Sted

Østeuropa

Essay
10. oktober 2017

’Nu bliver Polen igen et østeuropæisk land’

Efter at Andrzej Rzepliński i december 2016 blev afsat af Kaczyński-styret som præsident for forfatningsdomstolen, forvandlede han sig til en af Polens førende oppositionsskikkelser. I denne dagbog, skrevet af vores tidligere korrespondent i Warszawa under et ferieophold i juli, udtrykker den polske jurist sin frygt for, at slaget for blive et vesteuropæisk demokrati er tabt
En lun juliaften taler Andrzej Rzepliński til de 3-4.000 tilhører på pladsen foran Højesteret i Warszawa. ’Dette er kun den første sejr. Kampen bliver stadig lang og hård,’ siger han om præsident Dudas overraskende veto mod en retsreform.
Anmeldelse
28. august 2017

Frem fra kommodeskuffen myldrer et væld af glemte, halvglemte og heldigvis også endnu huskede navne

Niels Barfoeds engagerede og velskrevne essays fra ’Det andet Europa’ lige før jerntæppets fald giver god mening i dag
Niels Barfoeds engagerede og velskrevne essays fra ’Det andet Europa’ lige før jerntæppets fald giver god mening i dag
Læserbrev
10. juni 2017
Baggrund
21. april 2017

Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Studerende og forskere ved Central European University i Budapest demonstrerede i april 2017 mod en ny lov, der i praksis vil gøre det umuligt for universitetet at fortsætte.
Kommentar
7. januar 2017

For en ufaglært lagerarbejder som mig kommer vreden mod EU ikke som et chok

Mine kolleger og jeg ser vores job forsvinde. De fleste, der kører varer til og fra vores lager, er østeuropæere. EU er tilsyneladende i gang med at gøre arbejderne i Danmark lige så fattige som dem i Polen – i stedet for at gøre polakkerne lige så rige som os
Feature
17. december 2016

Diktaturet blev afskaffet i Østeuropa, men nu melder ønsket om formynderi sig på ny

Før 1989 var hele Østeuropa xenofobisk. Foragt for fremmede blomstrede i diktaturerne dengang. Nu er den frihed, som Murens fald udløste, truet, og racismen viser sig på ny i al sin hæslighed
’Staten afskaffede enhver mangfoldighed. Men de fleste mennesker ville helst være upåfaldende. Deres angstforvaltning havde brug for formynderi. Jeg havde ovenikøbet indtrykket af, at man skulle sige tak til. Selve ens tilstedeværelse på Jorden blev oplevet som en gave fra staten,’ skriver Herta Müller om sin opvækst i det kommunistiske diktatur i Rumænien
Anmeldelse
10. september 2016

Det deformerede menneske

Da Hermann Ungars 'De lemlæstede' udkom i 1921, skræmte Ungars forkærlighed for hørm og klamme situationer hans kolleger. Men ifølge Informations anmelder har romanen det hele: det excentriske og det monomane
I samtiden vakte Hermann Ungars bøger ikke så lidt opsigt. Forlagsverdenen var både fristet og betænkelig. Ungar fascinerede, for ikke at sige skræmte fra første færd sine kolleger. Flere fandt, at Ungar havde en frygtelig forkærlighed for hørm og klamme situationer og kaldte ham ’eine Sexualhölle’.
Nyhed
28. juni 2016

Østeuropæerne ærgrer sig dobbelt over britisk valg

I de østeuropæiske lande er der stor usikkerhed, fordi den politiske ven Storbritannien er på vej væk, mens situationen for de østeuropæiske indvandrerne er uafklaret. I Polen ønsker regeringen imidlertid den samme hårde EU-linje som de britiske konservative
21. november 2015

Findes der en albansk Joyce?

I dette øjeblik, på et af de mange øst- og centraleuropæiske sprog, bliver der måske skrevet et litterært mesterværk. Men hvem finder ud af det? James Joyce er et verdenskendt litterært ikon takket være hans mangel på kommercialisering og læsbarhed. Men hvad ville der være blevet af Joyce, hvis han ikke havde skrevet på engelsk ...
I dette øjeblik, på et af de mange øst- og centraleuropæiske sprog, bliver der måske skrevet et litterært mesterværk. Men hvem finder ud af det? James Joyce er et verdenskendt litterært ikon takket være hans mangel på kommercialisering og læsbarhed. Men hvad ville der være blevet af Joyce, hvis han ikke havde skrevet på engelsk ...
Kommentar
27. oktober 2015

Hvorfor vil Østeuropa ikke tage imod flygtninge?

Det er for letkøbt af afvise østeuropæernes modvilje mod flygtningekvoter med bebrejdelser for nationalt snæversind

Sider

  • 7. marts 1998

    Vibrationer, brummen, infralyd - vi plages af støj

    Der sker en overproduktion af el og gas og så 'må det jo gå galt et eller andet sted' - bl.a. i befolkningens private hjem STØJ "Hist hvor vejen slaar en bugt, ligger der et hus saa smukt" - så lyrisk begynder H...
  • 27. oktober 2007

    Med mand, børn og autocamper gennem Østeuropa

    Kan man lære noget af at være sammen med sine børn i tre måneder, 24 timer i døgnet, uden legekammerater og daginstitution? En autocamperrejse i Østeuropa er en mulighed for at finde ud af det
    En tre måneders roadtrip på Europavejen i en camper spækket med europæisk litteratur og historiske værker gav både store oplevelser og et nyt syn på familielivet.
  • Kronik
    26. maj 2020

    Planøkonomi får aldrig et menneskeligt ansigt


    På trods af Pelle Dragsteds neutrale beskrivelse af fortidens planøkonomiske rædselsregimer, må vi ikke glemme de menneskelige skæbner, der led under dem. I stedet for at begrænse hinandens frihed bør vi have tillid til vores medmenneskers valg, skriver Peter Bjerregaard og Simon Dorph Nørgaard i dette debatindlæg
    Krisen har fremhævet de ideologiske tilbøjeligheder, der findes lige under overfladen i vores politiske landskab. Her i avisen forsøger Enhedslistens Pelle Dragsted at forklare, hvorfor vi har brug for mere planøkonomi. Men skal vi i løbet af vores korte tilværelse nå at udfolde vores evner og udleve et aktivt liv, må vi insistere på enhvers ret og pligt til at nyde ’frihed i ansvar’ og ’lighed i ret’. Og tolerere den mangfoldighed og ulighed, som forskellige individers valg medfører, skriver dagens kronikør.
  • 1. februar 2003

    Tysklands bombede byer

    En ny bog om de allieredes bombekrig mod tyske byer under Anden Verdenskrig har bragt sindene i kog i Tyskland og Storbritannien. I dag kan det dårligt skade at blive mindet om, at bomber også rammer små børn, når de falder på forbryderstater
  • Nyhed
    27. januar 2020

    Den største trussel mod Europa er ikke indvandring, men at befolkningstallet styrtdykker

    I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
    I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
  • 6. maj 2008

    Sandheden, der aldrig kom frem

    På fredag er det 30 år siden, at Aldo Moro blev fundet dræbt med 11 skud i Via Caetani i Roms centrum. Ifølge Sergio Flamigni, som har forsket i sagen lige siden, kender vi kun en lille del af sandheden om den italienske statsmands død
    Italiens tidligere ministerpræsident Aldo Moro blev den 16 marts 1978 kidnappet af den venstreorienterede gruppe De Røde Brigader. Her ses han under sin kidnapning den 20. april 1978. Han blev fundet død den 9. maj.
  • 27. marts 2007

    Myter og kendsgerninger om Theresienstadt

    At forholdene i Theresienstadt ikke var helt så slemme som i de egentlige kz-lejre, er ikke en myte, men en kendsgerning
  • Kronik
    4. maj 1998

    Kapløb om Danmarks befrielse

    Jeg formoder, at Stalin tiltænkte Danmark samme skæbne som de tre andre små baltiske lande. Men også mange i Danmark så frem til, at netop sovjettropperne skulle befri os For et par menneskealdre siden havde Københavns universitet, dengang Danmarks eneste, to markante historieprofessorer: Erik Arup (Nordisk Historie) og Aage Friis (Danmarkshistorie)...