Sted

Østeuropa

Feature
16. marts 2019

Hård værdikamp om Polen under Anden verdenskrig

Det nye Anden Verdenskrigsmuseum i Gdansk er blevet en kamplads. Museet har fokus på de civiles lidelser i stedet for heltefortællinger. Dermed giver det et langt mere broget og nuanceret billede af fortiden. Lov og Retfærdighedspartiet har imidlertid et andet syn på krigshistorien og er gået i gang med at modarbejde og ændre museet.
Med sit fokus på civiles lidelser fremfor helteberetninger om polsk ufejlbarlighed påkaldte Anden Verdenskrigs-museet i Gdansk sig regeringspartiets vrede allerede inden åbningen. Siden har regeringen forsøgt at kvæle institutionen administrativt.
Anmeldelse
15. marts 2019

Romaner der forsøger at komme glemslen af rædslen til livs

To romaner fra det østlige Europa af tjekkiske Jáchym Topol og russiske Sergej Lebedev skal læses sammen, for de gør os klogere på nogle spændinger i Europas historie og nutid – og for at historien om kontinentet ikke drukner i lutter Bruxelles
To romaner fra det østlige Europa af tjekkiske Jáchym Topol og russiske Sergej Lebedev skal læses sammen, for de gør os klogere på nogle spændinger i Europas historie og nutid – og for at historien om kontinentet ikke drukner i lutter Bruxelles
Baggrund
21. august 2018

De sovjetiske tanks i Prag banede vejen for den danske venstrefløjs opgør med stalinismen

Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
Der var demonstrationer med repræsentanter fra højre til venstre på Rådhuspladsen og ved den russiske ambassade, efter Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet i 1968. Her er det SF’s formand Aksel Larsen, der er trådt op på talerstolen. Kun kommunisterne var fraværende ved demonstrationerne, hvilket var med til, at sætte skub i det såkaldte nye venstre.
Kommentar
4. august 2018

Liberalismen har aldrig slået rødder i Østeuropa

Det blev fejret som ’Europas genforening’ og ’østeuropæernes hjemkomst’, da EU blev udvidet mod øst, men realiteten er, at det for østeuropæerne handlede om national frigørelse – ikke om tilslutning til et værdifællesskab
Essay
22. juni 2018

Sofi Oksanen: Hvordan offentlige rum bliver styret siger en del om, hvem der har magten

Fra nazisternes bogafbrændinger til undertrykkelse i Sovjetunionen. Historien om Europas offentlige pladser og torve viser risikoen ved at forblive tavs
Fra nazisternes bogafbrændinger til undertrykkelse i Sovjetunionen. Historien om Europas offentlige pladser og torve viser risikoen ved at forblive tavs
Feature
15. juni 2018

I Øst blev 1968 året, hvor det stod klart, at kommunismen ikke kunne reformeres

Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned.
Anmeldelse
31. marts 2018

Den tyske rejse langs Østeuropas grave

Tysklands intellektuelle ledestjerne Navid Kermani er rejst over Østeuropas og Kaukasus’ åbne historiske sår og slagmarker til Isfahan i Iran, hvor hans forældre stammer fra. Det er blevet til en kompakt og til tider fremragende historisk rejseskildring, der konstant kredser om Europa som mulighed
Siden Kain og Abel har menneskehedens historie bestået af massakrer og fordrivelse, konstaterer Navid Kermani mod slutningen af sin bog og håber på bedring. Han er ængstelig optimist.
Kommentar
14. februar 2018

Populismen er anderledes i Østeuropa

Den østeuropæiske populisme er langt stærkere og mere solidt forankret i samfundet end den vestlige populisme, der i 2016 førte til, at Storbritannien meldte sig ud af EU, og at Donald Trump blev præsident i USA
Kronik
27. december 2017

Hvorfor er østeuropæerne ikke lykkelige for alt det, Vesteuropa har givet dem?

Hvorfor synes østeuropæerne ikke, at det, de har opnået som partnere i et frit og fælles Europa, er godt nok? Er det chauvinisme og mangel på demokratisk dannelse, de excellerer i, når de taler Bruxelles midt imod og vægrer sig ved at tage imod flygtninge?
Tjekkiet slap som Polen og Ungarn efter Murens fald i 1989 for diktater udefra. Men for tjekkerne blev Sachsen skræmmeeksemplet på, hvordan man i vest forvaltede sit lovpriste demokrati, nemlig som et flertalsdiktatur sanktioneret af en parlamentarisk majoritet i Berlin eller Bruxelles. Deraf flyder deres EU-skepsis – som polakker, slovakker og ungarere deler med dem, skriver dagens kronikør.
Feature
23. december 2017

Fremtiden vender tilbage til Bulgarien

Efter årtiers hjerneflugt tager de unge nu hjem til Bulgarien – veluddannede, energiske og ambitiøse. Forældregenerationen fatter ikke helt, hvad der sker
I en skatehal i Varna forsøger en gruppe frivillige at give unge tro på tilværelsen. Det er et af de få steder, hvor unge kan bruge deres aftener. Assia Zaharieva håber, at hun kan holde fast på nogle af dem, der ellers ville forlade byen.

Sider

  • 7. marts 1998

    Vibrationer, brummen, infralyd - vi plages af støj

    Der sker en overproduktion af el og gas og så 'må det jo gå galt et eller andet sted' - bl.a. i befolkningens private hjem STØJ "Hist hvor vejen slaar en bugt, ligger der et hus saa smukt" - så lyrisk begynder H...
  • 27. oktober 2007

    Med mand, børn og autocamper gennem Østeuropa

    Kan man lære noget af at være sammen med sine børn i tre måneder, 24 timer i døgnet, uden legekammerater og daginstitution? En autocamperrejse i Østeuropa er en mulighed for at finde ud af det
    En tre måneders roadtrip på Europavejen i en camper spækket med europæisk litteratur og historiske værker gav både store oplevelser og et nyt syn på familielivet.
  • Kronik
    26. maj 2020

    Planøkonomi får aldrig et menneskeligt ansigt


    På trods af Pelle Dragsteds neutrale beskrivelse af fortidens planøkonomiske rædselsregimer, må vi ikke glemme de menneskelige skæbner, der led under dem. I stedet for at begrænse hinandens frihed bør vi have tillid til vores medmenneskers valg, skriver Peter Bjerregaard og Simon Dorph Nørgaard i dette debatindlæg
    Krisen har fremhævet de ideologiske tilbøjeligheder, der findes lige under overfladen i vores politiske landskab. Her i avisen forsøger Enhedslistens Pelle Dragsted at forklare, hvorfor vi har brug for mere planøkonomi. Men skal vi i løbet af vores korte tilværelse nå at udfolde vores evner og udleve et aktivt liv, må vi insistere på enhvers ret og pligt til at nyde ’frihed i ansvar’ og ’lighed i ret’. Og tolerere den mangfoldighed og ulighed, som forskellige individers valg medfører, skriver dagens kronikør.
  • 1. februar 2003

    Tysklands bombede byer

    En ny bog om de allieredes bombekrig mod tyske byer under Anden Verdenskrig har bragt sindene i kog i Tyskland og Storbritannien. I dag kan det dårligt skade at blive mindet om, at bomber også rammer små børn, når de falder på forbryderstater
  • Nyhed
    27. januar 2020

    Den største trussel mod Europa er ikke indvandring, men at befolkningstallet styrtdykker

    I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
    I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
  • 6. maj 2008

    Sandheden, der aldrig kom frem

    På fredag er det 30 år siden, at Aldo Moro blev fundet dræbt med 11 skud i Via Caetani i Roms centrum. Ifølge Sergio Flamigni, som har forsket i sagen lige siden, kender vi kun en lille del af sandheden om den italienske statsmands død
    Italiens tidligere ministerpræsident Aldo Moro blev den 16 marts 1978 kidnappet af den venstreorienterede gruppe De Røde Brigader. Her ses han under sin kidnapning den 20. april 1978. Han blev fundet død den 9. maj.
  • 27. marts 2007

    Myter og kendsgerninger om Theresienstadt

    At forholdene i Theresienstadt ikke var helt så slemme som i de egentlige kz-lejre, er ikke en myte, men en kendsgerning
  • Kronik
    4. maj 1998

    Kapløb om Danmarks befrielse

    Jeg formoder, at Stalin tiltænkte Danmark samme skæbne som de tre andre små baltiske lande. Men også mange i Danmark så frem til, at netop sovjettropperne skulle befri os For et par menneskealdre siden havde Københavns universitet, dengang Danmarks eneste, to markante historieprofessorer: Erik Arup (Nordisk Historie) og Aage Friis (Danmarkshistorie)...