Scenen var den enorme ovale sportshal Giganinho - Den Lille Kæmpe - mandag i Porto Alegre. 15.000 tilskuere svedte tran med utallige protestflag. John Lennons Imagine lagde for som symbol på det sociale verdensforums slogan - En anden verden er mulig. Fællessang til Inernationale med hulkende dybt rørte tilskuere og debattører. Tensprogoversættere og et enormt palæstinænsisk flag svævende rundt under tusinder af hænder. Sådan indledtes paneldebatten "Hvordan bekæmper vi imperiet" med den indiske forfatter Arundathi Roy og den amerikanske professor Noam Chomsky.