Sted

Prag

Essay
29. januar 2021

Niels Barfoed: Mit livs befrielser

For mig er der kun én til marven gående befrielse, nemlig den 4. maj 1945. Siden hen har der været en hel række nedslag af forgæves befrielsesforsøg, lige indtil systemskiftet i Østeuropa i 1989. En befrielse lader imidlertid vente på sig eller svigtes af EU, og det er hviderusserne, der åbenbart som de eneste ikke skal smage friheden trods et lovende efterår. Niels Barfoed ser tilbage på sit livs største skift
Den absolutte frontfigur i den hviderussiske revolution, lærerinden Svetlana Tikhanovskaya, smiler ikke så sejrsikkert i dag. Fra sit eksil i Litauen fortsætter hun den seje kamp for sammen med millioner af landsmænd at gøre en – fredelig – ende på Europas sidste diktatur.
Essay
8. november 2019

Mindebilleder fra kommunismens fald: »Held og lykke i friheden!«

I månederne op til Murens fald var Richard Swartz Svenska Dagbladets korrespondent i Østeuropa. Dette essay er sammensat af små mindebilleder fra ’Bermudatrekanten’, hvor de vigtigste begivenheder det efterår fandt sted, nemlig Budapest, Østberlin og Prag
Østtyskere der kører ind i Vestberlin i november 1989.
Baggrund
14. september 2019

Et liv er forbi: Hun fik lært at holde af Danmark

Da Irena Velebilova kom til Danmark, syntes hun, at her var fladt og kulturløst. Alligevel blev hun 50 år i Mariager
Da Irena Velebilova kom til Danmark, syntes hun, at her var fladt og kulturløst. Alligevel blev hun 50 år i Mariager
Anmeldelse
14. september 2018

Prag 68 var endnu utopiens tid

Egentlig skulle forfatteren Heinrich Böll i august 1968 i Prag have talt om litteraturen i turbulente tider. Det blev suspenderet og i stedet gik Böll-familien på gaden og var på tættest mulige hold vidne til den sovjetiske invasion. Sønnen René tog billeder. Det er nu stykket sammen til en bog
Pragborgere på gaden i august 1968. De bærer et blodplettet tjekkoslovakisk flag i protest mod indrullende tanks.
Baggrund
21. august 2018

Informations møde med kampvogne i Prags gader i 1968

Da Den Røde Hær knuste det tjekkoslovakiske forår i august 1968, satte to unge journalistelever sig ind i en bil og kørte mod grænsen. »Journalister har ingen adgang til Tjekkoslovakiet,« sagde grænsevagten. Så rankede hun ryggen og vinkede os igennem: »Gør jeres arbejde. Dem i den grønne bil bagved til højre er russerne. Kør pænt«
»Vi har vundet en stor moralsk sejr. Russerne kom med tanks. Czekiske mænd og kvinder frygtede dem ikke,« sagde løbelegenden Zapotek til Informations udsendte under protesterne i Prag.
Kronik
11. februar 2017

Frihedskamp på russisk

Den russiske forfatter Mikhael Sjisjkin hylder de få, der tager kampen op mod Putins styre
En kvinde holder et skilt, hvor der står »Rusland bliver frit« til støtte for oppositionsaktivisten Ildar Dadin, som sidder fanget i fængslet bag hende, fordi han ene mand gik op mod Kreml og protesterede mod krigen med Ukraine. Iølge Dadin har fængselsvagter torteret ham og truet med at voldtage og dræbe ham.
International kommentar
11. maj 2015

Hjernevasken bag Prags skønhed

Få tænker i dag på, at Tjekkiets hovedstad – en af Europas smukkeste byer – er et monument for en gigantisk politisk omskoling. Men efter trediveårskrigen blev hele den bøhmiske provins bygget om til propagandakulisse
Klumme
14. maj 2012

Østeuropæiske sexklubber er populære rejsemål for vesteuropæere

Nogle vil mene, at det er noget værre noget. Andre forlyster sig frejdigt. Jeg nøjedes med at komme i tvivl om, hvem man beskytter, når man siger nej til at købe sex
Nyhed
19. december 2011

Samvittighedens stemme

Den tjekkiske forfatter og tænker Václav Havel startede i det absurde teater, blev flere gange fængslet for sin systemkritiske kunst og endte som præsident for det land, han mere end nogen anden førte ind i demokratiet. Richard Swartz, der flere gange har mødt Havel, skriver nekrolog over sin ven
Havel nåede som pensionist at skrive et sidste skuespil, ’Afsked’.
Anmeldelse
9. december 2011

Den kaoskompetente

Kafkas dagbøger dokumenterer helt enkelt tilblivelsen af hans kunstneriske holdning
Kafkask. Franz Kafka levede fra 3. juli 1883 til 3. juni 1924. Hans dagbøger er noget rod, fordi Kafkas tilværelse var det; i form af konflikter mellem arbejdet og kunsten, dagen og natten, mellem fornuft og fantasi, mellem far og søn, mellem mand og kvinde.

Sider

  • Klumme
    14. maj 2012

    Østeuropæiske sexklubber er populære rejsemål for vesteuropæere

    Nogle vil mene, at det er noget værre noget. Andre forlyster sig frejdigt. Jeg nøjedes med at komme i tvivl om, hvem man beskytter, når man siger nej til at købe sex
  • 25. september 2008

    Kafka er ikke kafkask

    Størstedelen af Kafkas forfatterskab handler slet ikke om det, vi normalt forstår ved begrebet 'kafkask', siger Isak Winkel Holm, der er aktuel med en ny oversættelse af Kafkas samlede fortællinger
  • Kronik
    20. februar 2008

    Februar 1948 - istid over Prag

    Da kommunisterne erobrede magten i Tjekkoslovakiet for 60 år siden, var det mere et kup end en revolution i klassisk forstand. Daværende præsident Eduard Benes blev siden beskyldt for at være 'sovjetisk spion', men historikere har nu stillet sig tvivlende over for den påstand
    Den 23. februar 1948 var der en stor demonstration i Prag til støtte for regeringschefen, den kommunistiske partileder Klement Gottwald. Allerede to dage efter havde kommunisterne sikret sig den endelige sejr i magtkampen.
  • Baggrund
    28. juli 2009

    Dengang var en sorgløs ravnekrog

    En rejse tilbage til en østjysk landsby i 70'erne, hvor naboen ikke havde toilet, men et primitivt das. Folkeskolen var fuld af uberegnelige lærere og deres ubarmhjertige mobning af de svageste. Vi var altid udendørs i sommerhalvåret - i skoven, i lergraven eller i halmhuler, hvor vi legede numselæge, kørte traktor som niårig og gyste, når julegrisen blev stukket i halsen, og blodet sprøjtede
    Sommer på vores veranda med stegt flæsk, persillesovs, kogte kartofler i gryde på bordet og surt - syltede græskar. Efter min fire år yngre søsters fyldige kinder og størrelse - og moders klassisk opsatte hår, må det være sommeren 1968.
  • 29. marts 2008

    Skæringspunktet i 1968

    I Tyskland er ’68 blevet en bog og en bog og en bog og en bog og en bog og en bog og en bog og en bog...
    1968. Vandkanoner spreder demonstrerende unge på Kurfürstendamm i Vestberlin den 12. april 1968. I Tyskland var 1968 en forsinket krigsoplevelse. Det var teorifanatisk, og det var slet ikke gladt og hippie-agtigt, siger historikeren Gerd Koenen.
  • Kronik
    21. august 2008

    Mit Prag-forår i '68

    Den 21. august 1968 ligger meget fast i min erindring. Jeg hørte meddelelsen om tanks i Prags gader af min arbejdskollega, som ud af vinduet fra sin lejlighed råbte, at jeg ikke behøvede at brække mine ben for at komme på arbejde til tide
    Tjekkoslovakiske unge står på en russisk militærlastbil den 21. august 1968. -Hele 1960-erne havde stor indflydelse på vores dannelse. Vi havde forladt vores indre eksil, var blevet engagerede og mere kosmopolitiske,- skriver dagens kronikør, der selv oplevede -foråret- i Prag 1968. Arkiv
  • Anmeldelse
    25. januar 2010

    Det beskidte arbejde

    Pigerne i Ugens Rapport havde ikke noget tøj på, som det hedder i 'Kejserens nye klæder', men i dette tilfælde var det netop,hvad mændene gerne ville betale penge for. Nu er historien om bladet skrevet - et godt, velresearchet og interessant stykke pressehistorie og en tidskrønike
    Pigerne i Ugens Rapport havde ikke noget tøj på, som det hedder i 'Kejserens nye klæder', men i dette tilfælde var det netop,hvad mændene gerne ville betale penge for. Nu er historien om bladet skrevet - et godt, velresearchet og interessant stykke pressehistorie og en tidskrønike
  • 24. februar 2006

    42 ting der gør livet værd at leve

    Nogle linjer om de krydderier, uden hvilke livet ikke var værd at leve. For den skrivende. Rækkefølgen er tilfældig. Påstår han