokset op med en kapitalisme, som ikke længere fungerer, skriver kulturchef på Aftonbladet Åsa Linderborg i dette debatindlæg
En mand står foran en Lenin-statue på Lenin-pladsen i Yakutsk, en af verdens koldeste byer.

Sider

  • 27. oktober 2007

    Med mand, børn og autocamper gennem Østeuropa

    Kan man lære noget af at være sammen med sine børn i tre måneder, 24 timer i døgnet, uden legekammerater og daginstitution? En autocamperrejse i Østeuropa er en mulighed for at finde ud af det
    En tre måneders roadtrip på Europavejen i en camper spækket med europæisk litteratur og historiske værker gav både store oplevelser og et nyt syn på familielivet.
  • 7. marts 1998

    Vibrationer, brummen, infralyd - vi plages af støj

    Der sker en overproduktion af el og gas og så 'må det jo gå galt et eller andet sted' - bl.a. i befolkningens private hjem STØJ "Hist hvor vejen slaar en bugt, ligger der et hus saa smukt" - så lyrisk begynder H...
  • 1. februar 2003

    Tysklands bombede byer

    En ny bog om de allieredes bombekrig mod tyske byer under Anden Verdenskrig har bragt sindene i kog i Tyskland og Storbritannien. I dag kan det dårligt skade at blive mindet om, at bomber også rammer små børn, når de falder på forbryderstater
  • 6. maj 2008

    Sandheden, der aldrig kom frem

    På fredag er det 30 år siden, at Aldo Moro blev fundet dræbt med 11 skud i Via Caetani i Roms centrum. Ifølge Sergio Flamigni, som har forsket i sagen lige siden, kender vi kun en lille del af sandheden om den italienske statsmands død
    Italiens tidligere ministerpræsident Aldo Moro blev den 16 marts 1978 kidnappet af den venstreorienterede gruppe De Røde Brigader. Her ses han under sin kidnapning den 20. april 1978. Han blev fundet død den 9. maj.
  • Nyhed
    27. januar 2020

    Den største trussel mod Europa er ikke indvandring, men at befolkningstallet styrtdykker

    I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
    I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
  • 27. marts 2007

    Myter og kendsgerninger om Theresienstadt

    At forholdene i Theresienstadt ikke var helt så slemme som i de egentlige kz-lejre, er ikke en myte, men en kendsgerning
  • Anmeldelse
    8. juli 2021

    Benedict Cumberbatch er god til at spille helt almindelig i den stemningsfulde ’Den gode spion’

    Dominic Cookes ’Den gode spion’, der foregår i tiden omkring Cubakrisen, er en medrivende film, der stemningsfuldt indfanger noget af den samme skyggeverden af bedrag, spionage og storpolitik som de bedste John Le Carré-filmatiseringer
    Gode miner til slet spil hos den sovjetiske officer Oleg (Merab Ninidze) og den britiske forretningsmand Greville (Benedict Cumberbatch), der i begyndelsen af 1960’erne er med til at redde verden fra Tredje Verdenskrig i ’Den gode spion’.
  • 29. august 2008

    Da Chile fik en nødvendig 'overgangs-regering'

    Selv om det er 'utilfredsstillende' og et tragisk 'overgreb', at Chiles generaler i september 1973 styrter landets folkevalgte præsident, forstår Danmarks to store borgerlige aviser nødvendigheden af kuppet. Bare det bliver en kortvarig affære ...
    Pinochet (i midten) forlader præsidentpaladset efter en af de pressekonferencer, de borgerlige danske aviser flittigt refererede.