Sted

Skandinavien

Kronik
2. juli 2021

Dragsted vil liste pistolen ud af kapitalisternes hænder. Jeg tror, de vil opdage hans list

Pelle Dragsted ønsker gradvist at fravriste kapitalisterne magten, uden at de lægger mærke til det. Men historien har vist, at konfrontationen er uundgåelig. Vejen til et socialistisk samfund går gennem demokratisk selvorganisering fra neden, hvor arbejderne kæmper sig til indflydelse, skriver den norske forfatter Magnus Marsdal i dette debatindlæg
Pelle Dragsted ønsker gradvist at fravriste kapitalisterne magten, uden at de lægger mærke til det. Men historien har vist, at konfrontationen er uundgåelig. Vejen til et socialistisk samfund går gennem demokratisk selvorganisering fra neden, hvor arbejderne kæmper sig til indflydelse, skriver den norske forfatter Magnus Marsdal i dette debatindlæg
Baggrund
22. september 2020

Hvilken krise? På Nordeuropas boligmarked kan de formuende stadig feste

Priserne stiger fortsat på boligmarkederne i Nordeuropa trods coronakrisen. Udflytningen fra storbyerne udebliver, men whiskybælterne bliver bredere – og den sociale skævvridning fortsætter ufortrødent
Der er de seneste årtier sket en selvforstærkende opsplitning af boligmarkedet i Danmark, hvor priserne på attraktive boliger i storbyområderne har fortsat spiralen opad, mens provinsen – og lejerne – er koblet af den dynamik.
Kronik
6. maj 2020

Piketty er inspireret af Skandinavien, men nogle af hans forslag virker ekstreme i Danmark

Pikettys utopia byder på uddannelse til alle, midlertidigt ejerskab frem for permanent og mere fokus på miljø- og sociale hensyn. Især finansieringen af forslagene er ikke uden problemer, og nogle af dem er dyre uden at leve op til deres formål, skriver ulighedsforsker Birthe Larsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
Ønsker den danske befolkning overhovedet mere lighed, spørger lektor Birthe Larsen i dagens kronik.
Scanguilt
8. april 2020

Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv

Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien
En af de mere mudrede former for skyld, som litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt er stødt på i den skandinaviske samtidskultur, er skylden over ikke at være ren i sin altruisme: At det i virkeligheden er mest for sin egen skyld, man gør gode ting for andre.
Klumme
15. februar 2020

Så blev krænkelsessæsonen skudt i gang

Denne uge lærte vi, at det er over stregen at kalde Britta Nielsen for kynisk og Skandinavien for uoriginal. Ellers fortsatte verden sin vandring mod afgrunden uden yderligere ’atomchok’
Den svindeltiltalte Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, fik effektivt forklaret, hvorfor der ikke er noget kynisk i at stjæle 100 millioner kroner, der skulle være gået til de fattigste.
Anmeldelse
31. januar 2020

Marte Rua og Peter Scharff Smidt skriver om når mennesker idømmes isolation

Fængselsbetjentens, den indsattes, fængselspsykologens og også de pårørendes perspektiv inddrages i ny norsk bog ’Isolation – et fengsel i fengselet’, der afdækker betydningen af isolationsfængsling, som anvendes i overvældende omfang i de skandinaviske lande
Feature
13. december 2019

»Det er fårene, der driver os sammen«

Man kan ikke sige Færøerne uden at sige får. Lokale traditioner er bundet op på får, turistbutikker sælger fårekitsch, verdens mest berømte sweater bliver strikket i Tórshavn og får indgår nu også i innovative madretter og viralvideoer. For selv om fårebrug ikke længere er et indbringende erhverv på Færøerne, har dyret stadig afgørende betydning – både for det sociale liv og den nationale identitet
I Norðradalur (Nordredal) ligger Ólavur Reinerts gård. Her genner han sine får op mod bjerget. Tidligt på sommeren går fårene helt op på toppen og i sensommeren hjælpes bønderne ad med at få hinandens får ned igen
Baggrund
5. december 2019

Derfor er Ruben Östlunds ’De ufrivillige’ en af dette århundredes bedste film

Ruben Östlunds geniale ’De ufrivillige’ fra 2009 er et monument over, hvor pinlige, kuede og vidunderligt latterlige vi er, når vi folder os ud i fællesskab som parodier på frihed i de skandinaviske velfærdsstater. Det mener Rune Lykkeberg i femte del af Informations julekalender
Ruben Östlunds ’De ufrivillige’ viser, hvordan de skandinaviske mennesker er uden undertrykkere, men alligevel i det, de siger og gør, fremstår fortvivlende og gribende ufrivillige.
Folk
28. november 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Anmeldelse
4. oktober 2019

Mellemkrigstidens hemmelige kommunistiske netværk afdækkes i glimrende ny bog

’Den røde underverden’ er dejligt fri for den forargede afstandtagen, der gennemsyrer andre skildringer af kommunismens historie
I Havnegade 53 lige rundt om hjørnet fra Nyhavn i København blev der således i et kælderlokale, der i dag er opsamlingssted for en fredelig udflytterbørnehave, indrettet en ISH-klub, hvor flygtede tyske kommunister og revolutionære danske sømænd og søfyrbødere holdt til. Men også en lang række andre adresser og dæklejligheder blev taget i anvendelse.

Sider

  • Anmeldelse
    11. juli 2019

    Efter at have set ’Midsommar’ vil jeg aldrig nogensinde på ferie i Sverige!

    ’Hereditary’-instruktør Ari Asters nye gyserfilm, ’Midsommar’, er bl.a. et studie i sorg og et narkopåvirket mareridt om smadrede forhold, og godt nok foregår den i de smukke svenske skove og er fuld af gæstfrie lokale og indtagende kvinder, men man får absolut ikke lyst til at feriere i nabolandet
    Det er ikke småting, Dani (Florence Pugh) og hendes kæreste, Christian (Jack Reynor), oplever på deres ferietur til Sveriges dybe skove i Ari Asters ’Midsommar’.
  • Interview
    20. april 2019

    Anne Sofie Beck Knudsen viser, at dit fornavn har afgørende betydning for, om du emigrerer eller ej

    Det er nyt, at økonomer medregner kulturelle værdier i deres forskning. Ikke desto mindre er det, hvad økonomen Anne Sofie Beck Knudsen har gjort i sin ph.d., hvor hun har undersøgt fornavnes betydning for, om 1800-tallets skandinaver udvandrede til Nordamerika
    ’Det er et resultat, der bare ikke kan slås ihjel. Lige meget hvad jeg gør med mine data, så peger de på det samme: Nemlig på, at dem, der emigrerede, havde mere unikke fornavne end dem, der blev tilbage,’ siger Anne Sofie Beck Knudsen.
  • Nyhed
    29. maj 2018

    De allerrigeste gemmer en markant større andel af deres formuer i skattely end gennemsnittet

    Ifølge nyligt revideret forskningsrapport unddrager den rigeste 0,01 procent af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige ti gange så meget af deres skatteregning, som gennemsnittet, fordi de gemmer store dele af deres formuer på hemmelige konti i skattely. Danske politikere forarges af grådigheden
    Den skandinavisk forskningsundersøgelse Tax Evasion and Inequality har kortlagt, hvilke personer i Danmark, Norge og Sverige der har anvendt skattely via den schweiziske bank HSBC. Jo rigere folk er, desto større andel af deres formue har de tilsyneladende valgt at gemme i skattely i udlandet. 
  • Feature
    13. december 2019

    »Det er fårene, der driver os sammen«

    Man kan ikke sige Færøerne uden at sige får. Lokale traditioner er bundet op på får, turistbutikker sælger fårekitsch, verdens mest berømte sweater bliver strikket i Tórshavn og får indgår nu også i innovative madretter og viralvideoer. For selv om fårebrug ikke længere er et indbringende erhverv på Færøerne, har dyret stadig afgørende betydning – både for det sociale liv og den nationale identitet
    I Norðradalur (Nordredal) ligger Ólavur Reinerts gård. Her genner han sine får op mod bjerget. Tidligt på sommeren går fårene helt op på toppen og i sensommeren hjælpes bønderne ad med at få hinandens får ned igen
  • Kronik
    2. juli 2021

    Dragsted vil liste pistolen ud af kapitalisternes hænder. Jeg tror, de vil opdage hans list

    Pelle Dragsted ønsker gradvist at fravriste kapitalisterne magten, uden at de lægger mærke til det. Men historien har vist, at konfrontationen er uundgåelig. Vejen til et socialistisk samfund går gennem demokratisk selvorganisering fra neden, hvor arbejderne kæmper sig til indflydelse, skriver den norske forfatter Magnus Marsdal i dette debatindlæg
    Pelle Dragsted ønsker gradvist at fravriste kapitalisterne magten, uden at de lægger mærke til det. Men historien har vist, at konfrontationen er uundgåelig. Vejen til et socialistisk samfund går gennem demokratisk selvorganisering fra neden, hvor arbejderne kæmper sig til indflydelse, skriver den norske forfatter Magnus Marsdal i dette debatindlæg
  • Baggrund
    15. september 2014

    Skotland vil være skandinavisk

    Tilhængere af skotsk selvstændighed har en drøm om at forme Skotland efter nordisk forbillede og sågar blive medlem af Nordisk Råd. Men er kærligheden gensidig?
    For Det Skotske Nationale Parti (SNP), der håber på, at et flertal af skotterne stemmer ja til uafhængighed på torsdag er Skandinavien forbilledet for et uafhængigt, moderne Skotland. De mener, at Skotland ligner sine skandinaviske naboer i det nordligste Europa mere end deres sydlige nabo, England
  • Baggrund
    21. marts 2015

    Da han vendte hovedet, ramte toget

    To drenge var flygtet fra Afghanistan og var på vej til Norge. Dette er historien om en personpåkørsel i januar på et jernbanespor i København
    Asyl. Jeg ville til Norge. Men det kunne jeg ikke, sagde de. Enten måtte jeg søge asyl her i Danmark, eller også ville jeg blive sendt tilbage til Afghanistan. Så jeg søgte asyl her, siger Ibratullah.
  • Scanguilt
    8. april 2020

    Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv

    Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien
    En af de mere mudrede former for skyld, som litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt er stødt på i den skandinaviske samtidskultur, er skylden over ikke at være ren i sin altruisme: At det i virkeligheden er mest for sin egen skyld, man gør gode ting for andre.