Menu
Køb abonnement
Log ind

Sted

Prag

Den absolutte frontfigur i den hviderussiske revolution, lærerinden Svetlana Tikhanovskaya, smiler ikke så sejrsikkert i dag. Fra sit eksil i Litauen fortsætter hun den seje kamp for sammen med millioner af landsmænd at gøre en – fredelig – ende på Europas sidste diktatur.

Niels Barfoed: Mit livs befrielser

For mig er der kun én til marven gående befrielse, nemlig den 4. maj 1945. Siden hen har der været en hel række nedslag af forgæves befrielsesforsøg, lige indtil systemskiftet i Østeuropa i 1989. En befrielse lader imidlertid vente på sig eller svigtes af EU, og det er hviderusserne, der åbenbart som de eneste ikke skal smage friheden trods et lovende efterår. Niels Barfoed ser tilbage på sit livs største skift
Østtyskere der kører ind i Vestberlin i november 1989.

Mindebilleder fra kommunismens fald: »Held og lykke i friheden!«

I månederne op til Murens fald var Richard Swartz Svenska Dagbladets korrespondent i Østeuropa. Dette essay er sammensat af små mindebilleder fra ’Bermudatrekanten’, hvor de vigtigste begivenheder det efterår fandt sted, nemlig Budapest, Østberlin og Prag
Da Irena Velebilova kom til Danmark, syntes hun, at her var fladt og kulturløst. Alligevel blev hun 50 år i Mariager

Et liv er forbi: Hun fik lært at holde af Danmark

Da Irena Velebilova kom til Danmark, syntes hun, at her var fladt og kulturløst. Alligevel blev hun 50 år i Mariager
Anmeldelse
Pragborgere på gaden i august 1968. De bærer et blodplettet tjekkoslovakisk flag i protest mod indrullende tanks.

Prag 68 var endnu utopiens tid

Egentlig skulle forfatteren Heinrich Böll i august 1968 i Prag have talt om litteraturen i turbulente tider. Det blev suspenderet og i stedet gik Böll-familien på gaden og var på tættest mulige hold vidne til den sovjetiske invasion. Sønnen René tog billeder. Det er nu stykket sammen til en bog
»Vi har vundet en stor moralsk sejr. Russerne kom med tanks. Czekiske mænd og kvinder frygtede dem ikke,« sagde løbelegenden Zapotek til Informations udsendte under protesterne i Prag.

Informations møde med kampvogne i Prags gader i 1968

Da Den Røde Hær knuste det tjekkoslovakiske forår i august 1968, satte to unge journalistelever sig ind i en bil og kørte mod grænsen. »Journalister har ingen adgang til Tjekkoslovakiet,« sagde grænsevagten. Så rankede hun ryggen og vinkede os igennem: »Gør jeres arbejde. Dem i den grønne bil bagved til højre er russerne. Kør pænt«
Rusland
En kvinde holder et skilt, hvor der står »Rusland bliver frit« til støtte for oppositionsaktivisten Ildar Dadin, som sidder fanget i fængslet bag hende, fordi han ene mand gik op mod Kreml og protesterede mod krigen med Ukraine. Iølge Dadin har fængselsvagter torteret ham og truet med at voldtage og dræbe ham.

Frihedskamp på russisk

Den russiske forfatter Mikhael Sjisjkin hylder de få, der tager kampen op mod Putins styre

Hjernevasken bag Prags skønhed

Få tænker i dag på, at Tjekkiets hovedstad – en af Europas smukkeste byer – er et monument for en gigantisk politisk omskoling. Men efter trediveårskrigen blev hele den bøhmiske provins bygget om til propagandakulisse

Østeuropæiske sexklubber er populære rejsemål for vesteuropæere

Nogle vil mene, at det er noget værre noget. Andre forlyster sig frejdigt. Jeg nøjedes med at komme i tvivl om, hvem man beskytter, når man siger nej til at købe sex
Havel nåede som pensionist at skrive et sidste skuespil, ’Afsked’.

Samvittighedens stemme

Den tjekkiske forfatter og tænker Václav Havel startede i det absurde teater, blev flere gange fængslet for sin systemkritiske kunst og endte som præsident for det land, han mere end nogen anden førte ind i demokratiet. Richard Swartz, der flere gange har mødt Havel, skriver nekrolog over sin ven
Kafkask. Franz Kafka levede fra 3. juli 1883 til 3. juni 1924. Hans dagbøger er noget rod, fordi Kafkas tilværelse var det; i form af konflikter mellem arbejdet og kunsten, dagen og natten, mellem fornuft og fantasi, mellem far og søn, mellem mand og kvinde.

Den kaoskompetente

Kafkas dagbøger dokumenterer helt enkelt tilblivelsen af hans kunstneriske holdning

Sider

Mest læste

  1. Dengang var en sorgløs ravnekrog
    En rejse tilbage til en østjysk landsby i 70'erne, hvor naboen ikke havde toilet, men et primitivt das. Folkeskolen var fuld af uberegnelige lærere og deres ubarmhjertige mobning af de svageste. Vi var altid udendørs i sommerhalvåret - i skoven, i lergraven eller i halmhuler, hvor vi legede numselæge, kørte traktor som niårig og gyste, når julegrisen blev stukket i halsen, og blodet sprøjtede
  2. Håbet for dem uden håb
    Franz Kafkas ’Slottet’ i kongenial nyoversættelse af Villy Sørensen
  3. 42 ting der gør livet værd at leve
    Nogle linjer om de krydderier, uden hvilke livet ikke var værd at leve. For den skrivende. Rækkefølgen er tilfældig. Påstår han
  4. Februar 1948 - istid over Prag
    Da kommunisterne erobrede magten i Tjekkoslovakiet for 60 år siden, var det mere et kup end en revolution i klassisk forstand. Daværende præsident Eduard Benes blev siden beskyldt for at være 'sovjetisk spion', men historikere har nu stillet sig tvivlende over for den påstand
  5. Østeuropæiske sexklubber er populære rejsemål for vesteuropæere
    Nogle vil mene, at det er noget værre noget. Andre forlyster sig frejdigt. Jeg nøjedes med at komme i tvivl om, hvem man beskytter, når man siger nej til at købe sex
  6. Kaospiloten Sandemose
    En læser krydser sit (og forfatterens) spor ved at genlæse 'Varulven' - og opdager til sin forbløffelse, at den er Kundera før Kundera Klassiker Romanen Varulven udkom i 1958 og blev straks en kultroman, længe før kult blev et begreb og en kliché i nutidige kulturskriverier...
  7. Kafka er ikke kafkask
    Størstedelen af Kafkas forfatterskab handler slet ikke om det, vi normalt forstår ved begrebet 'kafkask', siger Isak Winkel Holm, der er aktuel med en ny oversættelse af Kafkas samlede fortællinger
  8. 'I vores kultur oplever vi aldrig afmagt'
    Det er gået op for mig, hvor provokeret, folk bliver, når jeg siger jeg ikke har fået livsglæden igen og ikke forventer at få det", siger Anna Kløvedal, der mistede sin 14-årige datter for fem år siden og nu udgiver en bog om hele forløbet